Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum I. Niende Capitel.
132
borgerlig Virksomhet», og renere Anskuelser om Landets sande Tarv, gjennem oplyste
og liberalt sindede Etatens Tjenere og Forfattere, udbredtes paa samme Tid i begge
Riger. I Danmark og Norge forvanstedes saaledes de fthysiske Elementer til Statens
Velvere, medens dens moralske og intellectuelle Evner gjorde gode Fremstridt.
Endnu for Fredens Konge stecg i sin Grav, tendtes Krigens Lue, og sjeldent
besteg en Konge sin Throne med morkere Udsigter og med mindre Kraft til at udholde
en Krigs-Tilstand end Frederik den Vite. Dersom den edleste Villie, en sund For
stand og en lykkelig Hukommelse, en omhyggelig Ovmerksomhed paa alle Statsforhold
i begge Riger og en übotelig Retsindighed kunde lette Regjeringens Byrder, saa
maatte Frederik den Vite vcere skikket til at bare dem; men han ftemtraadte paa
Historiens Skueplads i en skjebnesvanger Tid, da der behovedes store Talenter,
politisk Skarpsindighed , den forsigtigfte Brug af Statens Midler og et omhyggeligt
Valg af Raadgivere, for med Sikkerhet» selvstendigen at fere Regjerings-Tommen i
et bevceget Tidsrum fuldt af politiske Forviklinger og politisk Udaad. Men store
Talenter besad Frcderik den Vite ikke. Ved hans Opdragelse i Barmdomsalderen
var der meer sorget for Legemets Hcrrdelse end Sjelens Udvikling; han kom til
Etatsroret som Kronvrinds i en Alder, da Forstanden sjeldent har naaet den til
borlige Modenheds Grad, og i det han rensede sit Raad for Mcend, hvis Fcerd mod
hans Moder var ham forhadt, var han ikke altid heldig i Valget af sin ncrrmeste
Omgivelse, om han end var det i Valget af sine Ministre. I sin lM Regjeringstid
viste han en afgjort Tilboielighed for Krigsvesen, og i den militaire Stand havde
han mestendeels sine fortroligste Raadgivere. Hans Charakteers Wrlighed og Fasthet»
havde sin Skyggeside; den viste sig stundom i hans Diplomati! i en for hans Land
skadelig Trofasthed i en vis antagen Politik, og i hans Statsraad ved en Vedhol
denhed i Meninger, der ei altid vare begrundede ved deres Rigtighed. Vi have
ovenfor seet, hvor lidet han agtede paa den norske Regjerings-Commissions kloge
Raad. De djerve Ord hortes uden Vrede, men de vare spildte. Frederik den Vites
Regjeringstid var et Beviis for, hvor gavnligt det er for Staten, at stille Raadgivere
ved Siden af den egenmegtige Villie, og Ansvarlighet» ved Siden af et Misbrug
af Statens Krefter. Han begyndte med en streng Oekonomi i Henseende til sin
private Brug af Statens Midler; men hans Anstrengelse for at udvide, forbedre og
ved udvortes Glands forherlige Krigsvesenet over Statens Krefter og over dens
daverende Stilling i Europa, forftyrrede alle Planer til Finantsernes Forbedring,
som paa den Tid lagdes med Klogskab men udfortcs med Svaghed. Iser var han
ligefta Begyndelsen af sin Regjering uheldig i Valget af sine politiske Skridt. Neppe
havde han som Kronvrinds overtaget Regjeringens Tomme, for Statens Forbindelse
med Rusland lfta 1773) lokkede ham ind paa en Krigsbane, paa hvilken han ingen
Laurber hostede, og Staten ingen Fordeel, imedens den korte Krig forverrede Finant
sernes allerede forhen mislige Tilstand. Hans senere Politik var vist nok meer uheldig
end uklog, men fra det politiske Misgreb at opstille sin Armee i Holsteen, fjernt fra
Farens Brendpunkt, hvori Historien maa give Frederik den Vite person ligen sin Deel,
skriver fig begge Rigers Krigstilstand og Rigernes Skilsmisse som forste Aarsag.
Ved Christian den VII Dod begroves hans Personlighet», men hans Hengang
og Frederik den VI Tbronbestigelse, som udraabtes fra Kongeboligens Altan den 16de
Marts, gjorde aldeles ingen Forandring i de forenede Rigers indvortes og udvortes
Stilling. Kun Kongenavnet forandredes, og de tvende Hoffer sammensmeltedes til
eet, men Rigets Styrelse forblev i de samme Hender. Imidlertid modtoges Efter
retningen om Christian den Vlides Dod med Deeltagelse, dog mestendeels i Rigets
fjernere Egne og meest i Norge. Christian den Viides Regjeringstid havde veret
et lykkeligt Segment i den nordiske Histories Kredslob, og der anftilledes en veemodig
Sammenligning imellem det svundne Held og de nerverende Farer og Ulykker,
hvormed iser Norge var omqivet. Lenge kastedes Savnets Blik tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
