Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian VII og hans Ministre. Frederik VI. 131
Danmark og Norge barer Minder om hans liberale Ministerferd’). For Norge
bevarede han sin Interesse indtil sin Dodsdag"). Chefen for Finantserne, Grev
Schimmelmann, overgik uden Tvivl Grev Reventlou baade i Geni og Kundstabcr,
og stod ved hans Side i et liberalt og patriotifft Sindelag; men ham fattedes Kraft
til praktiss at udfore de kloge Ideer, som hans Forstand opfattede, og han valgte
Forholdsregler, der betegnede hans Finantsbestyrelse som en af de uheldigste blandt
en lang Rcekke af Forgjengeres. Derhos maa det tilstaaes, at hans Forvaltning af
Statens Midler faldt ind i en Tid, da den hoieste Viisdom ikke kunde raade Bod
paa de danske Finantsers Forvirring. Skaden var Eldgammel, Danmark blev med
voldsomme Hcender kastet ind i en odeleggende Politik, og dets Konge var uheldig
i Midlerne til at formilde Ulykken, om det end var umuligt at raade Bod derpaa.
Der var under disse Omstcrndigheder ingen Ballance mellem Indtegt og Udgift mulig,
og da alle disponible Capitaler i Udlandet paa den Tid sattes i Bevegelse af mceg
tigere Stater, kunde ingen fremmede Penge komme i Ministerens Hcrnder. Saaledes
indledtes Finansministeren paa de uheldigste Veie at reise Penge paa, der bragte
Ulykke over Samtid og Efterslegt, og baade Etatens og hans egne Finantser gik
til Grunde i denne Forvirring. Lovgivningsvesenet var i gode Hcender, saalcenge det
lededes^ af Colbjornsenerne, og Lovsprogct har vel aldrig havt den Kraft og Reenhed,
som deres Tid. Man har beskyldt Christian Colbjornsen for aristokratiske Begreber
og ufrie Anskuelser; men om han endog i enkelte Dele af sin offentlige Virksomhed
tilegnede sig mere den eldre end den nyere Tidsaand, saa vil hans Fortjenester af
Landets Lovgivningsvesen i det Hele ei kunne negtes^).
Det kan saaledes ikke ncegtes, at Christian den Vll^s Regjering, der tildeels
udmerkede fig ved talentfulde, mennesteljcrrlige og fedrelandsfksindcde Ministre, var
et Vendepunkt i Danmarks Historie med Hensyn til den ringe Mands Stilling, Ligbed i
Betingelserne for den borgerlige Virksomhed, Udviklingen af den borgerlige Frihed og
til den sande Oplysnings Fremstridt. Af disse rene Elementer for en sand borgerlig
Lyksalighed udgik Held og Velvcere over begge Niger, saalenge Danmarks fredelige
System erkjendtes af de ovrige europeiske Magter, og neppe gaves der mod Enden
af Christian den VII^ Kongebane en europceist Stat, i hvilken der herskede en sterre
Grad af indvortes Tilfredshet» og et meer fremskridcnde Borgerheld, end i den dansknorske.
Men da Fredsengelen veeg fta den danske Stat, forandrede denne Stilling sig paa
det sorgeligste. Danmarks Held var bygget paa en bestandig Fred, og den rette
Forberedelse ikke gjort til at gaac en «fredelig Tilstand imode. Iscer viste denne
ukloge Mangel paa Forudseenhed sig i Norges indvortes Statsforhold ; thi der kunde
neppe gives en mindre Selvstendigheds-Grad end den, som i Henseende til Stats
indretninger og Forsvars-Anstalter fandt Sted i Fedrelandet i det her omhandlede
Tidsrum, endstjont der neppe gaves noget Afsnit i Norges Historie, i hvilket det havde
sterkere Elementer til at grundfceste denne Selvstendighet». Historien vil bevidne, at
Rigernes daverende Chef, endstjont som Menneske en iblandt de edleste, bar sin gode
Decl af Skylden for Rigernes uheldige Stilling formedelst Krigen, men den vil derhos
med uudslettelige Trek indgrave paa sin Tavle, at Frihed, lettere Betingelser for
’) F. Ex. i Landbo- og Bergvcrrksvcesenet, i hvilke begge Henseender han foranlcdigede
lencre og friere Anskuelser. Forfatteren tilkaldtes, under et Optwld i Kjsbenhavn 1802,
til Naadspleie om den vordende Bergvcrrkslov, og Grevens liberale Anskuelser om denne
Gjenstand staae cndnn tydeligcn sor ham. Del Samme overbeviste dan sig om paa
en Reise, som han forctog med ham i Norges Fjelde 1812, vaa kvilken han viste sit
Had mod enkelt Mands Forrettigheder til Statens Skade, og gav i den Henseende
Anledning til nyttige Foranstaltninger.
"Jeg betragter mig stedse som Nordmand’-, strev han faae Aar ester Skilsmissen til
Forfatteren, »og ophorer aldrig at interessere mig for Norges Vel".
’) Den gamle, i Fortidens Former forstenede, Odelslov fik i hans Haand en mere pas-
sende Skikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
