- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
174

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andet Tidsrum 11. Tredie Capitel.
174
Magasinerne til Byrde for Producenten, den offentlige Credit vaklede, og Landet var
ikke rigt nok til at boere Byrden af et stort og overordentligt Krigsstyr. Overalt
herstede Misnoie, Forvirring og Mistillid til Kongens ufornuftige Ferd. Gustav
selv alene oversaae disse Vansteligheder; hans Eags Retfcerdighed maatte understottes
af den hoie Himmel.
Saaledes brod Krigens Torden fsrst les paa Finlands Grendse, og Sveaborgs
uventede og übegribelige Fald afgjorde Feldttogets og Finlands Skjebne. Forgjceves
var det finste Folks tappre og hcrderlige Modstand. Det lukkede sit Ore for alle
Vuxhsfdens lokkende Proclamationer, det stokkede sig overalt ved den svenske Krigsmagts
Side for at forjage den forhadte Fiende, og det viifte under hele Krigen en Hengi
venhet» for den gamle Statsfrende og sin gamle Forfatning, som maatte gjore Skils
missen dobbelt smertelig. Forgjceves vare de tapprc svenske Herftreres heldige og
store Anstrengelser for at modstaae den fremtrengende Fiende, forgjeves deres mange
Seiervindinger , saa ofte de modte Fienden uden at trykkes af en uforholdsmessig
Overmagt. Den sidste finste Krig er et hoiligen interessant Stykke i Sveriges
Krigshistorie. Valvladsen var blodig, men de svenske Krigeres Modstand kjcek, og
som oftest seierrig. Vi finde der, iscer i Bergkrigen og i mindre Slag, en Krigshelt,
General Sandels, hvis Navn er indskrevet i den finste Krigs Annaler som en af de
modigste, heldigste og Russerne farligste Herforere, og som siden fremtraadte i Norge
under Forhold, som for Fedrelandet vare vigtige og forvillede. Men de tappre
Krigere underststtedes ikke af deres Konges kloge Foranstaltninger. Store Krcrster
sattes i Bevegelse — aldrig var maastee en storre Krigsmagt reist i Sverige —
men de kom sjelden til Krigsstuepladsen til Tid og Time, eller udrustede med det
Fornodne. Af de 3de Armeer, den finste, Vestheren og den staanste, udrettede de
tvende sidfte Udet. Vi have ovenfor beskrevet Vesthcerens Skjebne, dens usammen
hengende Operationer, dens brudte Kraft, og dens med Tab forbundne Skermydsler.
Den staanste Her stod under den finste Krigs meest afgjsrende Periode uvirksom paa
en Vaabenplads, hvor ingen Fiende var, og under en Generals Commando, der
efter svenske Historiestriveres Paastand besad sin Konges Tillid i en hoiere Grad end
han fortjente. Under saadanne Omstendigheder gik Finland tabt allerede mod Slut
ningen af Aaret 2808, og Ruslands Keiser kunde indlemme det i sit store Rige
ved en hoitidelig Proclamation af November Maaned dette Aar. Det svenske Folk
fslte smerteligen Tabet af Finland, og sukkede under Krigens Tryk og under For
virring i alle dets vigtigste Neringsveie. Kun Sveriges Konge beholdt et Mod,
der under saadanne Omstendigheder grendsede til Raseri. Under den finste Krig
havde han stsdt fra fig de fornemste og indfiydelsesrigeste Adelsfamilier, ved at
reducere sine Livregimenters Hedersgrad, i hvis Rekker fandtes Ofsicierer, som vare
bestegtede med hine Familier. Misnoien med hine Regimenter var maastee, efter
Fleres Paastand, ei uden al Grund, men dens Uttring paa den Maade og til den
Tid var uforstandig.
Gfter det uheldige Udfald af Feldttoget i Finland 2808, beredte Gustav Adolph
fig til at fornye det i 1809 med Anstrengelsen af Landets fidfte Kraft. Til den
Onde sammenkaldte han et Raad af de mdsigtfuldeste og Kongen meest hengivne
Mend. Disse forelagde Kongen en ssrgelig Udfigt over Landets Stilling og Ufor
muenhed til at bere de med Krigens Fortsettelse forbundne Udgifter, som de ansloge
til 20 Millioner Bankdaler, og nlraadede ham paa det indstendigste at stutte Fred,
for at lindre Landets store Nod og bringe Liv i den lemlestede Virksomhed. Men
Kongens Oren vare langtfra ikke aabne for Forestillinger af den Art. En Fred paa
den Basis, at Sverige beholdt sit Finland, var ikke lenger mulig at opnaae; thi
det var ikke tenkeligt, at Rusland stulde give tilbage denne stjonne Provinds, som
det allerede kavde i sine Hender, og hvis Erobring uden Tvivl var Krigens egentlige
Gjenstand, endskjont mafleret under andre Paastud. Paa den anden Side bortfjernede
han ved sit personlige Forhold alt meer og meer den Deel af fit Folk, som nermeft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free