Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Almindelig Misneie i Sverige. Revolution 1809. 175
omgav ham, og uden hvis kraftige Medhjcelp han forgjceves kunde vente et heldigt
Forsvar mod den overlegne Fiende. Hans Ugunst mod Stockholm var aabenbar.
Han opholdt sig stadigen udenfor Hovedstaden paa sin Faders Yndlingssted Slottet
Haga, og gjorde kun stundom nogle lilbesog til Stockholm for at overvcere Paraden.
Kun i sin huuslige Kreds syntes han at sinde sig tilfreds, uden at lcegge sig Landets
Nod og Statsstyrelsens Forlegenhed paa Hjerte. Under saadanne Omftcendigheder
modnedes den Misnoie, som lcenge havde ulmet hos en stor Deel as Nationens
betydningsfull»? Mcend, til en Opstand, som fremledede den svenste Konges Afscettelse.
Sammensvcergelsen , som kun interesserer os forsaavidt den staaer i neie For
bindelse med Norges politiske Skjebne, havde en dyb Rod i en almindelig Misfornoielse,
som begyndte at vise fig mod Hosten 1808; men iscer fandt denne Sted i den
Wermelandste, eller saakaldte Vest-Armee, som havde vceret under General Armfeldts
Commando, og i hvis Spidse Overadjutanten Adlersparre nu stod. Den egentlige
Commando var i Krigsministerens, General Cederstroms, Hcender; men under hans
Ophold i Stockholm, og ester hans senere Udtrcedelse af offentlig Virksomhet», over
droges Commandoen vexelviis til hans Overadjutanter og fortes nu af Adlersparre,
der saaledes betragtedes som en af Revolutionens Hovedmcrnd. Gjennem en paalidelig
Haand var Adlersparre bleven underrettet om^), at der i Hovedstaden herstede stor
Gjcrring, at flere fcedrelandsksindede Mcend havde forenet sig for at overlcegge om
Midlerne til Fedrelandets Frelse, og at det, i Folge en anseet Diplomats Udsagn,
var besluttet ved de 2de Keiseres Mode i Erfurt, at Sverige skulde deles imellem
Rusland og Danmark, samt at Motala Elv skulde blive Grcendsen mellem dem, saa
at den nordre og ostre Deel af Riget skulde tilfalde Rusland, den sondre Danmark^).
Adlersparre sluttede gjennnem Major, Baron Carl Ankarsvard en Vaabenstilstand med
den norske General, Prinds Christian August, rykkede op med Armeen og ncrrmede
fig Hovedstadens.
Men forend Vestarmeen havde naaet Stockholm, fuldbyrdedes Revolutionen
gjennem Sammensvcergelsens dervcerende Medlemmer. Enkelte Embedsmcend, som
under Vesthcerens Marsch til Hovedstaden underrettedes om Oprsrsplanen, paa hvilken
dens Hovedmcrnd intet Skjul lagde, sendte vel lilbud derom deels til Kongen selv,
deels til den ham endnu hengivne General Toll, men intet afgjorende Skridt soretoges
eller kunde foretages til at hindre Oprors-Hcrrens Fremfiridt. Vest-Armeen befandt
sig kun 1.2 Mile fra Hovedstaden, da den ferste paalidelige Efterretning om dens
Marsch og Hensigter kom Kongen, der dengang med sin Familie opholdt sig Paa
Haga, tilhcende. Kort for vare hans politiske stjceve Anskuelser gaaet over til et
Slags politisk Raseri. Han havde paa det omfindtligste krcenket sin troeste Allierede
England ved et opfarende Forhold mod dets Gesandt, og ved de meest fiendtlige
Skridt mod engelsk Eiendom, som befandtes i Sverige — en Overilelse, som han
dog siden sogte at forbedre — og han var i den Grad dov mod alle sine ham
endnu hengivne Raadgiveres Forestillinger, at der neppe mere gaves nogen svensk
Mand af Betydenhed og i vigtig Stilling, som jo indsaae Nodvendigheden af en
Revolution 4).
Da Kongen omsider var bleven overbeviist om Oprorets Tilvcerelse, ilede han
til Hovedstaden for at trceffe Foranstaltninger til at undgaae det truende Uveir. Det
var hans Hensigt med de faa Tropper, paa hvilke han kunde stole, og iscer med sine
tydfie Regimenter, at trcekke sig mod Sonden, hvor han troede sig stcerk ved en
’) Bee Handlingar rerandc Sveriges Historia, 111. 14.
’) Tchiern. Historiske Studier I. 300, soetter ingen Lid til dette Rygte; jfr. Schinkel-
Bergman IV. 386—395, hvorom mere nedenfor.^
’) Denne Armees Proclamation til Nationen findes i Bilag No. 35.
") Vi have tilfsiet disse Forhandlinger i Bilag No. 36, fordi Kongens heftige Lidenskaber
og besynderlige Fremfcrrd deri levende fremstilles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
