- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
176

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andet Tidsrum 11. Tredie Capitel.
176
Armee, som han ansaa for at vcere sin Konge tro, og en General, paa hvis Hen
givenhet» han var sikker, og derpaa med samlet Magt rykke tilbage til Stockholm og
adsplitte Oprorerne. For at forsyne sig med de nodvendige Midler dertil gav han
Ordre til Bankbestyrelsen at udlevere ham to Millioner svensk Banko af dens Be
holdninger. Men Bankens Bestyrere adlode ikke hans Befaling, i det de anforte,
at de blot kunde modtage en saadan Befaling igjennem Nationens udkaarede Mcend,
der havde sat dem til Forvaltere over Nationens Midler. De Tropper, hvorover
han i Stockholm kunde raade, vare imidlertid kun faa mod den store Mcengde, der
stod paa hans Modstanderes Side, og de Faa, paa hvilke han iscer bmde synes at
kunne stole, anfortes af Chefer, der hverken havde Lyst til at vove Liv og Blod for
en lidet elsket Fyrste og en dem fremmed Interesse, eller Mod og Talent til at lede
militaire Operationer til et heldigt Resultat. Han besad saaledes hverken Midler
eller Evne til at bringe Orden i en Sag, som hans Egensind og blinde Tillid
havde i en Ncekke af Aar bragt i Forvirring. I Bondens Barm rorte sig vist nok
endnu en Stemme for den gamle Kongestamme, ligesom han af denne ikke betragtedes
med saa ugunstige Sine, som af Nationens Adelsmcend og Krigere; men denne
Hjcelp var under, Revolutionens stcrrke Fremskridt alt for fjern til at denne kunde
standses. Desuden trykkedes ogsaa denne Stand af svcere Vyrder, og Misnoiens
Sced udstroedes stittigen overalt af Statsomvcrltningens Ledere. Oprors-Uveiret
rasede frem med Stormstridt, og han stod ene og forladt ligesom med nogent Bryst
mod sine fiendtlige Undersaatters dragne Svcerd. Han var saaledes endnu ikke
fcrrdig med sine forvirrede og hovedkulds trufne Forberedelser til at dcempe det udbrudte
Oprsr, for de Sammensvorne samlede sig paa Slottet for at lcegge sidste Haand
paa deres Plan. Klingspor, Adlercreutz og Silfversparre satte hverandre
og ftere af Armeens betydningsfuldeste Mcend Stevne paa Slottet, hvor de indfandt
sig om Formiddagen den 13de Marts for at overtale, eller i Nodstilfcelde med Magt
at tvinge Kongen til at nedlcegge en Regjering, som truede med at fremlede Rigets
Oplssning og Sonderlemmelse til Fordeel for Landets Fiender, og hvis ukloge og
halstarrige Fcrrd allerede havde stilt Sverige ved en af de stjsnneste og frugtbareste
Provindser.
De Sammensvorne forsogte i Vegyndelsen at overtale Kongen til en frivillig
Thronafsigelse , idet de forestillede ham den almindelige Misnoie, som herskede i
Nationen over hans ukloge Fcerd, saavelsom de farlige Folger for hans Liv og for
hans Families Velfcrrd, om han ved sin Flugt fra Stockholm beredte indvortes
blodige Krigsbevcegelser. Men Gustav Adolph var ikke den Mant», som aabnede sit
Bre for Forestillinger af den Art. Han trak Evcerdet mod Oprorets Hovedmand,
og kaldte med hoie Skrig de Huusdrabanter, som befandt sig i Ncerheden, til sin
Hjcelp.. Nogle af de Ncermeste blandt disse stimlede ogsaa virkelig til, spcendte den
tillaasede Dor ind, og gjorde Mine til at beftie Kongen af Oprorernes Hcender.
Adlercreutz’s Forestillinger og Forsikringen om, at hvad der stede var til Landets
Bedste og til Kongens og hans Families egen Frelse, bragte dem imidlertid til
Rolighed, og den lille Hob af slet bevcebnede kongelige Huusdrabanter formaaede
lidet mod den tilstimlende Mcengde af Krigsmcend, som vare deelagtiggjorte j Planen,
og havde faaet hver sin Rolle i Udforelsen. Kongen blev saaledes afvcebnet og
omgiven af Sammensvcergelsens Ophavsmcend og troe Tilhcrngere. Imidlertid fandt
han Leilighet» til at bemcegtige sig en af de Tilstedevcerendes Vcrrge — det vcere nu,
at han enten ved et raskt Greb fik dette i sin Haand, eller at Officieren kun svagt
modsatte fig Kongens Hensigt — og det lykkedes ham at undlobe den ham bevog
tende Omgivelse. Gjennem Longange, som vare ham bedre end Nogen af hans
Forfolgere bekjendte, styrtede han ned af Slotstrapverne, i det Haab at kunne naae
Hovedvagten, og ved at kaste sig i dens Arme bevirke en Modstand mod sine For
folgere. Dersom det havde lykkes ham at naae dette Maal, kunde let de meest
blodige Scener vcere blevne ftemledte; thi Folkets Hengivenhet» for en gammel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free