- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
184

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184 Andet Tidslmn 11. Fenite Capitel.
som havde fin Rod og Understøttelse i en almindelig Misnoie med Gustav Adolphs
Forhold, fuldbyrdedes hurtigere og lettere, end dens forste Ovhavsmand havde tcrnkt
sig, og der vehovedes ingen stor Krigerstare for at omstsde en Trone, der lcenge
havde vaklet. I et Revolutions-Oieblik, uaar en stor Idee gaaer igjennem Folket
og dets Krigere, er der desuden lidet Haab om et heldigt Udfald af Angrebsplaner,
uaar ikke Overmagtcn er fuldkommen afgjorende paa Angribernes Eide.
As den danske Konge optoges dette Prindsens Neutralitets-Forhold under denne
Revolntion meget ilde. Han gav Prindscn udtrykkelig Ordre til paa den Tid at
gjore Indfald i Sverige med den norste Armee’), og, da dette ikke stede, sattes Prind
sens Ulydighed i Forbindelse med hans paasolgende Valg til Sveriges Kionprinds.
Men den norste General maatte nodvendigviis bave store Betcrnkeligheder ved at ud
ftre denne Befaling under Norges davcrrende Stilling. Just netop i disse Vinter
maaneder, da den norske Armce skulde scrttes i Bevcrgelse, herstede der en Mangel i
Norge paa Livets forste Fornodenheder, som gromdsede til den bittreste Hungersnod.
Der fattedes Korn og Penge til at kjobe Korn for; Bark og Mosebrod med andre
elendige Surrogater tjene en stor Deel af Fjeldbygdens mindre formuende Indbyggere
som almindelig Fode. Armeen selv var slet forsynet baade med Proviant og Bekloed
ningsstoffe, tildcels endog med Ammunition, og ingen Magasiner kunde anlcegges til
Hcrrens Forsyning; thi der var Intet at fylde dem med. Alle Ncrringsveie —
Fiskeri og Kapervcrsen paa Norges Vestkyst undtagne — sturede, alle Vestfarere, der
nylisten forgyldte Udstibernes og Skibsredernes Kasse, laae oplagte i Havnene, og
de Skibe, som afscndtes til Danmark for at hente Korn, faldt stareviis i Fiendens
Hcrnder. Et saadant Tidspunkt var ikke stikket til at fremkalde nye Krigens Rcedster
og skabe nye Farer. Et Indfald i Sverige, om endog ledsaget med Held, vilde
ikke umiddelbart have forbedret Armeens Stilling; thi den brod ind i forarmede
Provindser, der nedtryktcs af Hunger som mange Egne i Norge. Dette felte den
svcnste Armeeafdeling, som ilede til Revolutionsscenen, da den paa sin Marsch til
Stockholm kjcempede med stor Vanstelighed for at skaffe sig de fornodne Mund-Pro
visioner^) Prindsen erklcrrede saaledes aabenbart i Regjerings-Commissionen, at han
af Mangel paa de nodvendige Midler ikke kunde gjore noget Indfald i Sverige, men
maatte mod sin Villie voere sin Konges Befaling overhorig. Det samme Svar a ’.v
l,an de Sendebud, som Kongen af Danmark ovsendte for at bringe sin kongelige
Villie i Udforclse. Iblandt Regjerings-Commisssonens Medlemmer gaves vist nok
Nogle, som havde en Sky for at sidde den kongelige Villie overhorige, og som meente,
at det farlige Forsog burde voves; men saa stor var Alles Tillid, Hoiagtelse og
Hengivenhed for Prindsen, at Afgjorelsen tagdes i hans Haand. Grev Wedel var
Vaabendaad under denne Katastrophe. «Nu, udbrsd han, dette er da og den store
og glimrende Bevoegelse, som denne vestlige Armee har gjort." Adlersparre betragtedes
imidlertid stedse som Nevolutionens ferste Stifter, I^,,en akta Nevolutionsmakare," som
Carl XIII. i Tpsg kaldte ham.)
’) sDctte er urigtigt. Kongen bifaldt udtrykkelig Prindsens Fcerd og gav dengang ingen
Befaling til Indrykning i Sverige (se hans Brev af ste April hos Wegener I. 338);
derinwd bcgyndte samtidigt hermed Nygler om Prindsens Valg til Tronsslger at ud°
spredes, rimcligviis fra Sverige af, og dette vakte Kongens Mistanke og foranledigede
Kaas’s Udncrvnelse til Medlem af Negjcriiigs-Commissionen iG. Moltkes Sted. Jfr.
isvrigt herom Christian Ailgusts Apologi, Bilag No. Hl, som^var Fors. übekjendt,
da hau skrev dette Capitel, og Skilling-Magaz. 1847. S. 99 p., Wegener I. 357>1
’") Delte sees og deraf, at da Cancelliprcrsident Ehrenheim havde i denne Vinter afsiuttet
den une Snbsidictractat med England, og derfor havde at vente den sedvanlige Pre-
sent, udbad ban sig at denne maatte gives i Penge, og for de 1000 Pund Sterling,
som han saaledes modtog, lod han indkjobe Korn i England og uddele blandt de
Brsdtrcengende i Dalarne. Den engelske Minister anvendte paa samme Maade den
ham fra Sverige tilstillede Present.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free