Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anckarsvards Underhandlinger med Darre. 185
heri som i flere Anskuelser as Fedrelandets Stilling af Prindsens Mening’). Et
Indfald i Sverige paa den Tid var visseligen heller ikke overensstemmende med det
norske Folks Dnske, og National-Aanden kunde paa den Maade ikke scettes i Beve
gelse. Kongen af Danmarks store Plan om Sveriges Deling imellem Rusland og
Danmark fandt ingen Gjenklang i Norge, hvor den paa den Tid kun kjendtes af
Faa. De svenske Historieskrivere, som bekrcefte Sveriges Tryghed for en Angrcbskrig
fra Norges Side med Historiens Erfaring, monne have Ret; thi i den lange Tid, som
er henrundm siden Kalmar-Unionens Ophevelse, finde vi ingen farlige Bevegelser
fra Norges Side mod Sverige. Over den korte Indfaldskrig 1788 legger Norges
Historie helst et Elor, og Tordenskjolds Skremmeskud vare meer en tapper Sohelts
Bedrift end nogen alvorlig offensiv Krig fra Norges Eide. Norge begjcerte aldrig
alvorligen Fodfceste i Sveriges Land, endskjont det heldigen afviiste indtrcengende
Krigerfkarer. Og aldrig var denne Attraa mindre end i denne Nsdens Tid, som nu
beskjeftiger os, i hvilken enhver ny Krigsscene, som ei stod i Forbindelse med en
forhadt Fiende, erfores med Redsel, og betragtedes som et unodvendigt Tilleg til
store Lidelser.
Der findes i den Tids Begivenheder ikke det mindste Spor til at Prindsen, da
han sluttede den fsromtalte Vaabenhvile med Adlersparre, som rykkede til Stockholm
for at stode Gustav Adolph fra Tronen, havde nogen Anelse om det hederlige Kald,
hvortil Revolutionens Formend havde bestemt ham, og som senere hen ester Rigs
dagens Beslutning blev ham tilbudet. Adlersparre har i sine Memoirer fuldkommen
retferdiggjort ham^). Han tilstaaer, at en saadan Plan vel allerede da var bleven
lagt, og at denne grundede sig paa det Haab, at dette Valg skulde lede til den skan
dinaviske Halvoes Forenings). Han havde endog overdraget sin Sendemand, Baron
Carl H. Anckarsrard, at bringe denne Sag paa Bane; men Baronen fandt ikke
Omstendighederne saa, at han troede at burde udfore det ham overdragne Wrende,
og Adlersparre roser Baronens Forhold ved denne Leilighet» som klogere end sit eget.
Anckarsvard indfandt sig i det norske Hovedqvarteer hos General Staffeldt for at under
handle om Vaabenstilstand, og begjerte i den Anledning en Samtale med Prindsen
selv, som dengang opholdt sig i Christiania. Staffeldt afflog dette, men sendte en
Coureer til Prindsen sor at indhente hans Beslutning, og dennes Tilbagekomst maatte
Aittkarsvard oppebie. Under dette Ophold i Hovedqvarteret kom Anckarsvard i nermere
Verorelse med Staffeldt, og troede forsigtigen at kunne aabne sig for ham med Hensyn
til den paatenkte Plan at velge Prinds Christian August til Sveriges Tronfolger.
Men Etasseldts Uttrmger i den Anledning vare saa heftige, at Anckarsvard var glad
ved at forklare sine Udtryk som et Tankesvog, hvorpaa ei burde legges videre Vegt.
Prindsen afslog umiddelbar Underhandling med Anckarsvard, men sendte Major Darre
med Fuldmagt til at afgjsre det Fornodne. Darre var Prindsens fortrolige Ven og
i Besiddelse af Prindscns Hoiagtelse formedelst sine Talenter, fine udmerkede Egen
staber og sin militaire Dygtighed, og Anckarsvard kom snart i de behageligste Forhold
til ham. Begge disse udmerkede Mend fattede gjensidig Hsiagtelse for hinanden.
Men mellem Anckarsvard og Darre verledes ikke et eneste Ord om Pnndsens Udnevnelse
’) Saavel Regjerings- Commissionens Deliberations- som Correspondents- Protokoller tie
om disse Forhandlinger og forgjcrves soger man deri noget Lys. Hvad Forfatteren
her har anfort, har han af Grev Wedels Mnnd, mcd hvem han stod i fortrolig For-
bindelse. llfr. herom Sk:lling-Ma<zaz. 1847 S. 101, hvor C. Birch oplyser, at man
neppe i det manglende Bind af Regjerings -Commissionens Protokoller kunde ventet
nogen Oplnsning i denne Sag, da disse Protokoller egentlig kun ere Journaler, mde-
holdende Uddrag at indkomue Sager med Commissionens vedtegnede Nesolutioner, uden
Tillceg af Deliberationer eller deslige.^
-) See Bilag No. 42. sI. Ncedcr, i Danmarks Krigshistorie 111. 284 ff., tåger lige-
ledes Priudsens hele Fcrrd paa denne Tid i Forsvar.^
") IC. A. Adlersparre, 1809 srB niaii I. 167—68.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
