Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cancelli-Prcesident Kaas og Prinds Christian August. 187
aldeles henvendte vaa de i Overlcrg med Rusland og Frankrige lagte Forstorrelses-
Planer, og paa Erstatning for den lidte Mishandling, at han i Indbildmngen for
mindffede de Hindringer, som lagde sig i Veien for disse Plancrs Udforelse, og vceltede
Skylden for et misligt Udfald paa en uskyldig Mand, istedet for at den maatte ftges
i Midlernes Utilstrcxkkeligbed og i Norges Stilling. Denne vanskelige Undersogelse over
droges Kongens hoit betroede Mand og anseede Minister, Cancelliprcrsident Frederik
Julius Kaas’), og i mange Henseender maatte han i Sandhed ansees for den rette
Mand. Kaas var bekjendt som en klog, retsindig og udmcerket dygtig Mand.
Ved Siden af en utrcettelig Arbeidsomhed , forbunden med en hurtig Opfatningsevne
og et let Oversyn over de ham betroede Forretningers Omraade, havde han et l»e
hageligt Udvortes, et tcekkeligt Omgangsvann og en venlig Godmodighed. Han var
en i Norge bekjendt og under fine forrige Embedsforhold hoit agtet og yndet Em
bedsmand. Han var gift med en Enke ester Conrad Clausen, en af Chiistianias
mcegtigste Kjobmcrnd, og var noie forbunden med den Ankerste Familie, med John
Collett, og med Alt, hvad der var stort og mcegtigt i Christiania paa den Tid,
ligesom et hcrdrende Rygte om hans foregaaende Embedsforhold beredte ham en venlig
Modtagelse. Eaaledes udfiyret maatte han vist nok ansees for den rette Mand til
at jcevne mislige Forhold og lose vanskelige Gaader. Den ostensible Grund til Kaas’s
Sendelse var at aflofe Stiftamtmand, Grev Gebhard Moltke, der kaldtes tilbage til
Danmark, og ansattes som Etiftamtmand i Fyen^). Til denne retsindige, men ikke
med store Talenter begavede Mand, hvis Interesse ikke heller hvilede over det Slags
Anliggender, kunde et Mrinde af en saa vanskelig Natur ei betroes. Men det var
oiensynligt for Enhver, at Kaas’s nye Kald var af en hoiere Art, enossjont Om
fanget af hans Virksomhed var en Hemmelighed. Han blev ogsaa i Forstningcn
modtaget med Jubel, der blev anstillct Feste til hans Mre, og Alt bebudede i Be
gyndelsen hans usvcekkede Indflydelse.
Kaas’s Mission mislykkedes imidlertid af tvende Aarsager aldeles, og da han
vendte tilbage til Danmark, ledsagedes han af langt andre Folelser fta den norske
Nations Side end dem, der under hans celdre Embedsforelse vare blevne ham til
Decl. Han betraadte Norge denne Gang med Fordom mod Prinds Christian, om
hvis forandrede Sindelag mod Danmark han ncerede de samme Tanker som Kongen
selv. Prindsens Ulydighet» mod sin Konges Befaling at trcenge ind i Sverige med
den norske Armee betragtede han som en Folge af Prindsens forandrede Forhold til
Sverige, og han bestyrkedes senere hen i denne vildfarende Mening ved nogle hoist
übesindige, ugrundede og for Prindsen selv forncrrmelige Udtryk, som paa den svenske
Rigsdag bleve brugte om Prindsens mod Sverige under Tronrevolutionen viste Adfcrrd.
Det kan ikke ncegtes, at disse Udtryk kastede en, endffjont aldeles uforskyldt, Skygge
over Prindsens Fcerd, og Kaas’s Iver for at tjene sin Konge, og hans mindre Be
kjendtffab med Prinds Christians Tcrnkemaade, gjorde ham uskikket til at adsprede
’) sI Samlinger til Norske Folks Historie V. 174 beretter den vel underrettede I. Chr.
Bevg, at det skyldtes de Oplysninger og Forklaringer, Major Darre ved sin Naervce-
relse i Kjsbenhavn i April 1809 afgav, at Kongen forlod sin ferste Plan at sende
Kaas til Nrrge som Statholder med udstrakt Myndig bed, og alcne lcd ham aflsse
G. Moltke som Stiftamtmand i Agershuns og 2det Medlem af Negjerings-Commiss.
Det er ikke usandsynligt, at denne Skuffelse (Aall oplvser nedenfor, at Kaas i Norge
lod sig kalde Excellence og bar Statholder-Plumage i Hatten) har bidraget Sit til at
forbittre Kaas, og forege Spcendingen mellem ham og Prinds Christian, der paa
denne Maade fremdeles blev Negjerinqs-Commissionens Foimand.l
2) sKaas’s lldncrvnelse er uden Tvivl a f 11te April (Datum er forglemt i Collegial-
Tidenden), og meddecltes Prinds Christian i Skrivelse fta Kongen af 12te s. ’M.,
affattet i de foroindtligste Udtryk (bos Wegener I. 339—40). Med Hensnn til den
Karakteristik, Fors. giver af Kaas, ber tilwies, at bans Netsindighed maaskee er tvivl-
som, ial Fald tillcrgger et almindeligt Rygte ham Bestitkelighed ; jfr. og Christian
Augusts oftnEvnte Apologi, hvorved man dog maa erindre, at det er Kaas’s Fiende,
der her karakteriserer ham.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
