Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Femte Capitel.
188
denne Mistanke. Kaas ansaa saaledes Prindsen for at vcere en Sag hengiven, der
stilede mod Danmarks Interesse, og Prindsen vidfte, at Kaas var udsendt for at
underfoge Tingenes Stilling, og nocrede Mistanke mod en Mand, som han betragtede
som en Art kongelig Spion. Deraf opstod en Kulde mellem disse ophoiede Mcrnd,
som bortfjernede dem fra hinanden, og gav Anledning til Misforstaaelse og Miskjen
delse, der tildeels forogedes ved Mellemmcends falske Beretninger.
Derncrst stolede Kaas for meget vaa sin egen Indflydelse, hvis Vcegt han havde
lcrrt at kjende under sin forrige Embedsforelse i Norge, og paa den trofaste Hengi
venhet», som det norske Folk stedse har viist mod sin Konge. Han meente, at Seiren
vilde blive let, naar en Conflict opstod imellem den danske Konges og den svenske
Kronprinds’s Interesse. Men i denne Henseende kjendte han ikke tilfulde Forholdene
i Norge. Vi have ovenfor gjort opmcrrksom paa de Kjcerligheds- og Hoiagtelses-
Baand, som knyttede det norske Folk til Prinds Christian, hvis Styrke ikte engang
kunde svaekkes ved nogensomhelst anden noksaa moegtig Indflydelse. Kun een Folelse
gjennemglodede i denne Henseende det ganske Folk, og Enhver, som har gjennemlevet
hiint Tidspunkt, vil derom have en levende Erindring, og i en vemodig Fslelse finde
Spor af disse hellige Minder. Denne Folkets TaenkemaAde kunde Kaas, endog ud
styret med sin Konges hele Tillid, og handlende i hans Navn og overensstemmende
med hans Villie, ikke rokke, men under Striden med den elskede Prinds maatte Kaas
bukke under. Nod, Elendighet» og Nceringsloshed havde derhos for en Deel slappet
det gamle Baand mellem Konge og Folk; Tanken om Nodvendigheden af en Foran
dring i Landets politiske Stilling begyndte at yttre sig i Nationen paa en alvorligere
Maade end forhen nogensinde havde vceret Tilfceldet, og Nationens Tro paa Regje
ringens politiske Viisdom begyndte at vakle under en Krig med Sverige, som af
Moengden hverken ansaaes nodvendig eller hensigtsmcessig.
Spor af denne Folkets Hengivenhet» for Prindsen, som den gamle loyale Tcen
kemaade endog var underordnet, opdagede Kaas strax ved sin Indtrcedelse i Norge.
Da han ankom til Frederikshald, blev der igjennem Stadens Byfoged, Cancelliraad
Dahl, paa Vestgaard foranstaltet et Gilde for Prcesidenten, hvorved af Byens
bedste Borgere vare tilstede ’). I dette blev Prindsens Skaal proponeret og drukket
med den Varme, hvormed i alle hoitidelige Samqvem paa den Tid Bcegeret bekrand
sedes til den elskede Fyrstes Wre. Strax efter reiste Kaas sig og erklcerede, at han
havde en Skaal at foreslaae for den hcederligste og bedste Mand, som han var
overbeviist om Selstabet vilde tomme med samme Gnthusiasme som den forrige,
dersom det havde den Lykke, som han, at kjende ham for hvem den udbragtes,
nemlig Danmarks og Norges Konge." Skaalen blev drukken, men med en langt
mindre Grad af Enthusiasme end den forrige. Kaas maatte vel heraf som af andre
Erfaringer drage den Slutning, at Sagerne i Norge stode anderledes end han for
modede, og reiste ikke lcrnge derester tilbage til Danmark, for med sin Konge at aftale
de Forholdsregler, som i denne Henseende vare at voelge. Han vendte derefter
omtrent Midsommers tilbage til Norge, udstyret med en udvidet Fuldmagt, og ester
en dengang almindeligen yttret Gisning, med den Bestemmelse, at optrcrde som
Statholder^). Paa denne Tilbagereise berorte han atter Frederikshald, hvor han
blev indbuden til et Gilde ikke langt fra Elvebredden hos en af Byfoged Dahls
Svogre. Det var i dette Selskab at Kaas, da Prindsens Skaal blev drukken, med
Harme stal have sat sit Glas fra sig og erklceret: at han ikke dråk en Forrceders
Skaal." 2). Paa denne Maade udbredtes Sagnet herom over det ganske Land, og
’) Deriblandt en endnu levende hsist agtvcrrdig og for sin Sanddruhed bekjendt Borger
i Frederiksbald, som har havt den Oodbed at meddele Forfatteren det Passerede.
2) Under et Ophold i Christiania erfoer Forfatteren, at Kaas’s Tjenere ved Audiencer
havde givet ham denne Titel.
3) er nogen Urede i Aalls Beretning, foranlediget ved, at han har henfsrt Kaas’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
