Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Sjette Capitel.
192
tcenkte mere paa at fremlede virksomme Skridt fra Regjeringens Tide til Forandring
af den udvortes Politik. Hine Bevcegelser gjorde imidlertid uden Tvivl sin Virkning.
Nationens Stemning blev Frederik den VI" paa flere Maader bekjendt, fornemnieligen
igjennem Kaas og Wexelsen, og bidrog vift nok sin Dccl til den Forandring i
Danmarks udvortes Politik, som lindrede Norges Skjebne.
Fra en anden Side forberededes paa en alvorligere Maade en Forandring i
Nordens politiske Stilling, endstjont Fuldbyrdelsen modnedes forst i et fjernere Tids
punkt. Vi have ovenfor seet, at der imellem Rusland og Danmark under Napoleons
Deeltagelse var lagt en Plan til det svenske Riges Oplosning og Deling mellem hine
Stater. I Folge denne skulde den Dccl, som ligger osten for Motala, tilfalde
Rusland, den vestlige og sydlige Danmarks. Udforelsen af denne Plan forledede
Danmarks Konge til en übetimelig Krigserklæring mod Sverige, der i en boi Grad
forogede den Ulykke, som Krigen bragte over Norge. De stanste Skarer, som vare
samlede i de danske Stater, skulde underststte denne i det russiske Cabinet udkastede
Plans Udforelse, og over det frosne Sund haabede man i Vintermaanederne at kunne
gjere en Landgang i Sverige og erobre dets vestlige Dccl, medens Russerne trcengte
frem over Finland igjennem den ostlige. Finlands Erobring var Russernes Hoved
formaal, og denne vilde de sikkre sig ved Frankriges og Danmarks Bistand. Napoleon
havde til den Ende lovet sin keiserlige Ven et betydeligt franstt Troppecorps, der
aabnedes Gjennemmarsch gjennem de danske Stater, og med disse skulde danske Tropper
forene sig for at trcenge md i Sverige over frosne Vande. Denne Plan opvakte
den storste Bekymring hos de svenske Patrioter, og et Samfund af Sveriges betyd
ningsfulde Mcend forenede sig for at modarbeide den. Det var aabcnbart, at Sveriges
Sonderlemmelse omsider vilde gjore den skandinaviske Halvse til en Dccl af det russiske
Rige, og paa flere Maader tilintetgjort de celdgamle kraftfulde nordiske Staters
Selvstcendighed. Tronrevolutionen i Sverige, Freden med Rusland ester Opofrelsen
af Finland, og Sveriges betydningsfulde Indtrcedelse igjen blandt de nordiske Stater
var en Folge af denne patriotiske Forening. Men denne blev ikke ftaaende derved.
Revolutionen bevirkedes paa den militaire Vei; men hine patriotiske Mcends Anstren
gelse fortsattes, for ved en forandret Politik i Norden at aabne Ndsigten til dets
fastere Stilling, og scette et Vcern mod en fremmed Anmasselse, der truede med at
berove Norden sin Nationalitet og sin Vcegt i Staternes Samfund. Den skandinaviske
Halvoes Forening ansaaes som det kraftigste Middel til at frelse Nordens Selvsten
dighet», og i Tanken om denne Forbindelses Hensigtsmcessighed forenede sig iscer tyende
af Sveriges og Norges meest betydningsfulde, meest ovlyste og fcedrelandstsindede
Mcend — Grev Platen og Orev Wedel. Da Krigen imellem Norge og Sverige
tog en fredelig Vending mod Slutningen af 1808, og gik over til en Vaabenhvile
i Foraaret 1809, lettedes Samqvemmet. imellem begge Niger, og disse Mcend fik
derved Anledning til en gjensidig Ncermelse og Vexelstifte af Ideer, der lcengere hen
i Aarenes Lob gik over til en trofast Venskabsforbindelse^).
I denne Forbindelse kastede Wedel et klart Blik i Fremtiden og dannede sig et
rigtigt Begreb om hvad der tjente til Norges Tarv, og til at fremme den skandinaviske
0 [Om faaban teftemt Delingsplan synes cftcr hvad Schinkcl-Bergman vplyser (Hinnen
IV. 386. 395—396) alene at (tøtte sig til en Berelniug, Armfeldt vil have mobtaget
fra Ocrfurt. Men ved Keistrmsdet her garanterebe Frankrige Nnsland ikkun Finland,
Moldau og Walachiet, og forpligtede degge Keisere sig alene i almindelige Udlryk til
at skaffe Danmark en Skadeserstatning for sine Tab, og at erkjende de Erobringer,
bet selv kunde gjere. (Bignon, Histoire de France, 2e époque T. 130 ff.)
Helved forklares da og ben Iver, hvormed Frederik VI. paadrev et. norsk Indfald i
Sverige, og hans Blindhet» for be dermed fortutnbne uoverstigelige Vansteligheder.^
2) Det nye Anlag til Gsihakanalens Fortsettelse, som lededes as Platen, synes at have
gtvet den førfte Anledning, ber nærmebe disse Mcrnd til hinanden. Denne storartede
Plan maatte falde i Begges Sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
