Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prinds Christian og Grev Wedel. 193
•
Halvoes politiste Held; og hvad Historien herom har at fortalte vil ikke fordunkle
hans Hcedersminde. Grevens Begreber om Fcedrelandets Stilling og om Elementerne
til dets Fremtids Held vare allerede dengang forskjellige fra dem, der herstede i Norge,
og han betragtede allerede da Forbindelsen med Sverige, under Beskyttelsen af en
hensigtssvarende Konstitution, som det vigtigste Middel til at lcege de Såar, hvorunder
Norge blodte. Webels Blik var ogsaa i denne Henseende friere end hans Landmcends.
Han var opdragen i fremmede Lande, og havde ikke fra Barnsbeen af indsuget nogen
Forkjcrrlighcd for den danske Kongestcrgt; han havde kjendt Norge meer i Ulykkens
end i Lykkens Dage; thi hans Embedsbane var neppe begyndt, da Krigen med fine
ulykkessvangre Ledsagere brod md over Fcedrelandet ; han havde gjort sig bekjendt med
den danske Etatsstyrelses Mangler, og han var dagligen Vidne til de uheldige og
mindre kloge Skridt, hvorved de forenede Rigers Stilling alt meer og meer forvikledes
og vansteliggjordes. Han betragtede Prinds Christian August, for hvem han ncerede
den hoieste Grad af Hoiagtelse og Venskab, som et Middel til at bevirke den skandi
naviske Halvoes Forening, hvilken han ansaa nodvendig i Fcedrelandets davcerende
politiste Stilling, og at aabne Udsigten til Fremtids Held. Disse Grevens Anskuelser
og hans Fcerd paa den Tid have kastet en Skygge over hans Charakteer og Loyalitet
som dansk Undersaat,, men Historiens Gang har retfcrrdiggjort hans Anstuelsers
Rigtighed, og paatrykt hans Mening, med hvilken han stod saa godt som ene blandt
sine Landsmcend, Viisdommens Stempel. Man har anklaget Grev Wedel for, at
han lod fig lede af Wrgjcrrrighcd i sit davcerende Forhold til Fcedrelandet; thi aldrig
har man vovet at underlcegge hans Handlinger Egennyttens skidne Grund, over hvilken
han stedse hcrvede sig. Man har endog ladet ham ncere Haabet om den hoieste
Stilling i Sverige, hvortil en Vennerost ester Nygtet vilde hceve ham Historien kan
bcrsre stige übestemte Rygtcr, men de staae uden Betydning i Grevens Levnetslob;
thi om end Sagnet kom ham for Ore, tillagde han Sagen selv ikke mindfte Vcerd.
Den Wrgjcerrighed besad dist nok Grev Wedel, at ville deeltage i og lede Fcedrelandets
vig/igste Anliggender. Privatmands Stilling tilfredsstillede ham saa lidet, at han
syntes at vcere uden Vestjceftigelse, naar han ei stod ved Statsroret, eller i det
mindste styrede en vigtig Dccl af Fcedrelandets offentlige Anliggender. Men med
Sandhed kan det vel paastaaes, at Wedel arbeidede med den reneste Fcedrelandskjcer
lighed, som nogensinde glodede i en Nordmands Barm, og at enhver Fcedrelandets
Ven maa glcede sig ved den Hjcelp, som han ydede det i Farens Stund og under
kritiske Omvcrltninger.
Man har ogsaa paastaaet, at Prinds Christian August og Grev Wedel have
smedet hemmelige Rcrnker for at fremme Norges Forening med Sverige, og at
Prindsens Ophoielse til Sveriges Kronprinds dertil skulde benyttes som et Middel.
En saadan hemmelig Forstaaelse fandt ingenlunde Sted. Begge disse Hcrdersmcend
håndlede hver for sig i denne Sag 2). Wedel ansaa Norges Forening med Sverige
som en Betingelse for Norges politiste Lyksalighed i Fremtiden; Prinds Christian
betragtede sig, saalcenge han var i Norge, som Kongen af Danmarks General og
Undersaat, vligtig til Intet at forctage, der kunde stade hans Herre og Konge.
Denne Trofasthed i at opfylde sin Embedspligt bcvarede han, indtil alle Hindringer
for hans Ophsielse til Kronprinds vare ryddede af Veien, og alle Vilkaar for hans
Samtykke, som deels Hensyn til Danmark, deels Hensyn til Sverige bod ham at
foreskrive, vare opfyldte. Hvor langt hans Tanker som Sveriges Konge i Fremtiden
kunde have hcevet fig over Sveriges Grcendser, kan Ingen bestemme; men for Tiden
gik visseligen hans Haab og hans Onster ikke videre end at siasse Fred og Ro i det
’) Der gik nemlig det Sagn, at Grev Platen paa ørebro Rigsdag havde gioet ham
sin Stemme.
’) llfr. Skilliug-Maaazin 1847 S. 117 ff., Ipsen 147—153, Malmstrsm i Berastcdts
Tid,?, anf. St. 457, Tchiiikel-Bergman V.33-43, 46—48, 77—30,86—89,103-8.1
Nalls Erindringer. . 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
