Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Andet Tidsrum 11. Syvende Capitel.
„ Prinds Christian August af Holstein-Augustenborg har saaledes gjort Sverige
den storste Tjeneste, som det endnu af udenlandsk Mand nogensinde har modtaget."
Dette gjensidige Forhold imellem Sverige og Norge, allerede i sig selv merk
vcrrdigt, faaer en foroget Vcrgt igjeunem den hoist usikre Stilling, som endnu vedvarer
i Henseende til Rusland. I Anledning deraf behager D. M. noksom at indsee,
hvor hoist vigtigt det er, at, i Tilfelde alvorlige Skridt mod Rusland blcve uund
gaaelige, og tillige ansaaes ledende til Fred, man da maatte have forstaffet sig den
hoiefte Grad af Vished for, at den norske Styrelses Forhold vedbliver saa venligt
og saa fortroligt, som det hidtil har veret"
Disse Vink og Hentydninger udtryktes ogsaa i den Tale, som Kong Carl den
Xlllle samme Dag holdt i den hemmelige Comitec, strax cfterat hiin Beretning om
Sveriges Forhold tll udenrigste Magtcr var oplest. Efterat han deri har ovlyst, at
hans Haab om Frankriges kraftige Medvirkning til at ordne Sveriges politiske Forhold
var bleven skuffet formedelst indtrufne Omstendigheter, og at Keiseren af Frankrige
havde seet sig befsiet til at indskrcrnke sig til Bnsker for Sveriges Vel, viser han
det Farlige i at lade Naboer faae Indftydclse paa Sveriges Valg, men at dette
burde skee saalunde, at al Usikkerhet» for Fremtiden hcevedes. Derefter udkaster han
et Billede af de Cgenskaber, som en Tronftlger burde have, der aabenbart kun passede
sig paa Prinds Christian August.
Dersom en Fyrste fandtes, siger han, som nedstammede fra et «delt Huus,
af hvilket Sverige allerede har modtaget flere Konger, og som kunde paa sig og sin
Wt forplante den Kjerlighed, Sveafolket for dem har baaret; dersom han selv,
provet i Stridens Farer, paa den ene Side har kjendt sin hoie Bestemmelse at vove
sit Liv for Fedrelandets Redning, men paa den anden Side lert med Afsky at
betragte en letsindigen begyndt Krig, som odelcegger Stater og styrter Folkeslag i
Elendighet); dersom han havde opnaaet den modne Alder, da Erfarenhed skiller Vir
kelighed fra Tant, og Eftcrtanken forskyder Smigcrens Mringer; dersom han gradviis
er ophoict fra Lydighet» til Befaling, i forste Fald som Privatmand har lcert at kjende
og vurdere Mennesker, samt i fidste, eller som Styrende, af dem modtaget Kjerlig
hedens og Hsiagtclsens utvungne Tribut; om han, udrustet med disse Egenskaber,
maatte blive en Stotte for min Alderdom og min fornemste Medhjelper til at berede
mine Undersaatters Vel; om han i Forveien har givet os en Borgen for en saadan
Tcenkemaade gjennem store og vigtige Tjenester, som han i det meest farlige Oieblik
har viist os og vort Fedreland; om han med Hensyn til sin personlige Stilling
deels var saa uafhaengig af fremmede Magtcr, at deres Indstydelse ved hans Valg
aldrig kunde fremmes, deels havde en saa indssrcrnket Fordring paa en Krone, at
hans Ophoielse, alene beredt af mig og det svenske Folk, skulde berettige os til haus
levende og uforanderlige Taknemmelighed : — Siger mig, gode Herrer og Ment», om
I onfle en saadan Efterfolger paa den svenske Trone, som jeg nu har fremstillet ham?"
Den hemmelige Comitee forstod dette Vink, og bestyrtede Gavnligheden af det
paapegede Valg i det Svar, som den allerede under Juli gav Kongen. Deri
yttres tillige Haabet om en ncermere Forening med Norge formedelst dette Valg.
Comiteen udtrykte sig herom saalunde:
Ved at overlegge det vigtige og delicate Sporgsmaal om Tronfslgen, hvorover
Deres Kongelige Majestet i Naade har begjert Comiteens underdanige Naad og
Tanker, har den med stadig Opmerksomhed paa den ypperlige og treffende Skildring,
hvormed D. K. M. har tegnet en tilkommende Konge, der verdigen kunne fremme
vort Fedrelands Lykke, sundet disse opgivne og foronftede Egenstabcr alene hos
Prinds Christian August af Schlesvig-Holstein-Augustenborg , hvilken Prinds ned
’) Det kan ikke ncrgtes, at disse tvetydige Vink maatte tjene til at opvcekke den danske
Regjerings Mistanke til Prindsens Forhold til Sverige. At Fremstillingen er eenfidig
og tildeels urigtig, har Historiens Gang ovenfor^, lcert os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
