Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigsdag i g)ubt« 1809. Forhaudliugcr om Tronsolgcrvalg. 195
Rigcts Anliggender i dets ntte Tilstand og at vcrlgc en Tronfolger. Paa denne
nedlagdes Ttcrnderncs Tatsigelse for Herlug Karl for den Dccl, som han havdc i
Nigets Frelse ved at overtage Regieringcu i dcts roerlosc Tilstand. Ikle heller glemtes
de Mcrnd, som havde spilt en Hovedrolle i Ncvolutioncn og bidraget til et lykkeligt
Udfald. Men Hovedgjenstanden for dens Overveielser var Tronfolgcrvalget. Nogle
Stemmer hcrvcdc sig for Gustav Adolphs crldste Son, som var uskyldig i Faderens
Forvildclser, og som nnder Farbrodcrcns Oine kunde opdrages til at vorde Nigets
Haab. Hertug-Negenten anbefalede i Begyndelsen selv dette Valg, og som det synes
med fnldt Alvor, i det han forestilledc Stcendernc, hvor megen Daddel han udsatte
sig for ved at fortrcrnge et cegte Skud af den gamle Kongestammc. Men dcrimod
satte sig alle Nevolutioncns Ledere og Ophavsmcrnd, der meente, at af en saadan
Rod intet cedclt Stud kunde udspringe. De toge endog deres Tilflugt til tvetydige
Nygler, forncrrmelige for den assatte Konges Moder’), og lagde Vcrgt paa den
Indflydelse, som Faderens forstyrrede Sindelag og Grundscrtninger, saavelsom det
Had til det svenske Folk, som tillagdes Moderen, maatte have paa Sonnen. Men
bag disse ucegtc Stingrunde lurcdc vel fornemmelige» Frygtm for, at Sonnen skulde
hevne den mod Faderen brugte Voldsomhed p^ia Ncvolutioncns Hovedredskaber. Og
Frygten monne i Sandhed heller ikke have vcrret ugrundct. Den nyeste Historie gav
Ncvolntionens Ophavsmcrnd Beviser i Hcrnde paa, at Fyrsterne stundom nyde Revo
lutionens Frugter og stode fra sig de Mcrnd, som have vcrret mcest virksomme til at
fremlcdc den. Regentens Ynske at overtage Regjeringen som Formynder for Gustav
den IVlc Adolphs Son til hans Myndighcds Alder, "blev saalcdes ikke hort, og han
lod sig omsider overtale til at modtagc den ham tilbndne Krone. Under 6te Mai
crklceredcs den assatte Konge hoitidcligen at have med sin Familie i nedstigende Lime
t.ibt al sin Net til Sveriges Trone, og under 6tc Juni ophoiedes Regenten i samlet
Mode af Rigets Stcrnder til Sveriges Konge, under Navn af (sarl den XIII^ ").
Dcrcfter skred Nigets Stcendcr til en alvorlig Overveielse om Tronfolgervalget,
i bvilken Henfigt en hemmelig Coinitce blev nedsat. Til denne indgaves 7de Juli
en Beretning om Sveriges Etatsforhold til udenlandske Magter, der forberedende
henvendte Stcendernes Tanter paa det Valg, som skulde gjores. Ester nogle bittre
Udtryk om Danmarks Forhold mod Sverige under den sidste Revolutionsscene, udtrytter
Beretningen sig om Sveriges Forhold til Norge saalunde:
Den almindclige Tcenkemaade i en betydelig Deel af det danske Rige, eller i
Norge, har paa en ganske ioinefaldende Maade skilt sig fra de af den dauste
Regjering yttrede Orundscrtningcr. Fra Krigens Bcgyndelse har man dersteds anseet
Fiendtligheter imcllcm Sverige og dette Land som en unaturlig Tilstand. Begge
Deles Befalingsmcrnd have og gjort Alt for at formilde Krigens Ulykker. Gjensidig
personlig Hoiagtclse har endnn mere befcestet Almeentcrnkcmaaden, og et ei alene
uscrdvanligt, men i sit Slags eneste Beviis derpaa er fra den norske Eide bleven
givet. Det er Deres Majcstcrt fnldkommcn bekjendt, at den vestre Armees Afmarsch
til det store Foretagende, som gav Deres Majestcet Midler til at frelse Fedrelandet,
bcrocde paa en Forsikring, at Nigcts vestre Grcendse imidlertid ei ssulde angribes.
Deu crdle Fyrste, som un styrer Norge, ei blot i Kraft af et Gmbede men ogsaa
understottet af alle Indbyggernes Kja’rligl?ed, gav denne Forsikring, og opfyldte og
opfyldcr end dette Loftc, uagtet flere Gange gjentagne og deriblandt ganske nyligen
erholdte bestemte Befalinger fra sit Hof at gaae angrebsviis tllvcrrks."
’) Disse Nygler eve i feuere Tid igjen kl,’muc i Omlob.
-) Landmarstatt var bcitgaiift Hcederc>»la»dcn dcn gamle Friherre Michael slncfarfi\ub,
Fader til de nulevende .verrer Axckarsvacd, dcr dod.,’ 1838 forn U6aarig Olding.
I Jfr. Biograf.. Lexikon osver Namiik. Svcnsta Man I. 19i) r.; Nr Fchd. I. 165 ff.;
K. Adlersvanco 1809 r* 1810 I. 68 ff.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
