- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
198

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’l"^ct Tidonnn 11. Syvende Cavitel.
198
Stand, Intet vilde blive forctaget lil Forstyrrelse as Sveriges Fredsvcrrk, og srcinfor
Alt paa Haabet om, at Norges Forening med Sverige vildc blive en umiddelbar
Folge af dette Skridt. Denne sidstc Forhaabning v.n- det Nevolutionens Ledere meget
om at gjore at kunne befeste. De havdc givet Nationen Haab om, at Sverige
gjenncm Frankriges Indflydelse ssnldc faae sit Finland igjen, men dette skuffedcs
aldeles. Formedelst Russernes scirrigc Fremskridt knndc Finland ikke tilbagcerobrcs
med Vaabenmagt, og Haabct forsvandt aldeles, da Frankriges Keiser frasagde sig al
Indblandclst i Nordens Anliggender. Nevolutioncns Stiftere lunde saaledcs ifke
opfylde Loftet om at bevare Finland for Sverige, nicn Tabet af Finland vilde, om
ikke glemmes saa formildes, naar den ssandinaviske Halvo knnde vorde forenet. For
at neutralisere den norske Armees Virksomhed paa den svenske’ Grcrndse, sogte man
at vinde den norffe Ovcrgcnerals Deeltagelse for Vestarmeens revolutionaire Bevegelser,
vg for at fremme Norges og Sveriges Forening, valgtcs Norges hoit elskede Priuds
Christian August til Tronfolger i Sverige’).
Da Valget blev Prindsen soreslaact, afslog han det forelobigen^). Han crklarede,
at hans Sind ikke stod til denne Ovboielse, men at han fandt sig tilfreds i den
Stilling, hvori han var. Et saa frivilligt Valg, grnndet forncmmeligen paa Hoiagtelse
for hans Charakteer og hans Fcrrd under en vanskelig Stilling, maatte vist nok
smigre Prindscn. Men det er ligesaa vist, at Tanken om en saadan Ophoielsc ofte
»i?ngstede hans Sind, og at han med Hensyn til sin egen Person ligefra Begyndelscn
af havde store Bctcrnkcligbeder ved at modtage det’’). Det var som om bans
Ekytsaand advarede ham, og forncmmcligen af politiske Grnnde bevcrgcdes han til
at modtage det.
Til at indlcde Underhandlingerne med Prindsen valgte Carl den XIII^ Adler
sparre, som deels selv umiddelbar, dcels igjennem Carl Anckarsvard havde staaet i
Forbindelse med Prindsen, hvorved der mellem dem var stiftet et paa Hoiagtelsc
grundet Forhold. For Adlersparrc crklcrredc Prindscn, at han kun var tilboiellg til
at modtage Valget, naar han overbevistcs om, at det var det svenske Folks eenstcm
mige Villie, naar Danmarks Konge ikke modsattc sig Valget, og ingen Hindringer
lagdes i Veien fra den udvortcS Politiks Slde. Thi han crtlcrrede, at han kun
modtog Valget for at befordre Fred i Norden, ndcn i nogen Henseende at ville
forstyrre Sveriges politiffe Stilling^). Stcrnderncs eenstcmmige Beslutning paa
Rigsdagen i Orebro satte Carl den Xlll^ i Stand til at hcrve den ftrstc Bctcrnke
lighed, og befordre et Valg, som Prindsens vcerdigc og paa Wre og Delicatcsse
grnndede Svar gjorde Sveriges Konge saa meget dyrebarere.
Der ovstod imidlertid Vanskeligheder ved Underhandlingens Begyndelse med
’) See Bilag No. 46. [2lt Ih^,^ ai vcel^c Christian $itaitji til svensk Tronfelgcr er
unbfauget inben den faafalbte Vestre-Armec, berom ere slfle enige, og man har hidtil
antaget, at det var Adlersvarrc, der forst udtaltc beit, liges,.’!!! bet er »ift, at bau feuere
bidrog incest til dens Gjenncmsorclse. Er Schiulcls Beretning (Minnen IV. 392—
393) paalidelig, synes bet, som om Tanken fsrst er übtalt af Chefen for Vestre- Armeens
venstre Floi Oberst Carl Henrik Posse, be» faninte, font Armfeldt i Inli 1806
sendte til Prinds Christian August. (Norske 6aiul. 11. 209 ss.) Nyere svcnste, i
Regelen til Aktstykker eller ©aratiDt^e« Beretninger strltedc Oplysningcr cm Otnlctntu^cu
til dette Troufslgervalg sindes i (i. A. Adlcrsparrcs 1809 års Revolution 11. 137
—142, 160, oq i hans Erinringar 136—137.]
0 I Jfr. ovenfor S. 186, Anm. 2.]
33 [Oiigtig^ebeu heraf freniliifcr af Prindsens fcrtroliijPc Sre»e, Itgefaatiel som af tjau*
Brevvezlina, ineb ftrcberif ben VI og den gamle lojale General v. Krogh i Throud-
bjem fra Marts til Juli 1809. Vi troe, at ethvert nyt autljeutiff Bidrag, font kommer
for Dagen, vil stadfceste deuue Mening, og at Wcgcners Frcm,’tilling (Actmcrosige
Bidrag I. 97—180) i modsat Aand vil blive uudcrkjend» af en lidenstabsfri Eftcrtid. >
4) Prindsens Brevve<ling med Adlersparre viser bette tydelig nok, og Lcrscren henvises
i beinte Henseende tit Prtndsens Breve til ham af 6te Mai, Juli, Isbe August, 2den
November, ste Dccembcr 1801). Sec Bilag 47 a—i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free