Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adlcvspavrec-, Meruero og Gahnc> 3}irf(cmfn<t\ 199
Prindsen, som ncrr havde forstyrret Valget. Armeens Stilling vedblcv cndnu at
verre fiendtlig, saalcrngc Danmarks Haab om et l?eldigt Udfald af Krigen og om
Rcalisationen af den med Rusland lagte Plan paa Sveriges Bekostning ei var aldeles
tabt. Saalcrnge Rusland ei bavdc stukket Svocrdet i Skedcn, gjordes fra Danmarks
Eide intet Skridt til en fredelig Tilnærmelse. Af denne Krigs-Tilstand fra Dan
marks Side, cndskjont nnder et frcdeligt Sindelag fra Norges, opstod en Forvirring
i begge Krigshærenes Forhold tll hinanden, som forvillede Underhandlingen. Det
befandtes, at den svenske Hcrrsorer stolede for meget vaa Prindsens fredelige Sindelag,
mcdens denne maatte adlyde sin Konges Befalinger i sine miiitaire Opcrationer. Den
svenste Underbandlcr var nforsigtig nok til at lade Prindsen ane Haabet om en skan
dinavisk Forening formedelst hans Valg, og at udtrykkc sig med mindre Mrbodighcd
om Kongen af Danmark; men Prindsen viste med Bestemthed og Kraft sin Afsky for
enkver saadan Hentydning, forsvaredc ivrigen sin Konges Sag og gjendrev med
en Slags’) Forbittrelse de Beskyldninger, som gjordes mod den danske Konges
Charaktecr. Dcngang raadcde i Sverige Had mod Danmarks Politik og Foragt
for den dansle Konges Fcrrd, medens en smigrende Tilncrrmelse til Norge var almin
delig Tone : thi Fordelen af Norges Forming med Sverige bctragtedcs dengang langt
auderledes end senere hen i Tidens Lob , i hvilken den forbercdtes paa en Maade,
som de fleste svenske Mcrnd hverken havde onsket eller ventet. Forst da den svenske
Underhandler valgte en forsigtigcrc FEld, og satte Foreningen udcnfor al Overveielse,
indlededcs igjen Undcrhandlingernc, og Danmarks fredelige Sindelag og dets dcraf
fulgte Fredsforslag, under alle tabte Forhaabninger , bancde Veien til et foronskct
Resultat, og gjorde Prindsen tilbolelig til at hore paa de gjorte Forslag. — Paa
den anden Side opvaktc denne Udscrttelse og disse Tvivl fra Prindscns Side Misnoic
hos nogle Cnkelte af Sveriges formaacnde Mcend, der mccnte, at dette durde lede til
at toenke paa en anden Valgcandidat; men disse enkelte Stemmer tabte sig i den
store Mcrngdes, som ansaac Prinds Christian meeft dygtig og meest vcrrdig til at
styre Nigct til Fremtidens Held. Desuden havdc Sveriges mecst formaaende og
indsigtssuldc Mcend Intet imod at Valgets Antagelse cndnu i nogen Tid blev i det
Uvisse. Carl den XM^ selv og Sveriges sindige Patrioter gjorde Prindscns From
gangsmaade sin Net, og, saa langt fra at betragte den som en Anstodssteen for
Valget, hentcde de fra denne hans cedle og sindige Fcerd et stort Argument for
Valgets Hcnsigtsmcessighed. Prindscns Betenkning og Tvivl lagde saalcdcs. ingen
ucvervindelig Hindring i Veien for hans Ophoielsc til Sveriges Kronprinds.
Oltende Capitcl.
SuenN;c Agitationcr i Norge. Frl’3rrik as C)l’5l>!l.
vare de Mckkd, ftm hc^vde vcrret de vigtigstc Ncdstabcr ved Tronforan
bringens Katastrofe, i bestandig Virksomhet» for at undcrsogc Stemningen i Norge
med Hensyn til Rigcrncs Forening, og til at fremme denne. Disse hemmelige
l’) sNllcredc Malmsirexn f)ar (Bcrgstcdts Tidstrift 1851 S. 465) gjort cvmÆvffont paa,
al Wcgencr (I. 117) bar »iiM’nqt bctte Aalls Udtryl «en Vlags" J^etfrittrtlfc, o,^
(at det i en af Fcrf. ittc udtalt eller mccnt Forbindclsc med Forfiag rin Norges
Aorenma, ntcb €>&cvia,c, fen om Pnudscn futt vaa Skromt (fiiltc Dttvet si^ dc>i»il,’d.
(luhvcr feer, at hane- Fl’vl’ittrclfc, rstcr Aalls Ord, angit 3?e]’fii|?>nuia,enic utel» Kong
Fvcdclikc’ (ifiarrtftcfr.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
