Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Tolvte Capitel»
222
tilftedsstillede den bedre Dccl af Nationen blandt Hoie og Lave, og om der var
nogen Misfornoielse, maatte den stjule sig og sve sine Rcrnker i Stilhed.
Kong Carl den Xllllc yttrede det Vnsse for Prinds Christian August, at han
vilde ombytte Navnet Christian, der i Erindring om Christian den Andens grusomme
Fcerd i Sverige var saa forhadt, med Navnet Carl. Han overdrog Adlersparre, der
ogsaa havde Prindsens Fortrolighed , dette Forslag, og tilstod, at endskjont denne
Omstendighet» kunde synes mere ligegyldig og smaalig, vilde Prindsens Foielighed i
denne Henseende bane ham en lettere Adgang til hans Faderkjoerlighed ’). Prindsen
gik Dnssct beredvilligen i Mode, og sit forste Brev derefter undersirev han Carl
August. Dog forbeholdt han sig at bruge sit gamle Navn saalcenge han var i
Norge, i en Anelse om at dette Navneskifte ikke vilde takkes hans kjerre Nordmcend.
Kort for Prindsens Afteise fra Norge faldt den svenske Konge i en Sygdom,
der endog truede at blive farlig for hans Liv. Prindsens Udtryk i fine Breve om
denne Gjenstand bare Spor af den hoieste Deeltagelse og forsaavidt hans Hv
stod til hans Ophsielse, maatte vist nok Carl den XIII^ Hengang paa den Tid
have forstyrret hans adopterede Sens Fremtids Skjebne. Forend Prindsen betraadte
svensk Grund, var imidlertid Faren forbi. Dog tog Prindstn heraf Anledning til
gjennem Adlersparre at foreslaae Bortfjernelsen af al Pragt og af festlige Foranstalt
ninger ved hans Indtraedelse i Sverige^). Han meente nemlig, at en Nation, der
endnu blodte af de Såar, som Krig, Ncecingsloshed og en forvirret indvortes Tilstand
havde forvoldt, behovede at vise Sparsomhed i sine Foranstaltninger, og burde bruge
Maadehold i sine Glcedesyttringer. Hans simple Vcrsen passede bedst til en Mod
tagelse uden Bram, og i det han sigtede til et cedelt Maal, tilfredsstillcde han sit
eget Onste. Derhos bad han Adlersparre ikte gjore andet Brug af hans gjorte
Forslag i denne Henseende, end som Adlersparre selv fandt passende til Sagens Natur
og svarende til Kongens Onske. Forslaget blev forelagt hoie Vedkommende, det blev
modtaget med Grkjendtlighcd og forsgede Agtelstn for Prindsens Charakteer; men
Ceremouien ved hans Modtagelse var ordnet, og Foranstaltningene i denne Henseende
gik deres aftalte Gang. Ved en udvortes Glands skulde Valget gives en Hoitidelighed,
som hcevede dets Betydning i Folkets Bine. Men just paa denne udvortes Pragt
satte Prindsen liden Voerd. Dersom et lcengere Liv var bleven Prinds Christian
August beskaaret, vilde hans Simpelhed nden Tvivl havde bygget Tronens Vcrrdighed
paa en solidere Grundvold.
Da Prindsen forlod Norge, var hans Formue ikke betydelig hans tarvelige
’) See Bilag 48 e og p. >^I Brev til Adlersparre (Novbr. 1809) fraraadede Grev
Wedel denne Navnesorcmdring, fordi Prindsen ei havde Lyst til den, ligesaalidt
som til en Adoption. Wedel meentc ogsaa, at en Nations ecnstemmi’ge frivillige Valg
er et saa adelt Stempel, at alle Kongers Adoption ei fortjener at jtaae ved Siden
deraf." Med Hensyn til Navncforandringen sperger Wedel, om det med Hensyn til
de Bcgivenhcocr, som vi maa haabe Fremtiden vil medfsre, er raadeligt al bortkaste
aldeles Navnet Christian, under hvilket vor Prinds er bleven kjendt og elsket i
Norae." Han raadcr til at bibeholde begge Navne, og kun bruge August i Sverige.
Adlersparre 1809 och 1810 I. 209—211.^
-) See Bilag 47 ss.
") sAlt hvad der angik Priudscns Modtagelje, Hofholdning, Navneforandring m. v. blev
mundtlig aftalt mellem l,am og Adlersparre ved et personlig! Mode paa Kongsvinger
19de Decbr. , hvorom udforlig Beretning sindes i C. A. Adlersparres 1809 och 1810
I. 224—228.^
Prindsen dcsad i Folge Eftcrretninger, som Forfatteren har fra Angustenborg, en
Formue af 40,872 Specier 44 § som bestod i 4 pCt. bcerende Statspapirer, og hans
Andeel i de saa kaldte Pcnsionsfonogelder" blev hans Bo ester hans Dsd godtgjort
med 4731 Rdlr. 37 Schl. Holst. Ct. Deraf nsd han Renter; men paa denne Fonnnc
bavde hau gj»rt en Gjcrld paa Augnstcnborg af 11,400 Ndlr. Schl. Holst. Ct. Af
Augnstenborg havde hau en aarlig Apanage af 2000 Ndlr. Schl. Holst. Ct. Under
sit Ophold i Oftcrrige gjorde han et Testament, hvori han testamentcrede fin Broder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
