Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prinds Christian Augusts Afsked fra Norge. 223
Gage formindskedes aarligen formedelst Pengefordringen, og hans Goddcrdighed tillot»
ham ikke Opsparelser. Hans Levemaade var hoist simpel og tarvelig, hverken svarende
til hans Stilling som Prinds eller Rigets forste Embedsmand, og han forte intet
Huus, der vaa nogen Maade kunde sammenlignes med nogle af Christiania Byes
formuende og gjcestftie Familicrs. Om noget Gilde hos Prindsen horte man aldrig
Tale, endskjont der ofte i Byens gjcrstftie Familier gaves Fester til hans Wre^).
Hans Pensioner til flere Enker og afskedigede Officierer samt hans runde Gaver til
Nodlidende udtomte hans Kasse til den Grad, at han oste med Lcengsel saa Terminen
til den forfaldne Gage i Mode, og maatte mod Slutningen af Terminen bruge stor
Oekonomi med sine Udtcrllinger og indskrcenke sine Gavers. Imidlertid fundcrede
han en Stiftelse i Norge for sin Afreise, som bcrrer Mindet om hans Godgjorenhed
til Gfterflcegten. Saaledes stjcenkede han en Gaard, som tilhorte ham i Frederiks
hald, til Realskolen, og bestemte at dersom denne blev hcevet, skulde den tilfalde det
Soudenfjeldste Regiments og Frederikshalds Byes Fattige til lige Deling^). Da han
forlod Norge for at indtrcede i sin hoie Stilling i Sverige, kunde han ikke af egne
Midler bestride de Udgifter, som hans Rang mcdforte. Han havde ikke engang en
passende Eqvipage, hvori han kunde mode den Skare af Stormcend, som vare sendte
ham imode vaa Grcendsen, men en Vogn maatte i en Hast skaffes tilveie i Sverige,
hvori han kunde fortsatte Reisen. Fra Sverige tilstilledes ham 1000 Ndr. Banco,
for at han ei skulde mangle den fornodne Mresskilling, og for at kunne bestride den
ved saadanne Leiligheder brugelige Uddeling til de Fattige^).
Prindsen af Augustenborg forlod Christiania den 4de Januar 1810, og der
var 29de Decbr. en stor Hoitidelighed i Anledning as hans Afreise. Efter en hoi
tidelig Afsscdsfest i Kirken, gaves i Kathedralskolen, den nuvcrrende Departemcntsgaard,
et stort Middagsselskab, hvori en overordentlig stor Mcengde dceltog. Der yttrede
sig en stor Enthusiasme for den Bortreisende, og i de Hurraraab, som hortes under
Skaalerne, istcmtc den udcnfor forsamlcdc Mcrngde. Om Aftenen var Val og Vyen
illumineres). Prindsen var rort over disse talende Beviser vaa Erkjendtlighed for
hvad han for Norge havde udrettet. Afskeden ledfagedes med de varmeste Onffer
for hans Fremtids Vel og^ en almindelig Sorg, var udbredt over det hele Land
ved denne Skilsmisse. Den 4de Januar 1810 ledsagedes Prindsen af en stor Mcrngde
af Byens og Omegnens Indbyggere og Embedsmcrnd til Sveriges Grcendse, hvor
den endelige Skilsmisse fra Norge stede under Folelsens vemodigste Åttringer. Aldrig
gaves Feste, hvori oprigtig Hoiagtelse og Kjærlighet» mere forenede sig med den Hyl
ding, der skjcenkes Konger og Fyrster, end ved disse. Enhver, som har gjennem
levet dette Tidspunkt og deeltaget i disse Begivenheder, gribe i sin egen Barm! Til
Sverige fulgte ingen Nordmand Prindsen uden hans Adjutant Major Holst, for hvem
Prinds Emil, der levede i Leipzig, sit Efterladenskab, om han dsdc i dette Feldtwg;
men da ban kom lykkelig tilvage, hcrved<s Tcstamealtct af sig selv. Ved hans Ded
lagdes en Pensionsbyrde af 798 Nth. Schl. Holst. Ct. og 300 Ndlr. Danst Ct. vaa
hans Bocsmasse, I^hvoraf endnn i Norge levende Personer nydc godt. Det var iscrr
sine afdsde Vaabenfcellers nforsorgede Bern, han tog sig af.^j Nesten tilfaldt hans
Broder Hertugen, Priudsesse Lovise og Prinds Emil; men de to fsrstc renoncerede pa«
deres Arv til Fordeel for Priuds Emil.
’) beboede under sine oftere afbrudte Opbold i Christiania nogle Vcerelser i Palcret,
og lod sin Mad liente fra Touil’o’o og heri stede endog ved fornemme
Fremmcdcs (f. E. Platens) Besog ingen Forandring, Sin egentlige Hunsholdnnig
havde han vaa Frederikshald. Jfr. C. Birch, SkillingMagaz. 1847, T. 34.^1
Ved slige Udtcellinger paadrog han sig formodeutligen den feromtalte Gjcrld til dm
Augustenborgste Bestyrelse.
’) I Bilag 56 findes nogle biographiste Notitser om Prindseno Ophold og Embcdsstilling
i Norge, der synes at vare af en paalidclig Haand.
Sec Bilag 51 Brev fra Wetterstedt til Adlersparre.
’) Festen beskrives i Bladet Tiden 1810. No. 38. Se Bilag 57. Samme Dag nedlagde
Prlndseu"sit Embedc som Norges Statholder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
