- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
225

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl Augusts Modtagelse i Sverige. 225
Dette er mit Haab, mit Onske i det Oieblik jeg forlader Eder, mine Lands
maend! Lad det blive opfyldt, og det skal blive mig det fikkreste Beviis paa Eders
kjcerlige Erindring, en sand Beroligelse for mit Hjerte, som til dets sidste Slag vil
fole lige varmt for Eders Vel.
«, ... . . „» < .^,, Christian August,
Chnstmma d. 30te Decbr. 1809. Slesvig-Holsteen."
Paa den norske Side af Svinesund, strax ved Overfarten, blev for Prindsen
givet et Afstedsmaaltid , i hvilket Prinds Frederik af Hessen, der var Prindsen
oprigtigen hengiven, og tillige adskillige svenske Herrer deeltoge. De Svenske Me
fig bevoegede som de Norske ved de uhyklede Beviser paa Hengivenhet), Prindsen
modtog ; thi Sorg og Savn brod igjennem Gildets Heltid. De svenske Herrer
forlode Selstabet for det oplostes, for at modtage Prindsen paa svensk Grund, og
nu gaves Afstedens Smerte frit Lob ’).
Paa Svinesunds Grcrndst modtogcs Prindsen af Revolutionens Helt, Statsraad
og Baron G. Adlersparre med en Tale, hvori han yttrede Tillid til Prindsens Evne
til at lcege Sveriges Såar, og Hoiagtelse for hans Personlighet». Prindsen svarede
paa Svensk, ester hvilket Tprog han havde lagt sig siden Ndncrvnelsen. Med usced
vanligt hoitidelige Folelser, sagde han, betrcedcr jeg mit nye Fedrelands Grcrndser.
En ny Virkekreds, store og nye Pligter vise sig for mit Blik; men jeg tåger ikke i
Betcenkning at betrcede denne farlige Bane. Et cedelt og lidende Folks Tillid kalder
mig. Sverige! jeg er alene svensk; jeg stal altid blive det! Jeg foler hvad ZEren
byder; jeg foler inderligen Folkets Trang. Mine Krcrfter, mit Blod helliges fra
dette Sieblik min Konge og mine Medborgere. Af den Ene skal jeg lcrre at regjere,
for de Andres Vel stal jeg anvende alle mine Evner. Redeligsindede og erfarne
Mcrnd stulle underststte mine Hensigter. Dersom det bliver min Lod at regjere et
«eldgammelt og bersmt Folk, saa skal man vel ester min Bortgang ei ncegte mit
Minde den Priis, at jeg har villet gjsre mit Folk lykkeligt."
Paa den svenske Grcendse modtoges desuden Prindsen af Flere blandt Sveriges
vigtige Mcend , og af de forfte Embedsmcend i ethvert District. Fra Kongen vare
Greverne Brahe og Fabian Fersen sendte for at modtagc Prindsen. Egnens Alnme
strommede stareviis til for at faae den Fyrste at ste, om hvem Rygtet havde baaret
saa meget godt md i Landet. Overalt modtog han Beviser paa Deeltagelse og
Glcrde over hans Ankomst, men dog hjerteligere og almindeligerr i de lavere Ståender
end i de hoiere. Der gaves blandt de Sidste Enkelte, som ikke vare fuldkommen
tilfredse med hans Adfcerd^).
Da Landshøvdingen, Grev Rosen, paa Grcendsen af sit Lehn, det forste han
betraadte i Sverige, hilscde den svenske Kronprinds med en Tale, svarede han, at
’) Historia om Regementsforandringcn i Sverige Ar 1809 S. 185. llfslge Beretningen
her holdtes det norske Afskedsmaaltid paa et Skib i Sundet. — Blandt de Nordmcrnd,
som ledsagede Prindsen over til Sverige var ogsaa Grev Wedel, og ifolge mundtligt
Udsagn af Adlcrsparre saac disse to Mcrnd da hinanden fsrste Gang. Paa Tanum
Prestegaard, hvor Prindsen overnaticde, fik de Senglammer sammen. Jfr. Adlersparre
1809 och 1810 I. 250—51; Schinkel-Bergman V. 149. Om Prindsens Reise
gjennem Sverige fiudes Mere bos Adlersparrc, anf. St. 11. 19—51, 91—93, Ipscn
186-196.)
Saaledes stulle nogle af de svenske Officierer str.u’ nnder Prindsens Neise have stsdt
sig over og sundet Tmaaligt, at han, som stedfe viste sig streng i Krigstjenesten,
rettede paa nogle stuldrende Skildvagtcr, med hvis Holdning han ei var tilfreds. Han
var ogsaa bekjendt i Norge for at vcrrc streng i Tjenesteforretning, og det hendte ikke
sjeldent, iscrr i Fredcrikshald, at Officierer fik Arrest for Forseelser i Timesten.
ledes kom en Morgen en ung Officier noget efter fastsat Tid Kl. 6 til Ezercitien.
Han undskyldte sig med at have bledt Nceseblod, men fik til Svar: Ncrste Gang, Hr.
Lieutenanten blsder Nceseblod Kl. 6 om Morgenen, kommer De 24 Timer i .hoved»
vagten." — Jfr. og Skill.-Mag. 1847 S. 15 f. 29 f.^l
Aalls Enndlinger. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free