Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet ti^ntm 11. Tolvte føiyitel)
226
ban aldrig fiulde glemme, at dette Lchn var det forste, han i Sverige betraadte, og
at han der var blevcn modtagen med umiskjcndelige Beviser paa Hengivenhed. Han
forsikkrede derhos Greven om fin Erkjendtlighed, og overdrog ham at bevidnc Lehnets
Indbyggerc sine velvillige Folelser. Overalt var der ingen Onde paa Taler og
Velkomsthilsener, hvormed Embcdsmomdene langs Prindscns Reiselinie modtoge ham,
deels i hoie deels i simple Talemaader og Ord. Ved denne Leilighed kom bans
Evne til at udtrykke sig med Lethed og uden Forberedelse ham vel tilpas. Hans
Ord vare simple, og sandt Indgang hos Folket, hvis Ven han blev i Sverige, som
han var det i Norge. I Gothenborg blev han modtagen med Festlighet» og Illumination.
Imidlertid udsprcdtes Nygler om en anden Stemning hos Nogle af Landets
heie Adel, som endog kom de Mcrnd for Ore, der havde havt den vigtigfte Rolle
og Stemme i Revolutioncn og Tronftlgervalget. Der vare Vreve i Omlob, som
taledc om, al Prindsen aldrig vilde komme til Stockholm, og den samme Uldkkes
spaadom lob igjennem flere Munde om i Sverige. Wetterstedt yttrede endog i et
Brev til Adlersparre ’) megcn Frygt for, at desligc Rygter siulde komme for Prindsens
Bre, og saaledes forbittrc ham en Beslutning, som han kun ester lang Betenkning
havde tagct, i Folge hvilken han havde forladt en rolig Stilling, som det norske
Folks Kjærlighet» og Hoiagtelse havde gjort ham kjcer, og indtraadt i en ny, der
udsatte ham for mange Farer. Med disse Rygter sattes Prindsens Upasselighed,
ikke lcenge ester at han var kommen paa svensk Grund, i Forbindelse. Han klagede
over Maveulemper og Mangel paa Appetit. Upasseligheden tiltog endog i den Grad,
at han nodsagedes til at tagc en Nastdag paa Stromsholm, ikke mange Stalloner
fra sit Bestemmelsessted, i det han erklcerede sig ude af Stand til at fortsatte Reisen.
Dunkle Rygter, hvis Sandhed Historien aldeles ingen Anledning har til at oplyse,
langt mindre dertil at satte nogen Lid, bragte ogsaa denne Upasselighed i Forbindelse
med en senere sorgelig Begivenhet». I alle Tilfalde er det vist, at de vigtigfte
Mant», som i Sverige stode ved Roret paa den Tid, gjorde sig al Umage for at
«verbevise Prindsen om, at hans Valg var en Udflydelse af Nationens almindclige
Vnfke, og sogte paa alle Maader at berede ham en Modtagelse ester hans Sind, og
at tilfredsstille hans Onsker.
Prindsen kom lykkeligen til Drottningholm, hvor en Deputation af Rigets
Steender 20de Januar overgav ham Valgacten, og modtog hans Underskrift under
samme. Ester at Landmarfkalken havde hilset Prindsen med en Tale, svaredc han
med ftlgende Ord: leg overgiver til Hr. Greven og Landmarskalken denne Act, som
nu for evig binder mig til det svenske Folk. Allerede slaaer mit Hjerte varmt for
dets Vel. Jeg kan forsikre om min redelige Villie, om mine rene Hensigter. —
Gode Herrer og svenske Mcrnd! Giver mig Ret til at fordre det Samme af Eder!
Fedrelandets Behov ere vigtige og paatrengendc. Lader os rcrkke hverandre Haanden
paa, at vi med forenede Krafter ville arbeide for vort store Maal, Fosterlandets Vel!"")
Forst efterat denne Bekrceftelsesact var foregaaet imellem Prindseu og Rigsdagens
Deputerede, kunde han fremstille sig for sin kongelige Fader, for mundtligen at modtage
Bekreftelsen paa en Adoption, som skriftligen var ham meddeelt. Indtoget i Stock
holm stede den 22de Januar, og Rigsmarstalken Grev Axel Fersen^) lcdsagede ham
med stor Pomp til Hovedstaden, hvor han paa Kungsholmstorvet blev modtagen af
Magistraten og Borgerskabets Mdste^). Gjennem en Haye af Livgardcn begav
’) See Bilag 51 k.
-) IMfsrligeie hos C. Adlersparre. auf. St. 11. 03—96.^
Den samme ulykkelige Fersen, der nogle Maaneder ester forte Prindsens Lig til sit
Hvilested, og under saa mange Lemlcrstelser myrdcdes ved Prindsens Grav.
Ved Heitideligheder af den Art, hvorved Forfatteren ogsaa engang bar varet tilstede
i Stockholm, er dette Ovtog as Magistraten og Byens Mldste Noget af det .boitide-
ligste, endskjsnt ien simpel Form. De stundom gammeldags Eqvipager, velfedte, ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
