Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Andet Tidsrum N. Fjortende Capitel.
Blandt Selskabets virksomfte Medlemmer, der med varm Iver arbeidede for at
fremme dets velgjørende Hensigt med stor Opofrelse af Tid, Krcrfter, og endog af
Penge i Forhold til hans ikke store Formue, var Selskabets Viceprceses, Biskop Fre
derik I. Bech, og hans Navn bor bevares i vor historiske Beretning som en Mand,
der med liberal Aand og med Held fremmede Maalet for Selskabets Stiftelse. De
fleste af de Taler, som bleve holdte i Selskabets Moder, vare af ham, og de horte
blandt hans heldigste; Lovene vare udkastede af ham, og han var en flittig Arbeider
i Selskabets udgivne Blad, Budstikken, fornemmelige»! til at stemme Skolelærernes
Underviisning. Bech var upaatvivleligen Hovedhjulet i Selskabets Virksomhet». Ved
hans Side stod Selskabets Secretair, Overlcrrer — siden Professor og tilfidst Stats
secretair — Ludv. St. Platou, som redigerede Selstabets Blad, samlede den lille
Krands af litteraire Afhandlinger, der udgaves i dets Skrifter, og gav en interes
sant Udsigt over Alt, hvad der i den senere Tid var foretaget i Nniversitetssagen.
Som Budstikkens Ndgiver blev ham meget Arbeide paalagt, som ikke blev betalt, men
som Selstabets Secretair nod han et vassende aarligt Honorar. Grev Herman
Wedel-larlsberg betragtedes som Selskabets oprindelige Stifter, og det er tem
melig’ almindelig blevet vaastaaet, at han underlagde det en politisk Retning. For
fatteren har ingen Anledning til at bekrcrste denne Mening, da Greven aldrig med et
Ord har yttret noget Saadant for ham. Imidlertid kan Grevens Navn ikke ncevnes
ved Siden af de 2de foromtalte Mcends, som virksomt Medlem af Selstabet. Dettes
Virksomhet» deelte sig i altfor mange Gjenstands, til at Wedels Sind og Opmcrrkl
somhed, der stedse bevcegede sig i en stor Sphcere, derved kunde fcrngsles. Han for
agtede vist ikke Detaillen — i den kunde han endog med stor Interesse og en for
hans Medarbeidere stundom besvcerlig Omstcendelighed fordybe fig —, men Arbeidet
maatte pege til et vigtigt Resultat. Dette fandt han ikke i Selstabets tildeels smaa
lige Virksomhet». Da derimot» Universitetssagen kom paa Bane, reiste Patrioten sig
i sin hele fyldige Kraft, og i Raad og Daad var han denne store Sags vigtigste
Stette.
Kongen af Danmark tog Selstabet under sin hoie Beskyttelse, og gav det, i
Folge et Rescrivt af 24de Marts 1810, Navn af det kongelige Selskab for Norges
Vel." Derhos stjcenkede han det strax en Capital af 2,000 Rdlr., og gav aarligen
1,000 Rdlr. til at stemme Selskabets Hensigter. Dets Midler til at virke vozede
saaledes ien betydelig Grad. Det arvede efter det topographiske Selskab en sikker
Beholdning af 1384 Rdlr., og fra det patriotiske Selskab for Agershuus fik det
146 Rdlr. Det havde indtil Midten af dette Aar indsamlet i Gaver 8050 Rdlr.,
og i Midten af October stjcrnkede Grosserer L. Mariboe den betydelige Sum 12,000
Rdlr. til Landhuusholdningens Fremme. Dets Medlemmers Antal udgjorde et Aar
efter dets Stiftelse 2000, og disses reglementerede aarlige Bidrag var 20,000 Rdlr.
Men disse i Navnet store Summer formindskedes betydeligen i Vcerdi formedelst Pen
geforvcrrringen. Ved Siden heraf var af Budstikkens Udgiver og Selssabets Secre
tair indsamlet en Capital af over 10,000 Rdlr. til Vedste for fangne Landsmcend
i England. Capitalen blev nedsendt til Kjobenhavn til den danske Regjerings Raa
dighed, og Kongen paalagde Chefen for Soetatens Commissariats Contoir, lustits
Directionen i Christiania, at ovrette et Assurauceselskab, der skulde assurere Landets
Skibe saavel for Opbringelse som for Ssskade. Dersom dette var kommet i Stand,
vilde store Capitalcr vcrre indstrsmmede i Selskabets Kasse, da fast alle Skibsrederc
lode sine Skibe assurere for al Fare i England, og betalte derfor store Prcrmier til
fremmede Forsikknngsselskabers store Vinding. Et privat Assuranceselsiab for Sostade
oprettedes i Christiania, men Actieeierne tabte ikte alene al Foideel, men endog deres
indstudte Capital formedelst siet Bestyrelse, der endte med at Bestyreren gil Fallit.
Dette uheldige Udfald havde en skadelig Indflydelse paa Spekulationer af den Art,
som ftrst i den seneste Tid igjen ere vaagnede og heldigen ndferte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
