Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europas Stilling 1810. 233
raad Smith, at drage Omsorg for sammes hensigtsmcrssige Anvendelse. Dette var
ikke den, eneste Hjelp, som tilflsd disse vore ulykkelige Landsmend. Gjennem engelske
Commissionairer besorgedes flere Summer tilsendte navngivne fangne Landsmcrnd, og
Nogle, som det lykkedes at undslippe Fengslet, understottedes med Midler til Flugt
og Hjemreise. Mange as vore Landsmend vansmcrgtede i Fcrngsler under Elendighed
og Ned i det samme England, i hvis Havne Skarer as Nordmcend ftit dreve Fredens
rolige Sysler, og havde den meest uhindredc Samqvem med Landets Indbyggere. —
Behandlingen af Universitetssagen vil igjen fore os tilbage til Selstabet for Norges
Vels Virksomhed.
Femtende Capitel.
Europas Stilling 1810.
1810 var ikke noget Fredens Aar i Europa; men med Undtagelse af den blodige
spanske Krig fsrtes Krigen vel med Haardnakkenhed, men uden stor Blodsudgydelse. I
Spanien vare vel Franfkmendene overalt Seierherrer; Englcrnderne maatte vige paa
alle Punkter; Soult og Massena tvang Wellington til at indffrcenke sig til en For
svarskrig; den nye Konge Joseph kunde rykke ind i sin Hovedstad og legge alvorlig
Haand paa Rigets indvortes Organisation ; men han forte Regjeringens Tomme
hverken med Rolighed eller Eikkerhed. De spanske Hare vare slagne, Englcrnderne
drevne tilbage uden stor Blodsudgydelse fra nogen af Siderne, men Frihedsideen og
den alvorlige Modbydelighed for at boie sig under en Konges Scepter, som var
Epanien paatvungen, herskede i sin fulde Kraft, og det ventede paa bedre Tider, og
paa Napoleons Udmygelse andcnsteds, for at afryste det franske Aag.
Mellem England og Frankrige ftrtes Krigen i dette Aar uden nogen stor umid
delbar Styrke og uden synderligen blodige Scener. Med Haardnakkenhed afviiste
England de Fredstilbud, som over Holland bleve det forelagte. Seierrig overalt paa
Havet, med en stcdse tiltagende Handel, under Lethed for at reise de til overordent
lige Krigsudgifter nodvendige Laan, forelagdc det engelske Ministerium Frankriges
Keiser Fredsvilkaar, som han i sin Storhed ei kunde vare tilboielig til at modtage.
Krigen blev altsaa fortsat, og England odede unyttigen sit Guld og sine Hcere paa
sin seierstolte Fiendes Udmygelse. Imidlertid begyndte ogsaa England i dette Aar
i en usedvanlig Grad at fole Krigens Byrder, og erindres om fin vanskelige Rolle,
fast som eneste Magt at modscette sig Napoleons store Overvcelde. Nationalgjelden
voxede under Omkostninger for Exveditioner, der ofte mislykkedes; i Irland gjcrrede
Uroligheder, og Forholdet til Amerika begyndte at faae et krigersk Udseende; de en
gelske Penges Vcerd sank, der tåltes om den engelske Banks Uformuenhed til at
opfylde sine Forpligtelser, ja endog om en Bankerottilstand ; i Parlamentet var stor
Splid og Vakten i dets Foranstaltninger, Napoleons Magt var ester en lykkeligen
endt Krig stegen til sin storste Hoide, og han syntes at staae i den fredeligste For
bindelse med Fasilandsmagterne. Men alle disse uheldige Omftcendigheder opvakte
ingen alvorlig Misnoie eller Bekymring hos det engelske Folk, ingen uovervindelig
Forlegenhed for at reise de til Krigens Fortsettelse nodvendige Midler. Den store
Verdenshandel var mestendeels i Englands Hender, og dette Handelsfolk forsonede
sig med Krigens Byrder under en stigende Handelsvirksomhet», der ligesom suede Ne
ring af Krigstilstanden selv. Den levende Slcegt henstjod roligen den sterre Deel
af Statens Byrder paa den kommende, og det engelske Ministerium sattes i Stand
til at byde Kamp mod Napoleon i hans hsieste Vceldes Periode, og fortsette den
indtil uventede Omstcend<gheder ogsaa boiede hans Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
