Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grunde for Priudseu af Pontecorvos Valg. 247
Aarsager. For vor Historie ere disse Forhold saa meget vigtigere, som derved tagdes
Grundvolden til en stor Forandring i Norges politiske Stilling, uden at der fra
dettes Side gjordes mindste Skridt til at forberede, langt mindre fuldbyrde den.
Don forste Tanke hos dem, dcr lcdedc Tronfolgervalget i Sverige, var at vinde den
store og seierrige Helts Bistand, som dcngang med sikker Haand styrede Europas
Fastlands Politik. Kong Carl den Xllpc og de Mccnd, der stode ved hans Eide,
iroede dcngang, at Hertugen af Augustenborgs Valg bnrde foreircrkkes ethvert andet,
og det blev magtpaaliggende dertil at erholde Napoleons Bifald. Til som Coureer
at overbringe disse Meddelelser, tilligemed de for den svenske Minister i Paris fornotme
Instrurer, valgtes en ung Mand, Baron Msrner. Valget af denne Mand, der blev
saa afgjorende i Henseende til Tronfolgervalget, stede meer ester et Tilfcelde, for at
vise en svensk Statsmand, der da var i Fremftigendc, en Opmcerksomhed, end fordi
Manden dertil havdc fornoden Dygtighed og diplomatiske Egenskaber. Wctterstedts
Svoger, Baron Morner, skildres af Sveriges oplyfte og indflydelsesrige Mcrnd som
en Etourdi", og det viiste sig, at han langt overskred sit Wrendes Grcendser, som
kun var at overlevere sine Depescher, men ei indlade sig i Sagen. I Stedet derfor
aabnede han Underhandlinger med Prinds Pontecorvo selv. Hvorledes disse indle
dedcs af en betydningsfull) svensk Mand, og hvorlnnde Moruers cgenmcegtige Skridt
optoges af Sveriges <formaaende Mcend, sees af Minister Engestroms Forklaring
derover’). Denne Vending i Valgsagen satte imidlertid de svenske Ministre i Begyn
delsen i stor Forlegenhet» formedelst de asgjsrende Skridt, hvonucd man havde ncrrmet
sig Hertugen af Angustenborg, og de Grunde, som fremdeles talte for dette Valg.
Den gamle Konge synes at vcrre blcven let overtalt til at forandre sine Anskuelser,
og give den franske Prinds sin Stemme ; men Kongens Naadgivcre fandt det betcrn
keligt, og ikke overensstemmende med Kongens Vccrdighed, at trcrde tilbage, eftcrat
saa alvorlige Skridt vare gjortc. Forslaget var dog ledsaget med saadanne tilsyne
ladcnde osficiclle Tilbud , hvis Fordeelagtighed maattc opvcrkke Ministrenes Opmcrrk
somhed. Talen var desudcn her om en Prinds, som ved sin Charaktecr, sine Talenter
og krigerske Daad havdc erhvervct sig et stort Navn i Europa, og vundet de Nationers
Agtelse og Kjcrrlighed, med hvilke han havdc staaet endog i fiendtlig Bcrorelft^).
Overgangen til dette nye Valg lettedes derhos dccls ved Hertugen af AugustenborgS
egne Betcenkeligheder ved at modtage Valget, og den danske Konges Modstand mod
samme, deels ved dc Skridt, som foretoges paa Rigsdagen. Alt bidrog til at
stemme den svenske Nation for det nye Valg.
Nigsdagen i Brebro var sammenkaldt, og indgav 13de August en Adresse,
hvori den bevidnede Kongen sin Deeltagelse i hans og Landets Sorg over Krou
prindsens Dod, og takkede for RigsdagenS Sammenkaldelse. I sit Svar takkedc
Kongen for det Beviis, Stcrnderne gave ham paa deres Deeltagelse, og glcrdede sig
over at finde deres Tcrnkemaadc i Henseende til Nodvendigheden af at sammcnkalde
ett Rigsdag overeensstemmende med sin egen. Dcrefter ssred Nigsdagcn til Dagens
Orden. Men neppe vare Forhandlingerne om denne vigtige Gjenstand begyndte, for
Coureren Fournicrs Ankomst fra Paris gav Sporgsmaalet en ny og uventet Retning.
Med et i Upsala-Tidenden indrykket Brev fulgte et Portratt af Prinds Bernadotte
selv, hans Son og Gemalind^. Denne Artikel indeholdt tillige et usikkert Nygte
om, at denne Prinds, i Tilsceldc Valget skulde falde paa ham, vilde nedlcegge i den
’) 3ce 33tlag 58 b. Skjsnt dette rofuiitent ifte er officielt, og bet saaledco ikke håves
Sikkerhed for Nigtigheden af dets 6e(c Indhold, fan bur Forfatteren troet at burde
optage det, ba bet — nimodsagt — er autaget som skrcvci i hiin Tid og af Sveriges
davceveudc Udenrigominister, og derfor ntaa have Interesse.
-) [SUlcrebe ved eu foregaaende Leilighed havde Prindscu as Pontecorvo strcebt at blivc
vegjereitbe Fyrste, ibet I)an, ifslge Langs Memoireu, i 1806 sendte cu Bcfnldmcegtiget
til Nurnberg, for at blive valgt til Fyrste af Auspach unber fransk Overheihed. 3e
Schierns Studier I. 327.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
