Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bildet Tidsrum 11. Syttende Capitel.
248
svensse Bank 8 Millioner Franker af egne Midler, og tilbagekjobe de svenfie Domainer
i Pommern, som Napoleon havde skjcenket sine Generaler, og som ved Fredsslutningen
imellem Frankrige og Sverige vare disse forbeholdne. Velobet af disse Godser for
meentes at udgjore 3 Millioner svenske Bankodalere. Desuden smigrede Forfatteren
af denne Artikel Nationen med, at Bernadotte skulde bevirke Napoleons Samtykke
til en fri Handelsforbindelse med England, der kunde betragtes som ct Offer paa
det Venskabsalter, der bandt Keiseren til fin store General. Denne Artikel, som var
forfattet under Rigsdagens Kine, var aabenbart udsendt for at forberede Nationen
paa den uventede Vending, som Valgforretningen bavde taget.
Denne nye Retning med Hensyn til Tronfolgervalget bestyrkedes ved Grev
Wredes Tilbagekomst fra Paris. Han havde lcert at kjende den nye Valgcandidat
og de Omstcendigheder, der kunde fremme dette Valg. Under August fandtes
i den i Orebro udgivne Rigsdagstidende nogle Anmerkninger, som nermere antydede
Rigsdagens Mening. Korteligen berortes de Fordele, som Kongen af Danmarks
Valg vilde medfore, og som ansaaes langt mindre end de dermed forbundne Ulemper.
Gamle, bittre Erindringer raadede i denne Deel af Fremstillingen. Med storre For
haabninger om Held berortes Hertugen af Augustenborgs Valg; men han var ikke
General, og kunde i den Henseende ikke yde Sverige den Hjelp, som det i sin
nerverende Stilling behovede. Ikke heller kunde man vere hikker paa, at Kongen
af Danmark vilde tillade en af sine Undersaatter at bestige en Trone, som han
onskede sig selv. Derimot» var der meer end Sandsynlighed for, at Napoleon onskede
Valget af sin Vroders Svoger, Prindsen af Pontecorvo. Baade Politik og Venstab
maatte fremme dette Napoleons Vnste, og for Sverige maatte Valget vcrre af saa
meget storre Verd, som der i Prindsens Person fandtes forenede Ggenstaberne af en
stor Feltherre, en stor Statsmand, en velgjorende Mennesseven, og den kraftfulde
modne Mand, der forstaaer at styre et Rige." Hertil ftiedes det allerede i oven
nevnte Artikel af Upsalatidenden berorte Haab, at Pontecorvo vilde anvende en Deel
af sine bekjendte store Rigdomme til Sveriges Vedste, og der yttredes Formodning
om, at dette Haab snart vilde ophoies til Vished. Artikelen ledsagedes med en
kort Udsigt over Bernadottes Liv. Hans Fortjenester som Helt og Etatsmand udhe
vedes, og at han som Menneskeven velsignedes af de svenske Krigsfanger. Som
Privatmand skildredes han som maadeholden, uden Hang til Overdaadighed eller
forfengelig Pragt^). Var han end ikke af hoi Byrd, saa havde han, ved selv at
bane sig Vei til den Hoide, hvorpaa han nu stod, gjort sig noiere bekjendt med alle
Klassers Stillinger i Staten. Hans Fortjenester gave ham i denne Henseende storre
Fordringer end Lykkens Gaver. Han forstod vel ikke Landets Sprog, men med sine
store Talenter vilde han let deri kunne tilegne sig den fornodne Ferdighets).
Ester denne Gemytternes Forberedelse gik den nye Valgforretning rast fra
Haanden. Den hemmelige Committee indgav sin Betenkning overensstemmende med
disse Anskuelser; Forslaget droftedes og antoges i Statsraadet, og Kongen ilede at
indgive sin Proposition til Stcenderne. I denne udvikledes Grundene for Valget,
hvori der iser hentydedes til Napoleons Gnfter. Deri fremsattes alene Nodvendig
heden af, at det maatte gjsres til Pligt for den valgte Tronfolger at antage den
lutherske Religion, ftrend han betraadte svensk Jord, og tillige ligesom den afdode
Kronprinds underskrive en Forsikkringsact. Taaledes hevedes alle Betenkeligheder.
Bondestanden erklerede sig ftrst; dog voterede 7 af de tilstedeverende 140 Med
’) Ved denne Roes vilde man formodentligen fornye Erindringen om den afdsde Kron-
prinds^ Simvelhed, der saa meget tcrkkedes Folket.
2) I en Samtale med Grev Wrede havde Prinds Pontecorvo omtalt denne Vanstelighed
og imsdegaaet den, ligesom han med Hensyn til Religionsforskjcllen anfsrte Henrik den
IVdes Ezempel. Om Nigsdagsforhandlingerne see Historia om Negementsforandr."
S. 270 ff. lSchinkel-Bergman V. 208, jfr. 201.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
