Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Andet Tidsnlin 11. Sultende Lapitel.
liavde foftet mindre at tilfredsstille Englcrndcrnc som Fiender end Franstmoendene som
Venner; men Bernadottes egen bumanc Fcrrd og blide Vcrsen havdc ogsaa der staffet
ham almindelig Agtelse og Yndest. ?)tcd Tilsidcscettelsc as politiste Planer lod Danmark
sig saaledes noie med Haabet om i den nyvalgte Kronprinds at finde en fredelig Nabo’).
Eidst i September gav Sveriges Kronprinds sig paa Veien, og hvor han drog
frem modtoges han med den Udmcrrkclse og Herder, som svaredc til hans nye Stil
ling. Hans Neisclinic gik mestcndecls igjcnnem Lande, hvor han havde kantonneret
som fransk General, og ved sin humane Fcerd vundet Folkets Hjerter. I Danmark
glcrdede man sig over det Venskab, hvormed Frederik den Yl’"’ og den nye Kronprinds
behandlede hinanden, og derpaa byggedes et Fremtids Haab, s?m snart skulde stusses
under nye politiske Omveltninger. I Hclsingocr modte den svenske Erkebiskop med
stere Geistlige den valgte Tronfolger, for i (ienrum at modtage hans forandrede Troes
bekjendelse. I denne Forhandling med den svenske Geistlighet» crklcrredc Prindscn, at
han i sin tidlige Barndom havde vcrret undcrviist i den reformeertc Religion, og at
han i Tydskland havde lcrrt lutherske Prcrster at kjende, og ved Samtaler med dem
overbeviift sig om, at Guds sande Ord og Ehristi Lcrre indeholdes i den Augsburgske
Conftssion." Fra Helsingborg ledsagcdes Prindsen af Kongens Udsendte gjennem Lan
det til Drottningholm. De samme Ceremonier, den samme Eds- og Hyldingsakt,
som havde sundet Sted ved Prinds Christian Augusts Modtagelsc, gjentoges nu ved
Prinds Pontccorvos Indtog.
Imidlertid havde den franske Prinds paatagct sig et vanskeligt Hverv i det hoie
Nord. Han bctraadte et Land, som var nedtrykt af Folgerne af en ulykkelig Krig,
som endnu leed af standsede Nceringsveie, et forvirret Pengevceftn, og en vaa mange
Maader lammet Statskraft. Han medbragte et politisk System, som for Tiden ikke
lovede Sverige Opreisning for sit Tab, eller Lindring i sine Lidelser. Ombytningen
af Alliancen med Frankrige i Stedet for det gamle Forbund med England kunde ikke
verre velgjorcnde for Sveriges indre Rorelsc, der i Handelsforbindelsen med England
havde sin vigtigstc Stotte. Med Undtagclsc af Freden, som var kjobt med smertelige
Opofrelser ved Tabet af en vigtig Dccl af Sverige, havde dette ingen af de Fordele
opnaaet, som det havdc lovet sig af Forbindelsen med Frankrige. Ikte heller havdc
den franske Prinds bragt Nigets Finantscr de Fordele, hvorom dunkle Rygtcr havdc
varet i Omlob. Det svenske Hof var ofte Scrde for Kabaler og Partiaand, og
Aarsagerne til hans Formands Dodsmaadc vare indhyllcde i et Morke, forn maatte
indgyde Mistillid til den Lykke, der var den valgte Prinds vcderfaret. Han forstod
ikke Landets Eprog, var übekjendt med Landets Soedcr og indre Forhold, og han
maatte danne sig en Kreds af Mcend, der kunde veilede og raade ham i hans nr>e
Stilling. Eaaledes maatte han i Begyndelsen indskrcrnke sig til at verre en blot
Tilskuer af hvad der foregik om ham, uden at kunne virksomt indgribe i den iudvortcs
Bestyrelse, og med Forngtighed og udeelt Hensyn til Sveriges Interesse bestemme
fit Forhold til udenlandske Magter. Sveriges Historie har at fortcellc, hvorlunde
den nyvalgte Kronprinds loste disse Gaadcr. Den Lykke, som havdc fulgt ham
igjennem hans hele Liv, og bcrvet ham fra Borgerlivets laveste til dets hoieste Trin,
forlod ham ikke betler i hans nye Stilling. Ved ganske at losrive sig fra sit gamle
Fosterland og alle dets Interesser, og udelukkcnde at opofre sig sit nye Fedrelands,
beredte hans Klogskab ham selv og hans Familie en betryggende Fremtid. Gt heldigt
Resultat paatrykte Sveriges Politik i de Aar, som kom, Viisdommens Stempel,
medcns Danmarks sattes i Skygge formedelst et aldeles uventet uheldigt Udfald.
Ikke lange ester hans Ophoielse til Carl Ven XIII^ Tronfolger fik Sveriges udvortes
Politik en uventet Skikkelse, som gjorde hans Personlighet» som Helt og Statsman?
’) [9iævmeie Ovlysniuger om stapoleon» Stemning, ben affatte &i>ugeB Planer og Kon-
gen af £anmarfs fiudcs i Schinkels Hinnen V, iscer 280—301, 327 ff. Adlersparres
1809 och 1910, 182—186.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
