Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl lolians Forhold til Napoleon. 251
/
>
hoist vigtig for det svenske Folk, og som ledcdc Sverige til et .lcrnge cftertragtet
Maal, der blev en visstig Stotte for hans kongelige Vcrrdighed.
Men neppe var Carl Johan -— saaledes lod ban sig kalde i Folge Kongens
Ynske — traadt md i sin ovhoiede Stilling som Sveriges Kronprinds, forend
Sverige maatte fole Virkningen af sin forandrede Politik og sin Ncrrmelse til Frankriges
Keiser. Paa Fastlandet liavde Napoleon nu som det syntes, deels ved Seicrvindinger
deels ved stcrrke Alliancer, sikkret fin Overmagt og ligesom bcgrundet et Slags Uni
versalmonarki, men til Eoes havde han felt Englands Overmagt, saa ofte Englands
og Frankrigcs Flaader maaltc deres Krceftcr. Hans Forbittrelse mod England voredc
i Folelsen af hans Afmagt, og han brngte sin mcrgtige Indflydelse paa alle fine
Allierede for at isolere England fra Fastlandet, og ved at forstyrre dets oekonomiffe
Stilling og dets Handelsforhold fremlede en Svcrkkelse og Forlegenhcd, som han ei
ved Vaabenmagt kunde fremtvinge. Saaledes uodte han ogsaa Sverige til at erklcrrc
England Krig, og vilde, at denne skulde fores alvorligere end mellem Rusland og
England, mellem hvilke Lande en fredelig Handelsforbindelse ikke ophorte midt under
en offentligen erklcrret Krig. Rusland var den eneste Magt paa det europcriske
Fastland, mod hvilken Napoleon viiste en oerbodig Skaansel. Han var saaledes ikke
tilfteds med de — vist nok ikke alvorlige» mecnte — Foranstaltninger, som i Sverige
vare trufne fur at hindre engelske Varers Indftrsel, men forlangte, at det skulde
stride til de mecst fiendtlige Foranstaltninger mod England. Napoleon lod ved fin
Minister i Stockholm, Alquicr — denne for det svenske Ministerium besvcrrlige uden
landske Minister, der i en overmodig Stiil udfortc den stolte Keisers strenge Bud ’)
— forclcrggc Sveriges Konge en officiel Note, hvori der kun levnedcs det svenste
Hof 5 Dage til at vcelge mellem at erklcrre England aabenbar Krig, eller scrtte fig
i en fiendtlig Stilling til Frankrige. I et cgenhcendigt Brev af ’19de November
1810") til Napoleon skildrer Kronvrindsen den vanffelige Stilling, hvori han ved
denne Erklcrring blev sat, og den Sundhedssvcrkkelse, som derved var forvoldt
Sveriges Konge selv. Han tilfoier: at, da han bestemte fig til at modtage Valget
som Sveriges Kronprinds, havde han haabet at kunne forene det Lands Interesse,
som han havdc tjent med Troskab, og i 30 Aar forsvaret, med det Lands, som
havde udkaaret ham; men neppe havde han sat Foden paa Sveriges Orund, forend
han maatte ftygte for at see dette Haab skuffet; og Sveriges Konge selv har funnet
bemcrrke, hvor smertelig denne Kamp mellem hans Hengivenhet» for Keiseren og
Folelsen af hans nye Pligter havde vcrrct." Han gjorde Napoleon opmcrrksom paa
de sorgeligc Folger, som en Krig med England maatte have for Sverige, idet den
vilde odelcrgge dets Handel og standse dets Udforsel af dets vigtigste Productcr; at
de svenske Magasiner ifolge en ulykkelig Krig vare tomme, Orlogsvcerfterne uden
Virksomhet», og Stateu udeu Fonds til at befijcrftige dem, og at der behovedcs mange
Millioner for at udrnste Flaaden og samle Armeen, medcns Kongen ingen Magt
havdc til at paaloegge nogen’ Skat udcn Stcrndernes Samtykke. Men — saaledes
ender dette Brev — alle disse Vetragtninger have maattet vige for den Pligt at
tilfredsstille Deres Majeftcrt. Kongen og hans Raad have lukket deres Ore for
Elendighedens Raab, og besluttet en Krigstilstand med England alene afWrbodighed
for Deres Majestcrt, og for at overbevise vore Bagvaskere om, at Sverige, efterat
vcere kommet uuder en viis og maadeholden Regjering, kun attraaer Fred paa Havet.
Lykkelig vilde Sverige — dette Sverige, som hidtil har vceret saa lidet kjendis —
voere, dersom det for al sin Hengivenhet» kunde erholde nogle Beviser paa Deres
Majestcrts Velvillie" ’). /
’) Den foenjfe Udenrigs-Mimster gu.jeftrøm fla^ebc ofte over det Besvcrr, forn Al.l»ier
forvoldte ham. *v
-) Recueil de lettres etc. de Charles Jean. Stockholm 1825, p. 24.
3) I et senere Brev udtrykker han Meningen af denne Saetning, nemlig Haabet oin Frcnch
riges Pengeundcrstettelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
