Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3ul’skription til et norst Univenttet. 259
stod, som denne Indretning vildc give Videnskabeligbeden i Norden. Hau var cndog
i visse Punkter enig med Forfatteren og udhcrvede fordeelagtigen disse; men ban gil
med skarpe Vaaben iser los paa Wergelands Udfald mod Frendestateii, og blottede
Manglerne i bans Udkast til Universitetets indre Organisation. Recensenten beholdt rist
nok Valvladscn, forsaavidt ban ikke gjendrevcs as noget alvorligt Ojmmele. De
Mend, som havde tilfjendt Ncrgeland Prisen, lode det blive ved enkelte Mringcr as
Misnoie over den strenge Behandling, og paa Wcrgelands Landsmend havdc Recen
fionen ingeu synderlig Virkning til Skade for dens forste fordeelagtige Indtryk. De
fleste Nordmend, som interesserede sig for denne Nationalsag, fulgte alene med spendt
Opmerksomhed Sagcns Materie. Denne var vakt ved Wcrgclands Bog, og de vare
mere ligegyldige for de Planer, der tagdes for Universitetets Form, som de trocde
vilde blive bestemt as de rette Hcender. Wergeland vaandede sig under Nccensionen
og tog ikke alvorlige» til Gjenmele. Han gjemte de bittre Folelser, som Neccnsio
nen forvoldte ham, til en beleiligcre Tid, og gav dem scnere hen, da Norge var
bleven forenet med Sverige, Udbrud paa en Maade, som opvakte Misnsie baade i
Norge og Danmark.
Denne Recension virkcde imidlertid i en anden Retning. Den lagde Tomme
paa übesindig? Udtryk af cv eensidig Fedrelandskjærlighet», som faa let blander übe
ftiede Ankeposter og indbildte Fornærmelser med Bcvceggrunde, der hvile paa Sand
bed og Ret. De faa Skribenter, som beskjeftigede den norske Presse, blevc mere
forsigtige, og Nordmcrudene indstrcenkcdc sig til i Gjerningen at fremme denne Natio
nalsag. Det blev Nordmcrndene alt meer og mcer klart, at der behovedes en Hoi
skole i Landets eget Skjod, deres Attraa voxedc ester en videnstabelig Selvstcrndigbed,
som aldrig kunde opnaaes saalcrnge den akademiste Dannelse maattc fuldendes i Kjo
benhavn, og af den Aarsag indskrenkes til et mindre Antal Studerende. Vi liave
allerede ovenfor bemerket, at det ncrrvcerende Oieblik af flere Aarsager var serdclee
beqvemt til at fremme dette Nationalanliggende. Nationen havde under Krigen, iser
den som fortcs med Naboriget, lert at kjende sin isolerede Stilling med Hensyn til
Universitctsopdragelsen, da Antallet af de i det kjobenhavnske Universitet indskrcvne
Studenter var i den Grad aftagct, at Norge med Foie kunde kaldes udelukket fra
Adgang til denne videnskabelige Indrctning^). Dette Savn foltes saa meget dybere,
som Norge saa godt som ingen Institutioner havde til Understottelsc for den hoicre
Grad af akademisk Dannelse. Danmark, af Omfang langt mindre, i Folkemengde
da ikke meer end en halv Gang sterre, kunde rose sig af 3 Indretninger af den Art,
eudskjont den ene af dem dengang var mere til Pryd end til virkeligt Gavn for dem,
som attraacde akademisk Dannelse. Nationens Folelscr vare ikke alene i Almindelig
hed opvakte under Landets forladte Stilling og hederligen overvuudnc Farer, men
iscrr vare de i Bevegelse ved de Skridt, som i denne Anledning vare foretagnc, og
ved den kraftige Stemme, som havde udtalt sig om Sagen. Nationen begyndtc der
hos igjen at samle nye Krefter. En saadan Stemning maatte benyttes, et saa be
qvemt Dieblik til at afhjelve det store Savn ei forftmmes. Det v^r betenkeligt at
lade den patriotiske Lue, der var opflammet og neret under felles Farer og Treng
sler, afkjolcs under en fornyet og fordeelagtig Virksomheds koldere Beregninger; —
thi i Sandhed, Erfaring har lert, at Tilboielighed til Ovofrelse ikke altid ligger ved
en let erhvervet Rigdoms Side.
’) I Muemosyue I. 129 sindcs en Tabcl over de i 1792—1809 mdskrevne norske Sl»’
denter ved Kjobenhavns Universitet. Deraf sees, at Ve norske Stnderendes Tal ingen-
sindc udgjorde over V4 Deel af Stndentemes Antal i det Hele — et i Sandhed lidet
Forhold med Hensyn til Folkemengden, da Slesvig og Holstcen maatte nndtagcs. I
Krigens Tid var Antallet saa meget aftaget, at i 1808 Ingen, i 1809 kun 7 nidsire-
ves, om ellers Ovgaven er paalidelig cller Forfatteren dcmf maastee mangledc dc for-
nednc Data. Men i alle Tilfceldc var Forholdet ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
