Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Nittende Capitel.
260
Directionen for Selflabet for Norges Vel besluttede at benytte denne Stemning
og disse gunstige Omstcrndigheder, til at trasse alvorlige Foranstaltninger for at frem
me det Hcrdersvcerk, som var dens Hcender betroet. Den lod de indkomne Afhand
lingcr trykke, for at Udbredelsen deraf kunde forberede Gemytterne til Vcerkets Under
stottelse, og de bleve indrytkede i Selssabets philosophiste og hiftoriste Samlinger,
hvis bedste Prydelse de udgjoide Efter Opfordring af flere Medlemmer og adskil
lige Districtscommissioner udftedte Directionen i Selssabets overordentlige Mode den
Iste Juni 1811 en Indbydelse til Substription til alle Selstabets Districtscommis
fioner for dertil at modtage Enhvers Bidrag. Indbydelsen lod saaledes:
Landsmcrnd og Brodre!
Lcenge folte tcrnkende Nordmcrnd Savnet af et norstt Universitet. Flere Gange
lod Norges Vnsse hoit: at opreise Videnssaberne et Hoiscede i eget Skjod ! A3dle
Mcend, hvis Minde er og bliver Nordmcend helligt, talte med Varme og Kraft denne
vigtige Nationalsag. Men mange Vansteligheder hindrede til dette Dieblik sammes
Ivcerkscettelse. Forsynet forbeholdt Kong Freoerik den Vl’" Regjering den udodelige
Horder, at grundlcrgge Videnstabernes Tempel i Norge.
Store Ulykker, som rammede Etaten og truede at sonderknuse den, lod Norge
mere levende end nogensinde fole ethvert Savn, og fremkaldte tillige en for ukjendt
Kraft til at afhjcrlpe disse. Bnstet om et Universitet opflammedes meer end nogen
sinde forhen ; thi Fiender baade til Lands og Vaiids lagde nye Farer, ny Vanskelig
hed i Veien for den studerende Ungdom, og dcn ved Krigens Ulykker vakte storre
Etrcrben til Fuldkommenhed i enhver Vindstibelighedens Green gjorde dagligen For
dring paa mangehaande manglende Kundssaber.
Norges L)nster naaede Tronen, og Frederik den VI", der ei kan ville Andet
end sine Undersaatteres Vel, der ei kan taale, at nogen Deel af den forenede Stat
tilsidescettes, vil sikkerligen give Norge et Universitet, naar Midlerne, som udfordres
til dets Ovrettelse og Vcdligeholdelse, tilveiebringes. Af Regjeringen bor vi med
Tillid vente, at den kraftige» vil bidrage til disse Midlers Tilveiebringelse; men kan
vi, eller bor vi vente, at den vil gjore Alt! — Nei, Landsmcend ! Utallige vigtige
Gjcnstande gjore Fordring paa Regjeringens Opmcerksomhed og dens ved Krigen svek
kede Midler; derfor ssylde vi vor egen som vore Landsmcends Wre at forene og
anstrcrnge vore Krcrfter, for at opreise og vedligeholde Videnssabernes Tempel i Norge,
paa dct ikke Samtidige og Efterkommere stulle sige: Nordmcend talte i en lang
Rcrkke af Aar om Nodvendigheden og Nytten af et norsk Universitet, men de bidroge
kun lidet ved kraftfuld Daad til at flasse deres Fcrdreland dette saa ussatteerlige Gode."
— Dog Nei! Sligt stulle Aarbogerne ikke vidne om Norges nulevende Sonner! Med
sand Glcede som med trygt Haab forudsee Undertegnede, der for Nutiden nyde det
Held at staae i Spidsen for vort fcedrelandste Samfund, at den samme hoie Aand
og nordiske Kraft, som under Anforsel af Norges hedenfarne men udodelige Helt og
Ven vcernede om Norges Eelvstcendigbed mod Fiendens Skarer, under Kamp tillige
med Hunger og Nod, ogsaa vil vise sig i Nordmcends Anstrengelser for et norsk Uni
versitet. Med Olcede vil den Rige ile at ofre sin Overflod, og den mindre Formu
ende at indstrcrnke sine Fornodenheder, for at reise Norges Universitet paa en saft Grund
vold. Alle brave Nordmcrnd ville kappes om at bidrage til den store Nationalsag;
thi hvo blandt os er saa kortsynet, at han ei seer Vigtigheden af, at Norges studerende
Ungdom, dets vigtigste Haab, dannes i dets eget Moderstjod paa en til Landets Natur
passende Maade, og hvo iblandt os er saa kold, at han ei henrykkes ved Tanken om
at see med et norsk Universitet en ny Morgenrode fremstraale over Norges Fjelde.
I denne Overbcviisning og efter flere brave Nordmcends Opfordring opfylder
Directionen i det kongelige Selstab for Norges Vel herved en behagelig Pligt, at
’) Bistoppen i Nordlandene, M. B. Krohg, havde ogsaa indgivet en Afhandling, som
blev tronet med aoeessit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
