Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens politiske Forhold 1811. 273
Toogtyvende Capitel.
Nmdril’’ politiske Forhold 18N.
Sverige fulgte, som ovenfor viist, en tlogere, eller i det mindste med Hensyn til
den snart Paafulgte Forandring i Europas Stilling heldigere Politik, og vidste under
en offentlige» erklcrret Krigstilstand med England at massere en fredelig Handelsfor
bindelse med dette Land. Det havdc valgt en Tronfolger iblandt Napoleons Gene
raler, og som en Folge deraf tilsyneladendc sat sig i Krigstilstand med England,
men dets Statsmcrnd ansaa denne noiere Forbindelse med Frankrige altfor dyrekjobt,
naar den skulde lede til et virkeligt Brud med England, der maatte foranledige en
Standsning af alle dets vigtigste Indtcrgtskildcr. Ester mange forgjceves Underhand
linger og ydmyge Notevcxlinger med det stanste Hof havdc Sverige omsider> som
ovenfor fortalt, bcqvemmct sig til at crklcere England Krig, men den virkelige Stil
ling forandrcdes derved lidet. Ide franske officielle Aviser klagedes over, at Sve
rige uagtct Krigserklcrringen vedblev at forsyne den engelske Flaade med Fornodenhe
der, at det modtog talrige Handelsflaader under engelsk Convoi i sine Havne, og at
engelske Manufacturvarcr og med engelske Ekibe indforte Colonialvarer ingensteds havde
en villigere Afgang end i Sverige. Selv i engelske Blade praledes der af, at et
stort Antal Englcendere under Navn af Amerikanere ovholdt sig i Gothenborg, og at
den engelske Flaade derfra rigeligcn provianteredes. Sveriges Lunkenhet» for Conti
nentalsystemet og Uvillie til aabenbar Feide med England viiste sig i en cndnu hoicrc
Grad, da det blev af Frankriges Keiser opfordret til at sende sine Matroser til Frank
rigcs Havne for at bemande den franske Flaade, men afslog det. Sveriges Kron
prinds, der stedse maatte fremtrcrde som dets Talsmand hos Napoleon i vigtige An
liggender, sogte vel at formilde Afslaget i de venskabeligste Udtryk; men det antoges
som et aabenbart Beviis paa Sveriges forandrede Politik, og forberedede den strax
derpaa fulgte fiendtlige Stilling imellem begge Nationer. Der var saaledes Intet
tilbagc uden at slutte sig noiere til Rusland, som netop da ogsaa satte sig i en min
dre fredelig Stilling til Frankrige, og de fiendtlige Skridt, som Napoleon gjorde mod
Sverige i Begyndclsen af 18^l2, forvandlede den indtraadte Kulde mellem disse tvende
Nationer til en aabenbar Krig.
Rusland havde nu ikke mere den Aarsag som for til at smigre den store Keiser,
cfterat det i Norden havde uaaet den foronskte Grcrndseudvidelse og Fasthed i sin
Graendseudstrcrkning. Imod Sonden fortes vel cndnu i Lobet af dette Aar Krigen
mod Tyrkerne med veilende Held, mestendeels fordi Nuslaud der, under dets mindre
fredelige Stilling til Frankrige, ei kunde anvende sin hele Magt. Seiren var endog
stundom paa Tyrkernes Eide. Men mod Aarets Ende vendte atter Lykten sig til
Ruslands Fordcel, og ved Englands Mcegling stod det paa Veien til en Fredsslut
ning, som sikkrede det nye Erobringer. Dcrimod havde Ruslands Keiser Aarsag til
at frygte Napoleons ftemskridende Vcrlde og egenmcrgtige Politik. Han havdc ikke
alene forenet Holland og de tydfke Hanscstcrder med det stanste Rige, uden at tåge
Hensyn til sin Forbindelse med Rusland, men han havde ogsaa indlemmet i sine Ud
videlsesplaner en Fyrstes Land, Hertugen af Oldenburgs, som var Keiser Alexanders
nare Vlodfrcrnde, og som tog sin Tilfiugt til Petersburg for at fremfore sin Anke.
Uagtet derfor Napoleon yttrede det sikkre Haab, at Freden paa Fastlandet ei vilde
blive forstyrret, var det dog tydeligt, at Venskabet mellem begge Keiserne var aftjolet,
og at Keiser Alexander var betcrnkt paa, saasnart han ansaa sig stcrrk nok, at standse
Frankriges Anmasselser. England aabnedc endog mod Aarets Slutning Underhand
linger med det russiske Hof igjennem en Minister, og Alt bebudede, at den korte og
med Lunkenhet» forte Krig imellem England og Rusland skulde gaae over til Fred og
Nlliance mod Frankrige.
?l,ills Ormdiixgci,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
