Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Toogtyvende Capitel.
274
Sverige benyttede sig af denne Forandring i Ruslands Politik, for at gjore sig
mere selvftcendig med Hensyn til sin Stilling til Frankrige, og ncerme sig et frede
ligere Forhold til England. Til den Ende ordnedes de Foranstaltninger, som vare
fornodne i Anledning af Finlands Indlemmelse i Rusland, paa det fredeligste ; Sal
get af deres Eiendomme, der ikke vilde forlade det gamle Dynasti, ivcerksattes ester
en venskabelig Overeenskomst, og det var aabenbart, at Forbindelsen imellem Sverige
og Rusland knyttedes i samme Grad fastere, som den slappedes mellem Sverige og
Frankrige. For derhos at give sin politiske Stilling tilborlig Vcrgt besluttedes en
stor Forogelse af Sveriges Landtropper. Til den Ende bestemtes Armeens Udvidelse
ved en almindelig Udstrivning af 50,000 Mand, hvoraf dog kun 15,000 Mand
strar. stulde stilles under Vaaben. I denne Foranstaltning anede den svenske Nation
en Tilnærmelse til det franske Conscriptionssystem, hvorimod Rigsdagen kort forhen
havde erklceret sin Uvillie, og paa enkelte Steder udbrod Misnoien i aabenbare Uro
ligheder, der dog dcempedes uden videre Folger. Det var saaledes mod dette Aars
Slutning tydeligt, at Sveriges Regjering havdc forandret sin Politik, og ventede
kun paa en beqvem Leilighed til at vende tilbagc til en politisk Forbindelse, som be
fcestede Grundvolden for dets indvortcs Velstand.
Det var derhos i Sandhed ei at undres over, at Danmark holdt sig fjern sta
denne Forandring i de svrige nordiske Rigers Politik, og stottede sig alt meer og
mere til Frankriges mcegtige Keiser. Ved Hansestcrdernes Indlemmelsc i det stanste
Rige var Frankriges Endestav ligesom flyttet til det danske Riges Grcendser, og ethvert
fiendtligt Forhold fra Danmarks Side mod Frankrige vilde havt Erobringen af dets
vigtigste Provindser til Folge. Haabct om Erstatning for alle dets uforskylkte Lidel
ser, som en Folge af fremmed Voldsomhet», og for alle dets Ovofrelser under den
ftorste Forstyrrelse i alle indvortes Forhold, maatte aldeles forsvinde ved en Foran
dring i dets Politik, om det endog lykkedes Danmark med den franske Keisers Sam
tykke at scette sig i Neutralitetstilstand. Det havde derimot» de stsrste Fordele at vente
ved at stille sig under en Seicrsfane, for hvilken det hele Europa endnu maatte boie
fig. Der var paa den Tid aldeles ingen Grunt» til at tvivle om Napoleons Kraft
til at kue sine nye Fiender; — han havde tilforn ssndersplittet frygteligere Forbund,
og ydmyget farligere Fiender end dem, der nu reiste sig mod ham. Var Rusland
mcegtigt, saa var det ogsaa fjernt; det havde nyligen folt Frankriges Overmagt, og
Ingen tcenkte paa at sammenligne Ruslands Hcere og dets Generaler med Napoleons
seierbekrandsede Krigere. — Det maa saaledes betragtes mere som en uheldig end som
en uklog Beslutning, at Danmarks Konge i det afgjsrende Oieblik lagde sin politiske
Skjebne i Napoleons Haand. Loddet om en Forbindelse mellem Ostens eller Vestens
mcrgtige Riger siulde kastes, og det var ikke den hoieste politiske Viisdom givet at
bestemme den Bane, hvorpaa den fuldkomneste politiske Selvstendighet» og de storste
Fordele vare at vinde. Desuden maatte Danmark langt mere stole paa Napoleons
Venstab end paa Ruslands. Danmark laa aldeles udenfor den stanste Keisers For
storrelsesplaner, og i Napoleons Venstab maatte det vente en crdelmodigere og kraf
tigere Bistand end i Ruslands, der midt under Danmarks Opofrelser for dets Sag,
og under de helligste Forsikringer om kraftig Medvirkning til en for Danmark hcrder
lig Fred, havde viist sig som Danmarks tvetydige, for ei at sige falske, Forbunds
ftcende, saasnart det havde fuldfort sine Erobringsplaner. Hvad havde Danmark
vundet ved at indvikle sig i en ny Krigs Farer, og smerteligen foroge Norges ind
vortes Ned og Elendighet», for at lelte Rusland Byrden af Finlands Erobring?
Rusland glemte under Fredsslutningen med Sverige, at Danmark var til, og dets
Diplomater gave et hemmeligt Vink om Ruslands Ligegyldighed ved, at Sverige sogte
Erstatning for sit Tab i Hjertet af Danmarks Siater. Skal Historien rose eller
dadle Valget af den danske Konges Politik paa den Tid? Den vil vistnok vcere for
figtig med sin Daddel, naar den vil domme ester Europas Stilling i Almindelighed
og Danmarks i Scrrdeleshed. Derimot» var den Haardnakkenhed at beklage, hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
