Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Audct Tidsvllm 11. Treogiyvende Capitel.
276
Treogtyvende Capitel.
Forbund nirllem Sucrigc og Rusland.
tiåret 1812 havde en politisk Betydning for Danmark og Norge, som gjor det til et
af de mcrrkvcerdigste i de Eeclers Rcrkke, i hvilke Foreningen havde varet ; thi i dette
Aar forberedtes Skilsmissen imellem dem. Det fremstiller saaledes et lcereligt Blad
i vor nordiske Historie, og giver Stof til blandede Betragtninger over Magternes for
sijellige diplomatiske Fcerd. Men hvilke Vevceggrunde der end ftemledte denne For
andring i Nordens og iscer i Norges politiske Stilling, ved hvilke tvetydige Midler
den end bevirkedes, saa lededes Begivenhedernes Eammenfoining af den store Besty
relse til et. endeligt Udfald, som for Skandinaviens Fremtid maatte ansees gavnlig.
Allerede i Aarets Begyndelse viiste der sig en Forandring i Sveriges og Frank
rigcs gjensidige Forhold, der bebudede, at karl lohans Mrbodighed for Frankriges
Keiser, og hans Stilling til det gamle Fcedreland, ikke gjorde ham blind for det
Lands Interesse, til hvis Styrer i Fremtiden Sveriges Folk frivillige» havde udkaarct
ham. Han bestemte fig til at oplosc den crldre Forbindelse, og handle som svensk
Mand. Vi have ovenfor seet, hvor mange forgjcrvcs Forsog Napoleon havde gjort
paa at formaac Sverige til alvorligt fiendtlige Foranstaltninger, for at udelnkke Eng
land fra Fastlandet, og afbryde den Handelsforbindelse, som styrkede denne haardnaknc
Ficndes Kraft til Krigens Fortscettclse. Det er tillige ovenfor viift, hvorlunde Sve
rige paa fiere Maader fortsatte Fredens Haandvcrrk under en offentlige» crklceret Krig
med England. Napoleon bestemte sig nu til at fremtvinge en alvorligere Krigstilstand
i Sverige, hvis Styrelse han ansaa for at verre i Vennehaand, og i en Fyrstes,
paa hvis Eftergivenhed mod hans Onsker, for ei at sige Lydighcd mod hans Villie,
han troede at kunne stole, og hans Forbittrelse blev desstorre jo meer uventet Mod
standen var. — Den franske Minister Alquicrs Forsog paa at tilveiebringe et nordisk
Forbund i Lighed med Rhinforbundet, for at scrtte en Dcrmning mod Rusland, var
mislykket, og den franske Ministers heftige Noter i Stockholm besvaredes fra Kongen
af Sveriges Side med en Anmodning til Napoleon om at bortfjerne den besvcrrlige Mi
nister. Napoleon betragtedc imidlertid dette Forlangende som en Krigserklæring. Alle
rede i Januar Maaned rykkede Divisionen Friant md i Pommern, lagde Beslag paa
de svenske Kasser, besatte Embederne med Franskmcrnd og fordrede store Contributioner.
Saavidt gik endog den franske General i sit fiendtlige Forhold, at tyende svenske Re
gimenter afvcebnedes og sendtes som Krigsfanger til Frankrige. Men Intet formaaede
at rokke Sveriges Beslutning, at knytte Forbindelsen med Rusland og England
i samme Grad fastere, som den slappedes med Frankrige. Pommern og Rygen
var et ringe Offer mod den Erstatning, som Sverige ved andre Udvidelsesplaner sogte
at berede sig. Carl Johan forandrede i Folge heraf den ydmyge Tone, som hidtil
havde hersket i hans skriftlige Adresser til Napoleon. Hans Brev til denne Keiser
af 11te Februar 1812 aander en sterre Selvstendighet» og Alvor end hans forhen
omtalte Breve, og udgjor i den Henseende et af den Tids meest mcerkvcerdige histo
riske Documenter’). Deri beklager han sig over, at en Division af Prindsen af Eck
muhls Armee Natten mellem den 2ttde og 27de Januar hadde gjort et Indfald i
Pommern, derpaa trcrngt md i Hertugdommets Hovedstad, og bemcegtiget sig Rygen,
og tilseier, at Kongen af Sverige venter en Forklaring over Grunden til en Frem
gangsmaade, der strider saa aldeles mod bestaaendc Traktater. Han beraaber sig frem
deles paa den Net, som hans gamle Forbindelse med Napoleon giver ham til en
aaben Fremstilling, og til at ansoge om en «forlovet Forklaring af Bevcrggrunden til
dette fiendtlige Forhold fra Frankriges Side, paa det hun kunde blive i Stand til at
’) See Recneil de lettres åc. T, 55, Prevet, bvoraf i Xci;ten sindes en Extiact,
fort,cner hecl igjcuncm at tøfeS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
