Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark frygter Angreb fra Sverige. Napoleon bescrtter Pommern. 275
den danske Konge, tvertimod fine Naboers Erempel, vedblev i sin Afmagt det meest
fiendtlige Forhold mod en Nation, der midt under Krigen viiste den meest aabenbare
Tilboielighed til at fore den paa den for begge Partier mindst fordervelige Maade.
Men hans Forbittrelse over en gammel Vennestats voldsomme og uforstyldtc Anfald
paa hans Lande tillod ham ikke, for i yderste Nod og ved Foden af en indvortes
Gjering, at tilegne sig det hemmelige Fredsanftrog, som satte Rusland i Stand til
at fortsatte Fredens Virksomhed midt under Krigens Vaabenlarm.
Allerede i Begyndelsen af 1811 anedes fra dansk Side Muligheden af en Krig
med Sverige. I et Brev af 10de Februar 1811 meddeler Prindsen af Hessen,
Norges Vice-Statholder, Contra-Admiral Lutken under strengeste Taushed denne Mu
lighed, og paalcegger ham at eqvipere Flotillen og Briggerne. Den samme Medde
lelse gjor Prindsen Generalmajor Haxthausen, og paalceggcr ham, som Armeens In
tendant, at treffe de fornodne Anstalter til Providering. Men kort efter erklerer
han under 29de Marts sin Forviisning om, at ingen Krig vil udbryde. Senere hen
paa Aaret gave nye Rygter Vice-Statholderen Anledning til nye Forsigtighedsregler;
men Rygterne synes dengang at have veret ugrundede, og fra Sveriges Side gjordes
endnu i Lobet af dette Aar intet siendtligt Skridt, endstjont store Planer med Hen
syn til Nordens politiske Stilling vel allerede mod Aarets Slutning begyndte at gjcrre
i det svenske Cabinet.
Naret 1811 var ikke saa rigt paa blodige Begivenheder i det vestlige Europa
som de foregaaende, men i Englands og Frankriges Politik var der i Hovedsagen
liden Forandring. I England havde Prindsen af Wales, som Prindsregent, i Folge
en Parlamenlsact stillet sig i Spidsen for Rigets Bestyrelse i sin Faders ulykkelige
Sygdomstilstand; men ingen Forandring stede derfor i Englands Politik. Det mod
satte sig med Haardnakkenhed enhver fredelig Tilnærmelse til Frankrige, hvortil Na
poleon aabnede det Anledning, og forelagde samme saa ydmygende Fredsvilkaar, at de
ingen Adgang kunde finde hos Frankriges Keiser. Evig Krig med Frankrige, saa
lcrnge dets Keiser fulgte et System, som aldeles forstyrrede Ligevegten i det euro
peiske Fastlands Politik, var Losenet i Parlamentet og i de offentlige Blade, og hverken
Napoleons Seicrvindinger eller Englands egne Farer formedelst en voxende Statsgjeld
og indvortes Forstyrrelse i Pengevesen og Handelsforhold kunde formaae det til at
forandre sin Politik. England fortsatte saagodtsom ene fremdeles sin djerve og mo
dige Modstand mod Napoleons ftygtelige Universalherredomme paa Fastlandet. I
Storbritanien fandtes i flere Henseender Spor af en veldig Kraft til at udholde
Krigens Trengsler. Overalt herstede den storste Virksomhed; en Mengde Husebyg
ninger reiste sig i Hovedstaden som et Beviis paa dens Fylde af Velstandsmidler, og
der fattedes aldrig Subskribenter til de store Statslaan, som Krigstilstanden paakre
vede. Det erobrede den ene af Frankriges transatlantiske Besiddelser ester den anden,
og var iser i dette Aar i den Henseende heldig. Omendstjont Englands Here paa
den pyreneiske Halvoe som oftest maatte vige for Napoleons seierrige Generaler, ved
ligeholdtes dog Krigen der, og det lykkedes ham ikke at indsette sin Broder i rolig
Besiddelse af Spanien, eller aldeles at forjage Englenderne fra Portugal. Krigen paa
den pyrcneisse Halvoe blev et Element til Napoleons Undergang. — Bfterriges Kei
ser, fremdeles beskjeftiget med at raade Bod paa Folgerne af den ulykkelige Krig,
syntes fastere at stutte sig til sin Svigersons Politik, og Preussen kunde i fin for
trykte og lemlestede Tilstand hartad betragtes som en fransk Provinds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
