Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Affanen i Lyngoer. Miovcext 1812. 285
men ingen Krigshelt. Efterat den ftrste Salve var losnet, hvis Skud gik over
Kutterbriggerne, og frembragte kun et Hurraraab fra deres Mandskabers Side, ftyg
tcde han til Skoven uden at tåge videre Dccl i Bombardementet. Han aflostes
vistnok af en scrrdclcs modig Skibsforer, Arel Jensen, som stilede sine Kanoner saa
vel, at en anden Art af Skrig reiste sig paa de engelske Kutterbrigger, men der var
ingen Ammunition meer, og den modige Eomand maatte i Fortvivlelse og Harme
lade sine Kanoner tie. Ligesaa mangelfulde og forvirrende vare de ovrige Kystvcrrns-
Foranstaltninger. Kystfolket stimlede i Mcrngde til paa enkelte Punkter, og kunde
have dannet en respectabel Landstorm, og fra Nogle blandt Kystvcerns-Anforerne til
meldtes hiin foromtalte Chef, at Mandstabet var samlet til hans Raadighed. Hans
Svar var, at han skulde lade dem vide, naar Mandstabet kunde bruges; men
Ordren kom ikke, og Dictator forulempedes Paa sin Seiersplads ikke af Kystvcrrnet.
Den blev liggende paa Grund, indtil en foielig Vind befriede den fra sin farlige
Stilling.
Admiral Luttens glimrende Rapport til Danmarks Konge om dette Slag, som
endte med den Paastand: Faa Skibe ere tilintetgjorte paa en hederligere Maaoe
end Deres Majestets Fregat", foranledigede, at flere Hederstegn uddeeltes. Mange
kom vistnok paa det rette Sted, formedelst udviist Tapverhed og Eomands-Conduite;
Nogle af den Dags Helte, som havde udviist begge Dele, bleve forbigangne; men
nogle syntes neppe vel fortjente. Ikke engang han glemtes, som flygtcde for Krudt
rogen og aflostes af en modigere Eftermand, der vel ikke prydedes med noget Kors,
men hcrdredes desto meer af sine Landsmcend. — Dette uheldige Slag udbrcdte
imidlertid en almindelig Sorg over vore Kyster, og med Undtagelse af Kjobenhavns
Bombardement har ueppe nogen isolerct Krigsbegivenhed opvakt saa megen Deeltagelsc
i Norge. Var det danske Flags Mre, ester Luttens Paastand, fremmet ved dette
Slag, da var den dyrekjobt ved over 200 Landsmcends Blod og Manges Lemlestelse,
som fulgte dem Livet igjennem. — Najadens Ankomst i vore Vande opvakte ingen
Glede; thi man anede Englands Opmerksomhed paa dette herlige Skib, der kunde
tilfoie engelske Convoistaader og enkelte Krydsere stor Skade; men den sorgelige
Maade, hyorpaa det forsvandt, opvatte almindelig Deeltagelse og dyb Bekymring.
Den engelske Chef selv har i Samtaler med «orste Officierer erklcrret dette Angreb
som et stort Vovestykke, der sjeldent lykkes, og let kunde have faaet et Udfald, der
havde paadraget ham Ansvar.
I Lyngoer Havn bleve flere Huse ramponerede, men Indbhggerne skaanedes paa
Liv og Lemmer, som de beskyttede ved Flugteu. Der blev siden foranstaltet en Un
dersogelse gjennem Stiftamtmand Schouboe, hvorefter eu passende Erstatning blev
dem tilstaaet. Lcrnge ester den Dag havde Lyngoer-Indbyggerne ikke liden Fortjeneste
ved Opfiskningen af de mange brugbare og tildeels kostbare Ammunitionssager, som
vare sunkne med Najadens Vrag. Nogle af Tonsbergs Byes Borgere, der udmcrr
kede sig ved deres patriotiske Eind , lode undersoge Vragets Stilling, i den Tanke
at lade det optage, og uden Vederlag gjengive den danske plyndrede Marine; men
det befandtes umuligt. Najadens Chef fandt ikke lcenge ester ved en ulykkelig Hen
delse sin Dod i Bolgerne, og hans Vaabenbrodre hcrdrede hans Minde ved et
Monument paa Langesunds Kirkegaard
Ikke lcrnge ester fandt en anden uheldig Fegtning Sted i de nordlige Farvande.
I Finmarken angreb nemlig Lord Stuart , Chef for Fregatten Horatio , med over
legen Magt 2den August Lieutenant Vodenhof, som med to smaa armerede Provi
’) Rapporten om dette Slag fra Contre-Admiral Lutlen og Capitain Holm findes cfter
Kjsbenhavns Nyeste Skilderi, 9de Aargang No. 59, i Bilag 62. forliste og
omkom Natten til 25de October 1812 lige i Laugcsunds-Lobet. Over de i Lyngecx
Faldne h^v ligeledes paa det Sted ved Kysten, hvor de Mes begroves, senere reist
en Milldestotte.l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
