Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Memogtyvende Capitel.
286
’
deringsfartsier flulde besvcrre den engelske Fart paa Archangel. Overmagtcn var for
stor og Bodenhofs Fartoier bleve erobrede efter en fortvivlet Modftand, som omtales
med stor Verommelse af den engelfle Chef selv. De Engelske havde ved denne Lei
lighet» fiere Drcrbte og Saarede baade af Officierer og Menige.
Capitel.
Naaret 1812.
1812 havde en anden sorgelig Betydning for Norge, som i en hoi Grad
bidrog til at forvcrrre dets Stilling og nedtrykte en stor Deel af dets Indbyggere.
Det var et af de stsrste Misvcrztaar, som i Mands Minde var kjendt. Foraaret
havde vceret meget koldt og fugtigt, og Landmanden havde paa de fleste Steder ikke
lagt Sceden i Jorden forend hen i Juni Maaned. Om Sommeren stred vel Vege
tationen raskt ftem under betimeligt Veir, og man begyndte at gjore sig Haab om
en god Host, da Nattekulden allerede i de ftrste Dage af September indfandt sig i
en saa stcerk Grad, at Scedens Modning paa de fleste Steder hindredes, og Kornet
hcengte grent og slimet paa det visnede Stråa. Efter den Dag hindredes baade
Kornets Modning og Indbjergning formedelst tiltagende Fugtighed og Kulde, og
en tidlig Snee dcekkede mange Kornstore, som hcrngte fulde af umodent Korn. Denne
Ulykke forogedes i en hoi Grad derved, at Kartoflcrne, som under Krigen udgjorde
mange Bygders Hovedftde, iscrr i Fjeldegnene, saa godt som aldeles mislykkedes.
Kort, Aaret 1812 kunde bctragtes som et fuldkomment Misvcextaar, hvis Felger
maatte blive saameget betcrnkeligere, som Kornet intetsteds i Krigens Aar var op
dynget i Forraad, men under en besvcrrlig Kornforsyning kun havde vceret tilstrcekkeligt
til at tilfredsstille Dagens Behov. — Danmark havde vel ikke et saa afgjorende
Uaar som Norge, men alle Danmarks Landmcend vare enige i, at Aaret maatte
regnes til de middelmaadige. Dertil kom, at Aaret 1811 ikte heller havde hort til
Danmarks rige, og at Kornbeholdningerne vare saa aldeles udtsmte, at den danske
Landmands ftrste Omsorg maatte vcrre henvendt paa at forsyne det ham ncermest
liggende Marked. Hele Aaret igjennem fertes Klage i Danmark over Kornets
Stigen i Priis, ja endog over Mangel paa det fornodne Mundforraad. Dertil
bidrog iscer de store Udfkrivninger, som Regjeringen paabod Landmanden i Danmark
for at fylde Magasinerne med Korn, der skulde overftres til Norge. Forfatteren
opholdt sig i Danmark i Aarets sidfte Maaned, for at indkjobe det i hans Virkekreds
fornodne Korn og besorge dets Afskibning, og han var i det Tilfcelde, at han
maatte afgive en Deel af det Korn, han havde kjobt, eller som paa de offentlige
Magasiner var ham anviist, til Fordeel sor den Landmand selv, hos hvem Kornet
skulde hentes. Det udstrevne Korn udtomte stundom saa aldeles den danske Bondes
Forraad, at han tildeels manglede baade Brod- og Scedekorn.
Norges Kraft til at boere Byrden af et Uaar og en dermed forbunden vanskelig
Providering var allerede i Lobet af dette Aar bleven svcekket. Vi have ovenfor gjort
opmmksom paa de Omstcrndigheder, som efterhaanden forvanstede Handelsforholdene,
paa den ene Eide formedelst overspcendte Speculationer og übesindig Fremtrceden paa
en let Handelsbane, paa den anden formedelst indtrufne Handelsconjuncturer i Eng
land selv, der formindstede Begjceret efter nordiske Producter og indledte andre Rivaler
paa Trcelastmarkedet. Men iscrr var Pengekraften til at kjobe formindstet derved, at
Tilladelsen til at indfere Trcelaft til England var, som ovenfor viift, forbunden med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
