- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
293

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

293
Pengeftrordningcns Virkninger i Norge.
bragte paa Salgtorvet og i de daglige Omsetninger, iscrr i Danmark og meest i
Hovedstaden. Paa de simpleste Fornodenheder satte Scrlgeren stundom en Priis,
som mange Gange overstecg Verdien. Skjeldsord vankede i Aviserne, og endog
stundom Slagsmaal paa Torvet, og Regjeringen nodsagedes til at tiltrcede som
Mellemmand imellem den vindesyge Selger og den trengende Kjober. Den maatte
as Nod tåge sin Tilflugt til det uheldigste Middel, nemlig til at bestemme et Mazi
mum for de vigtigste Salgsartikler. Men det behoves ikke her at udvikle, hvor
slebende Omsetningen blev under saa übeqvemme Legemidler til at helbrede en ulce
gelig Sygdom. Kort ester aabnedes et Blink as bedre Tider, da Napoleon reiste
sig med Kjcempekraft , og for et Dieblik seirede over sine mcrgtige Fiender. Den
paniffe Skrek veeg da for en bedre Udsigt; men i den senere Dccl af Aarets Lob
forvcerredes Danmarks Stilling under en odeleggende Krig i den Grad, at intet
Middel kunde afhjelpe den finantsielle Nod og hceve de nye Sedlers Credit.
I Norge foranlediget»? ikke Pengeforordningen i dens forste Fremtredelse saa
stor Forvirring som i Danmark. Vi have ovenfor gjort opmerksom paa, at de vig
tigste Forhandlinger i Handel og Vandel i Norge afgjordes mindre ved Omsetninger
af rede Penge end ved Credit og Bogforsel. Virksomhedens Forstandere behovede
saaledes ikke saa fulde Kasser, og der var ikke saa stor Mengde af Bankosedler i
Omlob i Norge som i Danmark; Reductioueu maatte altsaa der virke i en mindre
Grad. Norge havde i Aarene 18W—1812 sort en foroeelagtig Handel paa Eng
land , som bavdc sat den vigtigste Dccl af dets handlende Borgere i Besiddelse af
en Valuta, hvis Gyldighed var ophoiet over de danske Papirpenges Fluctuationer.
Denne Virksomhcd standsede vist nok for en stor Dccl 1813, men store Rester af
den rige Indtegt fandtes endnu i forsigtige Hender. Formedelst de Betingelser,
hvorunder England indskrenkede Handelen med norsk Trelast i Aaret 1811 og 1812,
var Norge bleven opfyldt med store Partier af Eolonial- og Mauufactur-Varcr , og
den Mengde, som deraf bragtes til Torvs, nedtrykte deres Priis. Man horte derfor
ikke her i Landet tale om de urimelige Torvepriser, som klagedes over i Danmark.
Landets vigtigste Fornodenhed, Kornvarcr, maatte vistnok stige forholdsmessige» heit
i Aaret 1813, baade fordi 1812 var et Misvextaar i Norge, og fordi Pengenes
Verd faldt alt dybere og dybere. Men Kornhandelen befandt sig for en stor Dccl
i Statens Hender, og med hvor stor Ulempe denne Forandring i dens sedvanlige
Stilling i andre Henseender var forbunden, saa medforte den dog den Fordeel, at
der bestemtes faste og ester Conjuncturernes Beskaffenhet» moderate Priser paa Livets
forste Fornodenheder. Regjeringen foreskrev sig selv en Agtelse for sine finantsielle
Beslutninger, som den ei kunde paatvinge Folket.
Men desto sterre var Forordningens Indflydelse paa Gjeldsforholdenes Stilling
i Fremtiden. I Norge var, efter de borgerlige Forholds Natur, saavelsom ester
Skit og Sedvane, mange Pengeforhandlinger afgjorte paa Tro og Love, og ikke ved
stemplede Documenter. Den uheldige Forstjel, som var gjort mellcm Obligationer
og Boggjeld eller andre vitterlige Gjeldsfordringer, frembragte saaledes i Norge en
storre Ulighed i de forskjellige Creditorers og Debitorers Forhold end i Danmark.
De fleste Virksomhedsforstandere havde feet sig i Krigens forste Aar nodte til at
soge Hjelp i de offentlige Kasser, for at raade Bod paa en Neringsstandsning,
som ansaaes kun for oieblikkelig. Der var desuden en Periode i Krigens Begyn
delse, da faa Virkfomhedsforftandere tenkte paa Selvovholdelse, men kun paa at
holde Liv i den matte Virksomhet», og forsyne dens Medlemmer med Livets forste
Fornodenheder. De byggede saaledes selv en Obligationsgjeld af sterre Gyldighed,
medens de bortlaante Summer ofte udsattes som Boggjeld, hvilken i sin Tid fik en
mindre Verdi. Mod Krigens Slutning indtraf atter Tidsomstendighedcr, som for
verrede de norske Virksomhedsforstanderes Stilling. For at staffe sig det fornodne
Korn i deres Virkekreds aabnede de Credit, deels ved at laane Korn af de danske
Magasiner, deels hos danske Commissionairer. De danske Penge havde da deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free