Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Andet Tidsrum 11. Syvogtyvende Capitel.
dybeste Standpunct, og Varerne betaltes med store Summer i Rigsbankpenge.
Handelens Standsning svcekkede Nordmandens Evne til at betale, og Evcrkkelsen
fortsattes lcrnge efter Krigen formedelst de ufordeelagtige Betingelser, under hvilke
Handelen fornyedes, og Gjelden blev tildeels staaende i den danffe Stats og den
private danske Creditors Bog til en Tid, da de danske Penge nermede sig alt meer
og meer Paricours. Strax efter Licencefartens Forvirring og Ophcevelse var upaa
tvivleligen Fordelen af Regningsballancen mellem Danske og Norske paa Nordmandens
Side l), men efter den Tid var Forholdet omvendt, og bidrog mccr end nogen anden
Folge af forandrede Conjuncturer til at forvcerre hans Tilstand. Derved rystedes
mange Virksomhedsforstanderes borgerlige Stilling, Fallitter udbrod, og gamle Huses
Navne udslettedes.
I Norge var man derimod langt mindre forud beredt paa denne Forordning
end i Danmark og iscer i Kjobenhavn, og kunde saaledes mindre tåge passende
Forholdsregler til at hindre dens voldsomme Indflydelse. Forordningene Forfattere
troede vel at gaae tilverks med den storste Hemmelighet» ; men offentlige Foranstalt
ninger af den Vigtighed og Omfang, og til hvis Forberedelse saa mange Hcrnder
maa benyttes, kunne aldrig fuldkommen skjules, hvor strengt der end paalegges Ved
kommende Taushed. Der hortes saaledes, allerede flere Maaneder for Forordningen
lom tilsyne, i Danmarks Hovedstad tale om, at et Regulativ var under Arbeide, og
omendstjsnt Detaillen deraf ikke var bekjendt, vidste man, at den nogle Aar for
udkomne osterrigske Forordning var lagt til Grund for samme, og at en Classifikation
af Fordringer efter Gjceldens Alder vilde finde Sted. Dette Bekjendtskab med hvad
der stulde siee benyttedes derfor meer i Danmark end i Norge, hvor kun enkelte af
formaaende Venner underrettedes om hvad der var i Gjere Midlerne til at
benytte denne Kundskab vare og langt flere i Danmark end i Norge. Kjobenhavn
havde til alle Tider for Skilsmissen vceret i Besiddelse af det omlobende Represen
tativ, saavelsom af de Understottelsesmidler, som befordre Pengeomsetningen. Om
endog derfor Nordmcendene havde vidst, at et saadant Regulativ var vaa Bane,
havde de faa Midler ihcende til at reise de fornodne Summer for at benytte denne
Kundskab. Forordningen udkom paa en Tid, da en Etilstand var indtraadt i Norges
vigtigste Næringskilder. De Fleste havde bundet deres Capitaler ved Indkjob af
faste Giendomme og Skibe, og ved Forfkud for at give deres Virksomhed et storre
Sving. De fleste offentlige Kasser vare tomme og havde Intet at laane bort, og
de fleste faste Giendommc vare beheftede med Gjeld, og kunde ikke tjene til gyldigt
Pant for store Forstrcrkninger. Der vare saaledes vistnok Enkelte her i Landet, som,
advarede af deres danske Venner om Forordningens Udstedelse, opsagde deres Eldre
Creditorer de forstrakte Capitaler, og stiftede en Gjcrld af yngre Dato; men disse
Faa erholdt Midlerne til denne Omsetning fra offentlige Kasser i Danmark. lovrigt
er det begribeligt, at Forordningens Natur tillod den meest forskjellige Regulering af
de ftedfundne Gjeldsforhold efter Gnhvers Stilling, Retferdighedsfolelse og andre
Omftcrndigheder.
Den Paastand er vel derfor ikke ugrundet, at Forordningen af ste Januar
1843 gav Anledning til et Vendepunkt i vore indvortes Pengeforhandlinger og
Virksomhedens Forhold, og at den saavel i oeconomisk som moralsk Henseende har
yttret betenkelige Folger, som seent ville forvindes. Pengevesenets Fasthed. som
’) Dette har Chefer sor store Handelshuse, som stode i Forbindelse med Norge, ogsaa
forsikkret Forfatteren.
2) benyttede en af Prindsen af Hessens Adjutanter sig af det Nys, han havdc
faaet om Pengeforordningen, til i Julen 1812 med Creditors Samtykke, uden Op-
figelse, at betale contant Kjebesummen for en stor Gaard i Cbristiania. Omsat efter
Forordningen vilde den have indbragt Scelgeren det Mangedobbelte, da Gaaidcn var
solgt i saataldte gode Penge, der nu betaltes Daler for Daler med de fietteste Penge.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
