Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England lover at hjalpe Sverige til Norges Erhvervelse. 295
opnaaedes ferst V4 Seculum efter den her omhandlede Tid, har vel nogenlunde raadet
Bod paa hiin Forordnings uheldige Felger i oeconomist Henseende. Efterat hele
Slegter ere borgerligen gangne til Grunde under disse voldsomme Rystelser, efterat
uherte Offere ere gjorte for at samle et Selvfond sammen til en Bank, har omsider
vort Pengevesen faaet en Fasthed, som synes at staae sine Redder til den fjerne
Fremtid. Men seent ville de moralske Felger af hine Forvildelser forvindes, og
vansteligen vil Fortidens Eimpelhed og Trostyldighed i Pengcforhandlinger og Gjelds
forhold vende tilbage. Hiint Tidsrum af et heclt Aarhundrede, fuldt af Vildfarelser
og Forvirring paa den finantsielle Vei, indeholder saaledes store Lerdomme for dem
lom styre Folkets Skjebne, idet deri vises, hvor farligt et vaklende Pengevesen,
frembragt ved Misgreb og Misbrug, er for Giendomssikkerhedeu og den borgerlige
Vclveres Fremme, og hvor betcenkeligt det er at forlade den simple Bane, hvorpaa
Landets Pengevesen bor ordnes og vedligeholdes. Pengevesenet er Virksomhedens
Pulsaare, der vel med Livlighed men og med urokkelig Stadighet» maa lede Arbeid
lomhedens Safter igjennem det store Statslegeme.
Otteogtyvende Capitel.
Sverige optrsedcr inod Napoleon og sikkrcs Norge til Belonning.
.<sed det ulykkelige Tog til Rusland var Frankriges Magt bleven svekket, men ei
tilintetgjort. Napoleons bedste Generaler have overlevet dette Tog, og Napoleon selv
beskjeftigede sig alvorligen med at samle en ny Krigsmagt i Frankrige, for i 2813
at gjenvinde de tabte Fordele. Store Udffrivninger af det vaabendygtige Mandstab
fandt Sted og han samlede omtrent 300,000 Mand — men den storste Deel af
hans herlige Veteraner laae begravne i Polens Sletter. De fleste og vigtigste
preussiske Festninger vare imidlertid endnu i hans Magt, og Rhinforbundets Fyrster
vovede ikke endnu at rive sig los fra deres Forbindelse med Frankrige. Kort, Alt
bebudede en alvorlig Krig, og fra alle Sider rustedes til den store Kamp. Saasnart
Kongen af Preussen var kommen udenfor de stanste Armeers Omraade, erklerede han
sit Samtykke til det Skridt, som General Uork havde gjort, og et almindeligt Op
raab stede fra Vreslau, hvorhen Kongen havde forfeiet sig, til Nationen at reise sig
i en almindelig Landvebning, for at afryste det tunge Aag, som Frankrige i 6 Aar
havde paalagt Preussen. Opraabet fandt Gjenklang i alle Stender, og baade
tjenstpligtige og frivillige Skarer af alle Classer stimlcde til Fanerne.
Ruslands Here havde vel og lidt betydeligen under det sidste Vinterfelttog
mod de Franske, men deres Lidelser maatte formedelst mangfoldige Omstendigheder
vere mindre end den franske Armees, deres Tab lettere kunne erstattes, og Aabnin
gerne i den forfelgende Hers Rekker hastigere udfyldes. Dette stede i Vinterens
Lob med den Kraft, som staaer dette store Rige til Raadighed. Mod Vaaren ner
mede den russiske Armee sig, foreget med en betydelig Forsterkning fra det Indre af
Rusland, under Kutusovs Anfersel, og forenet med Preussen, beredte den sig ti!
Skridt for Skridt at tilbageerobre de preussiste Festninger, som vare besatte af
Franstmend, og derefter at sondersplitte Rhinforbundet og nerme sig Frankriges
Grendser. Den russiske Armee gif imidlertid langsomt frem under den gamle og
forfigtige Kutusov ; men da dans Dod af en Febersygdom paafulgte i Marts Maaned,
fik Krigen et raskere Sving under den nye Overgeneral Wittgenfteins Commando. —
Osterrige, som havde fert Krigen mod Rusland med mindre Fynd under Schwar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
