Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Niogtyvende Capittl.
302
Vold. Disse Forslag bleve saaledes forkastede. En ny Tractat blev stuttet i Kjo
benhavn imellem Kongen af Danmark og Napoleon, og et Corps af 10,000 Mand
stillet til den franske Keisers Raadighed. Dette Corps forenede fig med Marschalk
Davoust og rykkede frem til Meklenburg.
Niogtyvende Capitel.
Prinds Christian Frcderik bliver Stalholdcr i Norge.
saaledes Norges Losrivelse fra Danmark igjen saa alvorligen var kommen paa
Bane, og en fast Forming i den Henseende sluttet imellem Rusland og Sverige, og
sanctioneret af England, besluttede Kongen af Danmark I^iite Mai 1813) at sende
Tronarvingen, Prinds Christian Frederik, til Norge, deels for at overbevise
Norge om fin alvorlige Hensigt til det Uderfte at forhindre Rigernes Skilsmisse,
deels for at standse mulige Planer i Landet selv til Forening med Sverige. Med
den forrige Vice-Statholder, Prinds Frederik af Hessen, havde Nordmcendene al Aar
sag til at verre tilfredse. Vel var han ingen Mand af meget store Talenter, og fra
den Side ikke stikket til at spille nogen stor Rolle; men en hoi Grad af Godmodig
hed og Elffvcerdighed i det daglige Liv, forenet med stor Simpelhed i hans Vcesen
og Tilgjcengelighed for Enhver, gjorde ham visseligen i en hoi Grad afholdt i hans
Omgangskreds, og yndet hvor han viiste sig, og der var intet Onste i Landet om
hans Afreise. Prindsen selv havde udbedet sig Commando over det Corps, som var
tilbudet de Allierede mod Napoleon, men da Danmark ei vilde underkaste sig de Al
lieredes Betingelser, blev Prindsen Chef for de Tropper, som skulde forsvare den dan
ske Grcendse mod de indtrcrngende Fiender. Paa denne Valplads var mere Hceder
end Held at vinde. Norge tiltrengte, saalcenge der endnu var Fart paa England,
og de vigtiaA Nceringsveie nnder den trivedes, ikke nogen stor Virksomhet» fra Re
gjeringens Side; thi under saa heldige Omstcendigheder bestaaer Statsklogskaben i at
overlade Virksomheden til sin rolige Gang uden noget Fremstod fra Regjeringens Side,
ligesom Norge var übekjendt med hine diplomatiske Forhandlinger. — Nu var der
foregaaet en Forandring i disse Forhold, og det var besluttet i det store europceiske
Forbunds-Raad, at Norge skulde rives fra Danmark og forbindes med Sverige, uden
at Folkets Stemme i nogen af disse tyende Stater blev raadspurgt, eller mindste Hen
syn taget til Retfcrrdighed eller til Danmarks scrregne Forhold til de contraherende
Magter. Begge Niger bleve ved den nye Krigstilstand atter saagodtsom afsondrede
fra hinanden, og Erfaring havde loert, hvor lidet Norge var i Stand til at udholde
denne under Næringsveienes Standsning. Og denne maatte under ncervcrrende poli
tiske Forhold forventes, ligesom den og allerede viiste sig i Fartens Forstyrrelse paa
England. Licencer udstedtes allerede i denne Sommer ikke directe til norske Trcrlaft
dragere. Det tillodes kun norske Skibe at anlobe svenske Havne, der at gjore de
norste Ladninger til svenske, og saaledes overfore dem til det engelske Marked. Men
paa denne Vei vilde Afskibningen til England ikke trives. Flere norste Skibe og
Ladninger condemneredes ved Ankomsten til England, fordi den sande Sammenhceng
opdagedes. Med Trcrlastfarten gik ogsaa Kornfarten i Staa, fordi ingen Korn-Li
cencer udstedtes mere, og England begyndte at scette sig md i Sveriges Plan, ved
Udhungring at befordre Halvsens Forening. Derhos vilde Korntilforsel til Hoften
blive hoist fornsden, da Forraadene formedelst Misvcexten 1812 vare aldeles udtomte,
og Kornet i 1813, der iovrigt var et rigt Kornaar, mangesteds afmeiedes, forend
det var fuldmodent, for at hindre Brodmangel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
