Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prinds Christian Frederik. HanS Ankomst til Norge. 303
Der behovedes saaledes en ophoiet og begavet Mand, der kunde tåge selvstcen
dige Beslutninger i hvad der angik Rigets Tarv, trceffe alle Foranstaltninger til at
gaae de truende Farer i Mode, og ved sin personlige Indstydelse bevare det norske Folks
Hengivenhet» for Danmarks Konge, som, endstjont aldrig svigtet, let under ncrrvce
rende politiske Forhold og formedelst nye Lidelser kunde komme paa en betenkelig Prove.
En saadan ophoiet Mand troede Danmarks Konge at sende sit elstte Norge i Prinds
Christian Frederik, og han var vistnok i mange Henseender den Rette; thi han besad
mange af de Egenskabcr, som kunde gjore ham fortjent til den Tillit», der viistes
ham af Danmarks Konge, og til at vinde Nationens Kjcrrlighed og Hoiagtelse. —
Prinds Christian Frederik var dengang i sin fagreste Ungdom, begavet med en hoi
Grad af Elstvcerdighed og et venligt Vcrsen, der maatte indtage Alle, som ncermede
sig ham. Han var en Inder af Videnstaberne og deres heldige Dyrker; han var i
Stand til at scette sig md i Landets forskjellige Forhold, saavel i dets oeconomiste
som i dets Naturforhold’), og til derom med Sagkundfiab at underholde sig med
Landets oplyfte Mcrnd. Han besad en hoi Grad af Veltalenhet», og hans Tale ind
tog ikke alene Tilhorerne ved en heldig Ordform, og ved Talens til Maalet forende
Indhold, men og ved den Anstand og Tekke, hvormed Foredraget stede. Han kom
til Norge med det oprigtige Onste at vinde Nationens Hjerte, og paa denne Grund
vold, den tryggeste Stotte for Fyrstcmagten, at styrke den «eldgamle Forbindelse imel
lem Rigerne. Christian Frederik var faaledes visseligen blevcn en Fredens Konge,
som havde kunnet gjore Norge, ester de Forhold, som da fandt Sted, og den Tcenke
maade, som Nationen da ncerede imod Landets Konge, til et af de lykkeligste Lande.
Men for Norge kunde han i sin Fremtrcedelse ikke verre, hvad Prinds Christian Au
gust havde vceret. Savnet af denne hengangne Fyrste kunde han ikke erstatte, og den
Grad af Kjcrrlighed og Hoiagtelse, som Nationen havde baaret for hiin hedenfarne
Fyrste, kunde Prinds Christian Frederik ikke naae. Christian Augusts simple Vcesen
og tarvelige Levemaade i borgerlig Stiil, som lod glemme Afstanden imellem Fyrsten
og Borgeren, hans bcsynderligen ukonstlede Hjertelighed i Omgangstone, hans Fod
sel, selv ikke saa ophoiet over den simple Borgerstand, der i Norge er den overvcrg
tige, banede ham en Vei til Folkets Hjerter, som det var vansteligt for nogen Anden
i den Grad at finde. Christian August havde desuden deelt Farer og Gjenvordighe
der med Nationen i et kritiss Oieblik, havde med Mod og Klogskab overvundet dem,
befriet Landets Grcendse for et fiendtligt Indfald, og.givet Krigen med Sverige et
Resultat, som overgik Nationens Forventning. Det var ikke Christian Frederik bestik
ket som Krigshelt at gavne Norge, han var hverken ovet i Krigshaandteringen eller
dertil saa stikket. Desuden vare nu Conjuncturerne anderledes. Christian August slog
en Fiende tilbage, som var slet udstyret og i smaa Afoelinger gjorde Indfald i Norge
uden Alvor og uden fiendtligt Sint», — Christian Frederik skulde gaae en Fiende
imode, som havde Europas store Magters Beslutning for sig, og som i Overflod var
udstyret med Krigens Apparater. Det var imidlertid Christian Frederik forbeholdt at
bane sig Vei til det norske Folks Erkjendtlighed ved store og uforglemmelige Vel
gjerninger.
Umiddelbart for Prindsens Afreise til Norge havde den danste Regjering givet
en Oversigt over Landets politiske Stilling, der i Statstidenden lod saaledes: Det
svenske Hof har sundet forgodt at tilbagekalde S ammes CharaF d’Affaires, som nyli
gen var bleven ansat ved Hs. Majestets Hof. Den kongelige Chargé d’Affaires ved
det svenske Hof kommer derfor ogsaa hid tilbage fra Stockholm. Omendskjont den
scedvanlige Vei til at befordre Nationens Anliggender ikke lcenger staaer aaben mellem
de respective kongelige danste og svenske Majesteter, saa kunne de ministerielle Med
delelser ved Brevvexling endnu finde Sted. Det saaledes stedfindende forandrede For
’) Mineralogi og Geognosi var hans Mdlingsstudium, som han fortsatte indtil et boiere
Kald faldt i hans Lod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
