Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modet i Trachenberg. Slagene ved Dresden, Grop-Beeren og Dennewitz. 309
Carl Johan og den svenske Heer i Tydskland.
Danmark havde imidlertid Stillingen taget en krigersk Vending. Danmarks
Konge havde endnu ikke tabt Haabet om at bevare Rigernes Heelhed under Napoleons
Befiyttelse. I Foraaret havde Lykken, som ovenfor fortalt, igjen smilet til Frankriges
Keiser ; de russiske og preussiske Hcere vare blevne slagne af Napoleon selv, hvis Ar
mee bestod meftendeels af Nekruter; hine maatte vige, og derpaa fulgte en Vaaben
ftilftand. — Karl Joh ans forste Skridt paa Fastlandet opvakte i det nordlige Tydfl
land for et Oieblik Mistillid til hans alvorlige Udforelse af de ester Overeenskomft
med Rusland og Preussen lagte Planer. Han overlod Hamburg, som igjen besat
tes af de Franske, aldeles til fin Skjebne, og kaldte ikke alene de 2400 Mand,
som den svenske General Dobeln havde sendt Hamburg til Undscrtning, tilbage, men
lod scette en Krigsret over Dobeln, der demte ham fra Livet, endskjont Dommen
formildedes til en kort Arrest. Den floge Overgeneral vilde ikke indlade sig i nogen
Diversion fra den store Plan, som var lagt til Napoleons Undergang. Han holdt
saaledes sin Nordarmee, som bestod af 30,000 Svensker, og forovrigt Preussere og
Russere, og udgjorde omtrent 80,000 Mand, samlet, cendsede ikke Nordtydfilands
Skrig eller Hamburgs Jammer, og gjorde langsomme men sikkre Ekridt til at for
mere den Cirkel, der skulde indestutte Napoleons Hcere, og trykke de Masser af den
franske Hovedhcer tilbage, som sogte at vinde en fast Basis for Napoleons Operatio
ner. Da imidlertid ikke Vaabenstilstanden ledede til Fred, og fast hele Tydskland
glodede af Vaabenlyst og Attraa ester at afkaste Napoleons Aag, og da Vfterriges
Mcegling til Fred Intet formaaede, traadte Carl Johan sammen med Keiser Alexan
der og Kongen af Preussen i Trachenberg i Schlesien’), for at aftale den Plan,
som skulde folges, naar Krigen paany skulde begynde sit blodige Spil. Der modtc
Carl Johan ikke som Sveriges Kronvrinds, men som Overgencral, der i Krigsraadet
gav sin Stemme, og den erfarne og provede Generals Mening havde visseligen sin
Vcegt, ligesom den afgjorende bidrog til Krigens Fornyelse. Hans Afskedshilsen til
denne ophoiede Forsamling var de omineuse Ord: Vi sees igjen i Leipzig." —
Vaabenstilstanden, som paa begge Sider syntes kun at vcere bleven sluttet for at
vinde Tid til med fornyede Krcefter at fortscette Krigen, opsagdes, og den blodige
Kamp begyndte igjen. Ssterrige forandrede nu ogsaa fin Neutralitet til en aabenbar
Krigserklæring, og store Krigermasser vcrltede frem fra Ofterrige, Rusland og Preus
sen mod det stanste Hovedqvarteer i Dresden. Imidlertid var Lykken endnu ikke ved
Krigens Fornyelse de Allierede gunstig. Slaget ved Dresden ’faldt ud til de Fran
skes Fordeel. Store Masser af de Forbundnes Herre, iscer Osterrigere, faldt i de
Franstes Hcrnder, og Valpladsen var bedcrkket med Dede. Der satte og General
Moreau Livet til.
Under saadanne Omstcendigheder, og da alle Danmarks Forsog paa en fredelig
Ncrrmelse til de Allierede vare uheldige, fordi Frederik den Vl^ ingenlunde vilde be
qvemme sig til de forenede Rigers Skilsmisse eller Norges Sonderlemmelse. som var
den übetingede Basis for Freden, sluttede Danmark sig noiere til Frankrige, og ventede
at forsvare det gamle Forbund under Napoleons seierrige Fane. I den Anledning
blev i Kjsbenhavn under 3die Septbr. udstedt en Declaration, som indcholdt de
Grunde, der nodte Danmark til at folge sin ncrrvcrrende Politik^), og til at erklcere
Sverige Krig. Erklæringen igjennemgaaer vidtloftigen alle de Beviser, som Sverige
’) sOm dette Mede, hvor ogsaa Norges Forening med Sverige yderligere sikrcdes af
Osterrige, erc Efterrctningerne samlede i Schinkel-Bergmans Hlinnen VII. 181—209.^
-) Declarationen er trykt i Bilag No. 64.
Tredivte Capitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
