Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Andet Tidsrum 11. Eenogtredivte Capitcl.
Selv til en Bank, der er grundfcrstet paa en saa übeqvem Grundvold som den pro
jecterede, og som har en Masse as Sedler at bcrre paa, der evig vil hindre dens Flor."
Dcn anden farlige Omstcendighcd er Kornpriftrncs hoie Standpunkt — boi i
Forhold til de ringere Klasscrs Daglon og Midler til Erhverv, under Frygt for at
de endnu skulle stige hoiere. Denne Omstendighed vil bringe dcn fattige Dagleier,
Strandsidder og Huusmand i en fortvivlet Tilstand, og ogsaa han vil gladeligen om
bytte sin Elendighet» med hvilkensomhelst Forandring, der bydes ham, enten af den
ene eller anden Regjering. Deres Hoihed kan i Deres Stilling ikke lere at kjende
Landets Nod, som den findes i Elendighedens Hytte; men i disse ynkvcrrdige Men
neskers Navn beder jeg Dem tåge denne Sag i noicre Overveielse, og ikke voldgive
den fattige Almue til Privates Forsorgelse alene, som jeg i Eandhed ikke troer kunne
raade Bod paa Landets Trang. De Opoffrelser, som maa gjores, ere store og ufor
holdsmessige til Statskraften, men med Forsynets Bistand er det Uskyidighedens og
Retskaffenhedens sidste Anstrengelse mod Vold og Uretferdighcd ’)."
Det lader til at den danske Regjering paa Grunt» af Statholderens Indstilling
opgav forelobigen Ideen om Oprettelsen af en Bank, og lod det blive ved at tilstaae
Oprettelsen af en privat Laanekasse, hvilket skede ved Nescript af 20de October.
Til at tåge denne Sag under noiere Overveielse udstedtc Prindsen derefter en Ind
bydelse til 72 af Landets formuende og indsigtsfulde Mcrnd til at mode i Christi
ania, for deels at gjorc et Udkast til Indretningens Detail, deels til at lagge en
alvorlig Haand paa Verket selv ved en tilstrekkelig Subskription. Byerne Bergen
og Throndhjem sendte en Deputation af selvvalgte Mend til dette Mode^). I denne
Forsamling fandtes imidlertid ikke den Mand, der i alle Henseender maatte ansees
competent fremfor Nogen, saavel formedelst sin Stilling i Etaten som dens storste
Possessionat, som formedelst sine Indsigter, til at deeltage i saa vigtige Forhandlin
ger. Men den danske Konges gamle, med Hensyn til dens Retning ikke ugrundede
Mistanke til Grev Wedel var igjen vaagnet, og der frygtcdes for, at hans bekjendte
Politik med Hensyn til den skandinaviske Halvoes Forening skulde vinde Fremgang
under den betenkelige Stilling, hvori den danske Stat befandt sig. Man kaldte ham
saaledes fra en Skueplads, paa hvilken hans udmcrrkede Personlighed og vigtige
Stilling i Fedrelandet kunde afgjorende indvirke paa Beglvenhedernes Gang, og Prind
sen saae gjerne en Mand bortfjernet, der aabent for ham havde lagt en politisk Me
ning for Dagen, der altfor meget nnderstottedes af Dagens Vegiveuheder. Som
Paassud til Wedels Nedkaldelse til Danmark maatte Universitetssagen tjene. Univer
sitetet var stiftet og nogle Professorer udvalgte ; det var besluttet, at Bygninger skulde
ovfores, og at Indretningen i det Hele skulde settes paa samme Fod som i Kjobcn
havn. Nu hedte det, at den sidste Haand alvorligen skulde legges paa Verket, og
det syntes som dcn danske Konge ei kunde betjene sig af et bcqvemmere Redskab end
den Mand, der i hoi Grad dengang besad Nationens Tillid, om hvis Indsigt og
Dygtighed der kun var een Mening, og som saa rigeligen selv havde udstyret Universitetet.
Wedel selv anede imidlertid let den sande Aarsag til Kongens Nedkaldelsesbud, og
lod sig ei blende af den hoie Grad af Opmerksomhed, hvormed han behandlet^ un
der sit Ophold i Kjobenhavn. Aldrig var han bleven behandlet med saa ioinefal
dende Beviser paa udvortes Gunst. Der var ingen Ende paa Indbydelscr til Hof
dineer; han havde hyppige Audientser hos Danmarks Konge, der alle havde det ven
ligste Anstrog; men den Hovedsag, hvorfor han tilsyneladende var kaldet, behandledes
med Lunkenhed, og en Mand a^ Wedels Skarpsindighed kunde ikke vere i Tvivl om
Brevet ender med den Bemerkning, at Forfatterens egen Stilling ei har foranlediget
disse Betraktninger, da han i den Henseende var beroliget.
2) Til dette Msde indfandt sig ogsaa Forfatteren efter Prindsens Indbydelse as 17de No-
vember 1813. See Bilag 65, som wdeholder det kongelige Nescript i den Anledning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
