Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Laanc- og Disconto-Kasse stiftes i Christiania. 319
den sande Mening/). Da Norges Skjebne var afgjort, forlovedes Greven i al Stil
hed; thi Danmarks Konge opgav alt Haab om de nordiske Rigers vedvarende For
ening, og havde ingen Gnmd mere til at holde en Mand tilbage, hvis Planer har
monerede med Nordens nye, nu af dcn danske Konge selv vcdtagne Politik. Striden
imellem Frederik den Vl^ og Wedel var nu endt; thi Fredcriks redelige Eind tillod
ham ikke ved hemmelige Machinationer at undergrave de Forpligtelser, han offentligen
havde indgaaet, og det laa nu ikke lengere i hans Plan at neutralisere en Mands
Virksomhet», der vna saa mange Maader kunde gavne sit Fcrdrcland. Dette var ikke
det eneste Spor af Frederik den Vl^ vedvarende Interesse for Norge. — Derimod
vaktes en ny Strid imellem Prinds Christian Fredcrik og Grev Wedcl, som reiste
sig af den danske Prindses hoie Planer at bygge sig en Trone i Norge, eller idet
mindste ved en saadan Mellemact at berede de nordiske Rigers Gjenforening i et fjer
nere Tidspunkt — Planer der stilede stik imod Grevens Begreber om hvad der tjente
til at fremme Norges politiske Held i Fremtiden.
Det foromtalte Mode fandt Sted den December i Christiania. De 72
indkaldte Mcrnd forsamledes i Cathedralstolens Horesal; Prindsen selv indfandt sig i
Forsamlingen, og fra den Talcstol, fra hvilken Etorthingets Forhandlinger i Tidens
Fylde lededes, holdt han folgende Tale til Forsamlingen:
Norges Handlende, Vrugseiere og Jorddrotter, samlede her, for med redelig
Villie at bidrage til Fedrelandets Tarv! Jeg byder Eder velkomne i Kongens og
Fedrelandets Navn! Uudsigelig tilfreds foler jeg mig, omgiven af oplyste og agtbare
Nordmend, med Olcrde seer jeg alle Besvcrrligheder overvundue for, selv fra fjernere
Egne, at mode i en Forsamling af Medborgere, som Alle have cet og samme For
maal. Men vigtigt er det, og Hvo foler ei det? Hvor belonnende for fedrelandst
sindede Mend at virke til Statens Bcdste! Neringsvcie skulle ophjelpes; den Alt
nedtrytkendc Pengemangel tildeels vige for den Indretning, som privat Credit i Dag
grundlegger. Vor gode Konge har med Glcrde opfyldt det Bnske, Jeg, stolende paa
Eders Bistand, foredrog ham som en Velgjerning for Norge. Han har villet aabne
Eder et Betalingsmiddel for Landets forfte Nodvendighed, Korn, og Magasiner stulle
igjcnncm den Indretning skabes, hvilke i Fremtiden skulle sikre Nationen mod Hun
gersnod, og spare Opossrelser lige dem, der i dette Tidspunkt kreves. Erkjender
tilfulde denne Velgjerning, Medborgere! og lad denne end mere opflamme Eders
Iver, Eders Folelse for det Verk vi nu begynde, og hvortil jeg af ganske Hjerte
lykonster Eder. Grundlegger Verket med Indsigt, bygger det med Tillid, da stal
det krones med Held!"
Eftcr denne Indledningstale legitimerede sig de Modende, som tildeels modte
personligen ester Statholdcrens umiddelbare Indkaldclse, deels ved Fuldmagt ester ved
kommende Steders Valg, og deres Navne indfortes i en dertil indretict Protokol for
de forste Eonstituenter af Norges Laane- og Discontokasse. Ester Prindsens Forslag
>) Forfatteren har af Grev Wedels egen Mnnd cftcr haiiv Tilbagekomst fra Danmark hort
Resultatet af denne Reise, saavelsoui hans Bcgrcber om dens Beskaffenhet» fremsatte,
som anfsrt. sinder vistnok her en Foruer,liug Sted i visse Henseender.
Det var i 1811, at Grev Wedcl blev nedkaldt til Kjeveiihavn som Medlem af Com-
missiouen for et,Universitet i Norge, men denne var fcrrdig med sit Forslag i Foraaret
1812. Derimod var — saavidt jeg har hort, bemcerker I. Chr. Berg ved dette
Sted — hans Neise til Danmark sidst i 1813 gjort af egen Drifi og i private An-
liqqender." -^ Saavidt vides blev Grev Wcdel kun een ft^ang, nemlig i 1811, kal det
til Kisbenhavn, og dct saa pludselig, at han ved lilbnd hentedes fra Hallingdal,
hvor han som Amimand var paa Thingreiser. Han reiste samme Stnnd derfra, var
nogle Timer hos sin Familie paa Vcrrum, gik fra Tensberg i en Dcetobaad til Sses,
sik en nscrduanlig heldig Bor, og overraskede saaledes Vedkommende i Kjebenhavn,
som, ester Nygtei, stulde have havt i Sinde at anicrgge Hslforrcrderi-3ag mod ham.
Men Fremgangsmaadcn hermed var endda ei astalt, og Norges Universitet maattc da
tjene lom Grimd for hans Indkaldelse.^j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
