Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet -ut-énuu TI. fieuoflttcbMe Capital.
322
passive. Stemningen var overhovedet under dette Mode, ffjont alvorlig og stundom
inork, mere rolig og mindre eralterct, end den siden under det politiske Scbisma blev,
ug Prindsen, i al sin silskvcrrdighed og i Besiddelse af Folkets Undest, ovedc lige
sklidt som hans Fortroligste den Indftydelse paa Folkets Stemning, som senere lien.
— Der var cndun Intet officielt bckjendtgjort om Norges Losrivelse fra Danmark;
kun übestemte Nygter vare derom i Omlob, og Tilliden til den noervcrrendc Bestyrelse
var endnn ikke saa stor, at man fandt det raadeligt blindt hen at kaste sig i dens
Arme. Overalt troede de Fleste blandt de Mcrnd, som pleiede dette Naad med hver
andre, at det var mere overecnsstemmende med Nationens davcrrende Tindclag at lade
Nigcrnes Skilsmisse blive en nodvendig Folge af en udoortes Tvang, og af mcrgtige
Nationers Villie, end at gjore i Norge selv noget bestemt Skridt til Nigcrnes Skils
misse. Kampens Ende noermcde sig, og med den afgjordes Norges Skjebne.
Modets Forhandlinger endtes den 4de Januar, og den ste forsamledes konsti
tuenterne af den private Laane- og Disconto-Indretniug i det for omtalte Locale,
hvor Prindsen besteg Talestolen og tiltalte Forsamlingen saalunde:
„ Norges Handlende, Vrugseicre, Jorddrotter! Faa Uger ere forlobne siden vi
saniledes her i glad Forventning at see en Indretning grundlagt, af hvilken Norge
tor spaae sig Held i Fremtiden. Hvilken Nordmands Hjerte brcrnder ei af Iver for
Fedrelandets den gode Sag! Denne Folclsc har besjcelct Committeen, som af Eders
Midte udvalgtcs, og i Dag forelcegges Eder Conventionen for Kongerigct Norges
private Laanc- og Disconto-Kasse, hvilken er udarbeidet med ligesaa megen Driftighed
som Indsigt!" -^ Derefter oplcestc Professor Rasmussen Eonvcntionen, og Stat
bolderen fortsatte saaledes sin Tale til Forsamlingen: Opfordret hertil ved Edero
ønsker, Medborgere, og ledet ved min Overbeviisning om Indrctningens Hensigts
mcrssighed, saavelsom ved mine Folelser for Norges Vel, undertegner jeg min Garanti
som forste konstitnent. Hvo der tcenker som jeg, han eftcrftlge mig! Hvem der
indcn Februar Maaneds Udgang melder sig til Dircctionen som Interessent og tegner
sin Garanti, bor at agtes med Kassens forste Eonstitucnter. Skulde Nogen inden
saadan Tid have Bemcrrkningcr at fremfore ved den antagne Convention, da skulle
disse, naar de siriftligen leveres til mig, blive tagne under Overveielse."
Ester denne Ovfordring indfortes de forskjellige Tilstcdcvcrrendes Eubskrivtioner i
Indretningens Protokol, og Statholderen tegnede sig selv for 60,000 Bolvdaler ’)
til Laanc-Indrctningen og 30,000 til Diseonto-Indretningen. I hans Spor fulgte
den hele Forsamling, og der subskribcredes saaledes i Alt 1,720,000 Solvdalcr til
Laane-Indretniugen, og 696,000 Eolvdaler til Disconto-Indrctningen. Constitucu
terne fra Bergen forbeholdt deres Committercde Net til noermere at opgive de Summer,
for hvilke de vilde tegne sig. Subscrivtionen stede visseligen ikke af alle tilstede
værende Constituenter med store Forhaabninger, eller med Tillid til at en fast Grund
vold for Norges Pengevesen under den farlige politiske Stilling, hvori Norge nu
bcfandt sig, og under en almindclig Standsning i de vigtigste Ncrringsveie, kunde
lcrgges. Men den ene Substription ffjod den anden frem, og Prindscns Ezempel
rev Mcengdcn med sig. Skulde Indretmngcn virkelig verre kommen i Stand esler
Forslaget, da vilde mangen en Subskribent verre kommen i Forlegenhet» med at opfylde
den indgangne Forvligtelse ; thi flere Navne fandtes paa Listen, der siden stcdtes i
stor Forlegenhed i den borgerlige Stilling, og der gaves Faa, som ei vilde have solt
sig forlegne ved at reise en Sum, som de, henrevne af Fcedrclandskjcrrlighedens
Varme, med let og rund Ha?.nd havde subskriberer.
Da Subssriptioncn var endt, stredes til Valg af Directeurer, og dertil ovfor
dredes Forsamlingen af Prindsen med selgende Ord: Den Forrct at voelge en Di
recteur, som jeg vaaffjonner, at Samfundet har hart den scrrdeles Opmcrrksombed at
tilbyde mig, kan jeg ikke gjore nogen vcrrdigere Brug af, end at give mill Stemme
>) menes formeentlig Rigsdalrr Eolvv^rri.!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
