Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valg paa Directcuirr. Betragtninger. 323
til Stiftamtmand Thygeson, men jeg ved, at man i Almindeligbed paa lige Maade
ousser at erkjende hans Fortjenester af Indretningen. Dircctionsvalget paa samtlige
", Directeurer bor derfor have uafbrndt Fremgang." — Ester en saadan Opfordring
kunde Valget af ferstc Direetenr ikke verre tvivlsom. Thygcson var allerede da bekjendt
som en af Prindstns fortrolige Naadgivcre, der bavde hans Tillid i hoieste Grad;
han ansaaes for en af Landets mecst formu^lde Ma^nd, der ved sine disponible Midler
kunde give Indretningen Anseelse; han havde vundet Agtclse i Nationen red sin Em
bedsfcrrd, og den hele Forsamling havde et venligi og erkjendtligt Eindelag til ham
formedelst hans humane og venligeFcrrd nnder Forsainlingens Mode, saavcl ved For
rctningsbordct som i hans gjestfrie Hnus. Den anden Directeur, Conferentsraad C.
Anker, blev iligemaade valgt ester Prindscus Eind som en af hans fortrolige Naad
givere, og som en Mand, der i Danmart var bleveu brugt i vigtige TVrinder. De
ovrige li Dircctcurcr, Grev Wedel, Ths. Johs. Heftye og Agent Nielsen, vare deri
mod Forsamlingens eget Valg. Da Wedcl selv eudnu var i Danmark, da han
langtfra at besidde Prindscns Tillid allerede for havdc staaet i et spcendt Forhold til
l!am, og da den danske Konge selv dcelte denne Mistillit» til Wcdel, saa maatte
Grevens Valg til Directeur anstes som et talende Bcviis paa Nationcns Tillid, der
ei engang kunde svcrkkes under Indflydelscn af en boiere Misgunst. Agent Nielsen
stod i stor Agtelse som dygtig Forretningsmand , hvilken han som Bestyrer af det
Ankerskc Fideicommis havde erbvervet sig, og det formodcdcs, at ban som en af de
vigtigste Formcrnd for hun Indrctning vilde styrke Institutets Virksomhed gjennem
Fideicommissets Nigdom, og under Stifterens bckjendte Hensigt at understotte fcrdre
landske Anliggender. Hcftye valgtes som en af Hovedstadens dygtigstc, redeligste og
mcest formuende Handelsmcrnd. De A tilstedeværende Directcnrer bleve frcmkaldte og
aftagde den i Neftriptct af 20de Qctober 1813 befaledc Ed paa, at de ester bedste
Indsigt vilde med Trostab og Redelighcd udforc Intcrcssentstabets Forretninger, hvor
eftcr Prindsen tiltalede dem saaledes:
Hcrdredc mcd Medborgeres Tillid mistes Dem Held til Dercs vigtige Bestilling.
Med Fortrostning overgives Indrctningens Flor og Fremgang i agtede Medborgeres
Hender, og Alles Onsker sorenes om, at den maatte boere de heldige Frngter, som
vi have Grund til at forhaabe." — Nu endtos den bele Forretning, og Forsamlingen
oplostcs af Prindscn med selgende Slutningstale: Vore Forhandlinger ere sluttede.
— Saa drager hjem. Medborgere! med’ den Selvbevidsthed, at I have virket Gavn
for det elskede Norge; drager hjem og ndbreder den Stemning, som luer i Hvers
Vann. Sandt Fcrdrelandsfind er i denne Stund lagt for Dagen; det bcsjccler enhver
Nordmand i sin Kreds, og Mismod skal fly langt fra hans Bolig. See vi ei Guds
Styrelse til vort Bedste? Nytaars Morgen bragte os jo Trost og Redning, da vi
meget trengte til den’). Det vil indcrliaen glcrde vor gode Konge, at hans Be
strebelser til vor Frelse krones med Held, og vi ville ydc ham vor Taknemmelighet».
Trostab og Samdrcegtigbcd vcrre vort Losen! Lcrngc leve Kongen! — Held Norge!"
Forsamlingen iftemmedc tannende dctic Udraab, og dertil foiedes et ligefaa hoit
og varmt: Leve Prinds Christian Fredcrik!" Kn enkelt Stemme udraabte: «Leve
Kong Christian!" men den hcndode i Forsamlingsfalcn, uden at igjentages afNogen.
Der yttrcdes den Formening af flere Tilstedeværende, at Forfatteren af for omtalte
omsendte Brevc ansaa det ncrrvoerende Vicblik beqvemt til at ivcrrkscette en Forandring
i Norges politiske Stilling, som var forberedt ved den skriftlige Opfordring"). Men
baade den ene og den anden Opmuntring hengled uden Virkning, og faa godt som
übcmcrrket i en Forsamling, der hverken havde Lyst eller Kald til paa den Maade
’) Derved hcntydedes til den Efterrctninq, son: da var fommen, at 60 Skibe med Korn
vare mtbcr éa^ttain Kri eg er s Convm lylteligcn anfomne tit norske Kyster.
2) 3)ef ansaacs ilte passmdc at nndcrsege, hvorfra dcnnc Stemme lom, og Forfatteren
lan ingen Oplysning medoclc lnrom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
