Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum ?I. Eenogtredivte Capitel.
324
at gribe ind i Fremtiden. Enkelte af Forsamlingen yttrede sig fortrolige» med Harme
derover. — Saaledes oplostes en Forsamling, hvis egentlige og nermeste Formaal
maatte ansees forfeilet; thi neppe vare dens Medlemmer dragne til deres Hjem, for
det hele Arbeide saavelsom Subskriptionen glemtes under den store ftrax derefter fol
gende Statsforandring, og i de Bestemmelser, som senere hen bleve tagne for at ordne
et forvirret Pengevesen, toges intet Hensyn til denne Laane- og Disconto-Indretning
eller til de gjorte Subscriptioner. Ligesaa unyttige maatte ogsaa Vedkommendes Be
strcebelser — om de ellers vare alvorligen meente — vcere for at forberede en For
andring i Norges politiske Stilling og en begyndende Selvstcendighedstilstand, for at
forhindre den Forming mellem den skandinaviske Halvoes Stater, som var besluttet
af det europceifie Forbund. Begivenhederne, som ledede til Skilsmissen imellem
Danmark og Norge, fulgte saa raskt paa hverandre paa den afgjormde Krigsffueplads,
at Opmcerksomheden bortvendtes fra alle indvortes til udvortes Statsanliggender.
Men dette Mode havde en indirecte og ikke uvigtig Indflydelse paa Norges
Skjebne i Fremtiden, og var ligesom en Forberedelse til Folkets Deeltagelse igjennem
sine Representanter i Statens Anliggender. Det var forste Gang at Nationens
Mend, deels udkaarede af Regjeringen selv, deels valgte af Medborgeres Tillid, vare
sammenkaldte i et Samfund for at pleie Raad i Landets vigtige Anliggender. I
Alt hvad der angik disse, Statens oeconomiste Forfatning, indvortes Indretninger og
Finantsvcesen, havde Nationen paa denne Maade aldrig taget Deel, og som en Folge
deraf val Opmcerksomheden ikke henvendt paa de Hjelpemidler, hvorved denne Kundstab
og dette Studium til Fedrelandets Gavn kunde fremmes. Her vare nu Nogle af
Landets bedfte, meest formuende og fcrdrelandstsindede Mend samlede, de bleve opfor
drede til at give deres Mening tilkjende om Fedrelandets store Sag, og begyndte
at indsee Nodvendigheden af at forberede sig selv til at fortjene den derved viste Tillid
ved alvorligen at trenge ind i Sagen selv. De meddeelte hverandre deres Ideer,
de ovede sig i at forklare deres Tanker i storre Forsamlinger, og indsaae Nodvendig
heden af at agte paa, hvad der foregik i andre Lande under Folkets Deeltagelse
gjennem sine Representanter i Statens Anliggender. Paa den Tid trengte den Fri
hedsaand, som hjemler Folket Adgang til gjennem constitutionelle Former at deeltage
i Statens Anliggender, sig til det nordlige Tydstland, og derfra til det hoie Nord.
For at ovflamme Folkets Mod til at afryfte den franske Keisers Aag, beqvemmede
Fyrfterne sig til det Loste, at dele den regjerende Magt med Folket, og en friere
Forfatning ester constitutionelle Former blev lovet som en Belonning for store Opof
relser. — Da Danmarks Konge i Begyndelsen af den sidste syvaarige Krig i Norden
indsatte norske Mend som Medlemmer af det norske Regjeringsraad, opdroges enkelte
betydningsfulde Nordmend til en Deeltagelse i Regjeringen, hvorfra de hidtil i Norge
selv havde veret saa godt som udelukkede, og dertil aabnedes nu Flere af andre
Folkets Klasser Adgang, da et Raad, bestaaende af talrige Medlemmer, sammenkaldtes
for at raadstaae om vigtige Anliggender. Begge Dele vare virksomme Elementer til
at bringe den Grundform istand, hvorpaa Norges nye Forfatning byggedes, og til
at opdrage de Mend, hvoraf den lovgivende Magt sammenfattes, saavelsom dem, af
hvilke den executive Magt benyttede sig til at udfore den nye Lovgivnings Bestem
melser. Men nu forestod ogsaa mange af Landets Borgere mindre rolige Dage end
forhen, da de, udelukkede fra al Deeltagelse i Statsstyrelsen, alene havde private
Sysler at rogte. Den storre Forbindelse med Fedrelandet, den i en hoiere Grad
opvakte Interesse for dets Vel og Vee, som Deeltagelse i dets Bestyrelse maa give,
maatte kjobes med stort Besver, Tilsidesettelse af privat Fordeel og Savn af Fami
liegleder. I en anden Henseende havde denne Forsamling en reen Charakteer og et
fedrelandsk Anstrog. Ester Valgets Natur kunde ved samme ingen Cabale finde Sted.
Prindsen havde, understottet af sit Raad og sin under fin Eriksgata samlede Erfaring,
udkaaret de Mend, som med Hensyn til Kundskab, patriotisk Sindelag og betyd
ningsfuld Stilling ansaaes for Landets Kjerne, og de Udvalgte skuffede" ikke PrindsenS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
