- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
335

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stemningen i Norge. 335
Krig udbredte Sorg og Bekymring over begge tilforn forenede Niger. I Danmark
vare de vemodige Folelser ved Skilsmissen almindelige og Bekymringen udeelt, og
disse gave sig Lnft i Aviser og flere velskrevne Afhandlingcr. I Norge selv var der
i Sandhed saare Enkelte, som glededc sig ved den skandinaviske Halvses Forening,
eller deri anede Fremtidens Held for Fedrelandet. Man ventede i Norge et uheldigt
Udfald as Krigen; thi man vidste at store Krigermasser veltede md over de danske
Stater, og at Danmark kun havde en uforholdsmessig liden Styrke at scrtte imod
sine Fiender. Men de mange Rygter, som vare uddredte om megtige Nationers
Megling, Tillideli til at Englands Interesse for Norge skulde vaagne med fornyet
Kraft i Krigens sidste Oplosning, havde opvakt Forbaabninger i Norge, som neredes
derved, at vore Aviser optog blot hvad der kunde tjene Nationen til Trost, og der
fra Regjeringen selv mcstcndeels udgik beroligende Bctragtninger over de udvories
Forhold. — Da imidlertid Fredsslutningen i sit hele Omfang og med sine nedstaaende
Betingelser var bleven Nationen bekjendt, var det ftrste Indtryk, som Efterretningen
gjorde paa den storre Dccl af Nationen ndenfor Hovedstaden, forsaavidt den var
overladt til sine rolige Vetragtninger , Folelsen af en vis Nsdvendighed at boie sig
under en unudgaaelig Skjebne, og Haabet om at Foreningen med Sverige kunde skee
med Bevarelstil af Norges Eelvftendigbed og eu vassende constitutionel Form.
Tanken om en Modstand mod en Beslutning, som var tågen i det store Naad af
Europas mcrgligste Stater, faldt endnn kun forholdsmessigen faa Landsmend md,
og Haabet stottede sig, som ovenfor anfort, i denne Henseende til de Fordele, ved
lwilke Foreningen i Folge Englands Garanti var betinget. Forfatteren modtog paa
den Tid Breve fra Mend, der siden deels ved Prindsens Eide svillede en vigtig Rolle
i Selvstendighedsverket, deels paa Eidsvold fegtede djcerveligen for samme, hvori
de crklerede sig enige med ham deri, at Modstand vilde vcere unyttig og endog for
Fedrelandet skadelig, men at Kraften burde spares for at gjorc Foreningens Betin
gelser hederlige og for Norges Fremtid gavnlige. Strar efter at Kielertraetatens
Betingelser vare blevne bekjcndtgjorte , herffede saaledes ikke det politiske Schisma
udenfor Hovedstaden, der siden deelte Natioucn. Spiren dertil lagdes ved Prindsens
Hof, og udgik fra de ham ncermest omringendc Raadgirerc, og fra hans egen Afffy
for en Forbindelse, der for Evighcden adsvlittede begge de forbundne Nationer, forenet
maastee med et stille Haab om, at han kunde bevare Norges Krone for den danske
Kongcslegt. Vi have ovenfor gjort os bckjendt med nogle fjerne Forberedelser
i denne Henseende, der gik frugtcslose hen, saalcrnge Nigerncs Skilsmisse endnu
ei havde sundet Sted. Ved Christian Frederiks Side stode Mcend, der styrkede
ham i disse hoie Planer, og fra dem, iser fra Etiftamtmand Thygeson, udgi?
Flammeskrift til Landets meest formaaende Mend, hvori der forestilleoes det Uverdige
for den norske Nation i at lade sig paatvinge en Forening, hvoraf intet Godt kunde
flyde for Fedrelandet — kuv Treldom, Ulykker og Nedverdigelse. Man har —
hedte det i disse Breve, hvoraf Forfatteren ogsaa fra samme Haand fik et, — solgt
Huden for Bjornen er siudt." Det var den Indftydeise, som en saa bestemt Me
ningsyttriug, der udgik fra Regjeringens Sede selv, havdc, som forandrede dcv
almindclige Stemning, og det var saameget lettere at stabe et Modstandsparti mod
Kielertractatens, i ukloge, og den tenkende Dccl af Nationen stodende, Udtryk affattede
Beslutninger, som der i Nordmandens Varm boede en almindelig, og ligesom med
til at nedrive dct falsic Document. Dagen efter denne Posts Ankomst blev Fredens
sande Bcstaffenhed ham meddcelt gjcnncm en af hans Venner fra Arendal, og hans
Glcede over Frersbudstabct gil over til den bittn-ste Vctymring. I ct Brcv til Kam-
merherre Anler, som han strev under 21te Januar, bestrco han sine Folelser i denne
Anledning, og han tor troe, at de paa den Tid deeltes af den storie Dcel af Na»
tionen. Grev Ncdel var, som oveufrv fortalt, dengang i Tanmart, og Forfatteren
gjorde Anler en Meddelelse, som egentligen var Nedel bestemt. Brevet fintes i
Bilag 00. I Fredstractaten kom til (st»risiiania ’^l Januar, men Kemmeliglwldtcs.i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free