Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Andet Tibsrum 11. Treogtredibte Capitel.
Modermellen indsuet Modbydelighed mod en Forening med Sverige, hvis indvortes
Forhold, naar de gif over i Norges, ikke syntes fiikkede til at berede Fedrelandet
Fremtids Held.
Det var engang en almindelig herskende Mening, som er bleven gjentagen af
Historiske Forfattere, at Prinds Christian Frederiks Beslutning, at modsette sig Norges
Overgivelse ester Kielertractatens Indhold , hvilede paa en hemmelig Aftale med
Danmarks Konge, som i Folge denne Mening skulde ncere det Haab, at der i Tidens
Lob, og medens der endnu herstede en vls Ojering i Europas Politik, kunde ind
trcrffe Noget, der forandrede de paa den Tid gjeldende Anskuelser, og forstyrrede de
mcegtigste Staters Enighed, og at en ny Omveltning kr.n.de igjen fremlede de tyende
nordiske Rigers Forening. Men der er ikke allermindste Grund til at troe, at Dan
marks Konge, om han end nerede et stille Haab herom, har indledet nogensomhelst
hemmelig Underhandling i denne Henseende med Prindsen, ligesom intet af Sammes
Skridt henpegede vaa noget Saadant’). Prindsen sogte tvertimod at undgaae Alt,
hvad der kunde opvekke Formodning om en saadan Forbindelse, og brugte den stsrste
Forsigtighed i sine Forhandlinger med de danste Sendemend, der i politiske Wrender
opsendtes til Norge. Slig Falstbed, hvor sedvanlig i politiske Forhold, og hvor
undskyldelig under den Mishandling, som var Danmark vederfaren, laa ikke i den
danske Konges Cbarakteer, der ikke forstod hemmeligcn at undergrave indgangne For
pligtelser. Desnden var Freden Danmark nsdvendig, og det sukkede under Krigens
Byrder, saalenge Kielertractatens Fredspunkter ikke vare gangne i Opfyldelse. De
danske Stater, allerede sorud svekkede ved en ulykkelig Krigstilstand, bleve fremdeles
besatte af fremmede Here, saalenge Norges Forening ei var istandbragt efter Trac
tatens Medfor. Det svage Haab, som Danmark kunde nere om en Forandring i
Europas Politik, maatte snart forsvinde, da Napoleons Skjebne afgjordcs i Begyn
delsen af April, han selv nedlagde siv Keiserkrone, og fsrtes til Elba. Der rygtedes
vist nok om Uenighed imellem Sveriges Kronprinds og de allierede Magter, da han
vegrede sig ved at folge disses store Troppemasser md i Hjertet af Frankrige, eller
i det mindste seendregtigen nermede sig Valpladsen, idet han maatte have Betenke
lighet» ved at betrede sit Fedreland som Fiende. Men Carl Johan havde opfyldt
de med sine Allierede indgangne Forpligtelser ; han havde bidraget fin Dccl til Tydsk
lands Befrielse fra Napoleons Aag, og da dette var steet, vendte ban sig mod Norden,
for efter Tractatens Indkold at hoste Lsnnen for sin Deeltagelse i deu store Krig.
Iser maatte han vente sin ostlige Naboes trofaste Opfyldelse af en hsitideligcn ind
gangen Tractat, hvis Sag han saa kraftigen og betimeligen havde underststtet, og
som betalte Offeret med en anden Fyrstes Hjerteblod. Under saadanne Omstendig
heder kunde en Plan til Danmarks og Norges Gjenforening ikke modnes eller bringes
til Udforelse.
Det maa derhos paa den anden Side tilstaaes, at Prindsens og hans Raad
giveres Modstand mod en bogstavelig Opfyldelse af Kieler-Tractaten — en Modstand,
der understottedes og ligesom sanctioneredes af det norske Folk — i en vis Henseende
var betimelig, ligesom den visseligen var gavnlig og fremledte omsider et for Norges
Fremtid onsseligt Resultat. Prindsen og hans Raad kunde have valgt mere passende
Midler til at gjennemfore denne Modstand, og have ndftrt den med sterre Kraft;
men en übetinget Beredvillighed til at underhandle med Sverige paa Kielertractatens
Basis, kunde let bave ledet til en Sammensmeltning af begge Rigers indvortes Forhold,
som, unaturlig i sig selv og aldeles stridende mod begge Rigers, men fornemmelige»
’) sI. Chr. Berg antagei, at han ved sin Ndncrvnelse til Statholder i Norge 1813
allerede havde faaet en hemmelig, mundtlig Instruz i saa Henseende. D?n svenske
Regjering troede sig i 1814 overbeviist derom, og i Norge har det altid voeret en
temmelig almindelig Tro, hvis Grund eller Ugrund forst Fremtiden lan opklare;
jfr. Morgenbladet 1848 No. 49 og 60: Schinkel-Bergman VIII. 32. 48.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
