Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prindsens Raadgivere. Forsvarsanstalter. Prindse-Sedler. 339
Midler til at forsvare sig mod mcegtige og talrige Fiender, og uden Veiledning as
noget stort Talent i sit Krigsraad. Constitutionens Velgjerning skylder Norge Christian
Fredcrik, forsaavidt som han uden Vcrgring gav Udkastet dertil sit Bifald, og gav den
derved en Tilværelse, som ei kunde rokkes under en paafolgende Statsforandring ; men
Historien maa lade uafgjort, om ikke Conjuncturernes Veskaffenhed, og hans scrregne
Stilling til det norske Folk, bcvcrgede ham til at antage en liberalere Regjeringsform,
end som i Orunden var ester hans Sind.
Det kuilde ansees tvivlsomt, om Prindsen i sin forste 3taadgiver, Conferentsraad
Carsten Anker, havde gjort det rette Valg. Han var vistnok en Mand af Talenter,
forstandig i sin Tale og scerdeles interessant i Underholdning, endskjont hans Dovhed
gjorde Samtalen tung; men han havde lidct sat sig md i Menigmands Nettigheder,
og hans Ideer om hvad der tjente til Landets Gavn, hentede han mere fra den
svundnc Tids Feudalismc end fra den ncrrvcrrende Tids liberale Anskuelser. Han
havde vist nok vcrret brugt i flere vigtige Forretninger, og vi ville ikke paatage os at
bedomme Resultatet af hans Arbeider, men han var ikke heldig til at udfsre de
offentlige Commissioner, som under Selvstcendigheds-Perioden, og ester Norges For
ening med Sverige, bleve ham overdragne^). Det vigtige Wrende, som bctroedes
ham af Christian Frederik, mislykkedes aldeles. Det var formodentlig hans fine og
tcekkeligc Vcrsen, saavclsom hans herlige Underholdningsgavc, der indtog Prinds Christian
Frcderik, som det siden indtog Prindsens Eftermand, og i denne Henseende var han
vist nok uimodstaaelig").
Etiftamtmand Cmanuel de Thygcson, Prindftns anden Naadgiver, havde paa
den Tid et stort Navn i Norge formedelst en heldig Virksombed i sin Embcdsstilling
og i Provideringsvcesenct, saavelsom for den liberale Maade, hvorpaa han nylige»
under det store Mode af indkaldte Borgere havde deeltaget i Forsoget til at ordne
Pengevesenet, og den forekommende Gjcestfrihed, hvormed han aabnede sit Huus for
den store Krcds af sine Bekjendte og for Reisende, som besogte Christiania. Som
Stiftamtmand i Christiaussands Stift havde han erhvcrvet sig et Navn som Faa i
den Stilling, og som Stiftamtmand i Agershuus Stift skred han frem paa samme
Bane"). Men som stor Possesfionat i Danmark, hvor han snart skulde modtage
betydelige Land-Gicndomme, maatte hans Interesse ncrrmest vare heftet til hans Foe
dreland. Det var saaledes hans Kjcrrlighed til Prindsen, hans Deeltagelse i den
danske Tronarvings Skjebne og maaffec Haab om i sin Tld at bevirke Foreningen
med Danmark igjen i gammel Stiil, som lod ham tåge saa virksom Dccl i Prindsens
store Beslutninger, hvilke han forplantede og anbefalede over det ganske Rige. Det
var overhovedet Thygesons Art at lcegge store Planer med Kjcekhed, og udfore dem
med Raskhed, ligesom hans Virksombed ester Flens Mening derom ikke var fri for
en vis Bram. Imidlertid vårede hans Deeltagelse i Norges Selvstcendigheds-Sag
kun kort. Han gjorde en Reise til Danmark, som det hedte i Prindsens Anliggender,
og derfra vendte han ikke mere tilbage. Hans Navn ncevnedes siden kun sjeldent i
Norge, og kun i taknemmelig Erindring om hans velgjørende og liberale Virksomhet»
under Krigen i begge sine Cmbeds-Stillinger. Det nar saaledes kun det forste Stod
til Prindscns Beslutninger ester Norges Skilsmisse fra Danmark, som kom fra Thy
’) -San bai et kostbart Medlem af de Commissioner, hvis Formand han var, og trat
Sagcrne ud til en utilbsrlig Lcrngde. Forfatteren [tob, som Medlem af SBergb<erf§-
og Sslvvcrrks-Commissionerne, i flere Bersrelscspunlter tneb ham, og de havde i
ben Anledning ffere Stridspunkter, som dog afgjordes uden personlig Uvillie. [§an
blcv aldrig foerdig med nogen Ting. I. Chr. Berg.^
-) |.&an var en slet Huusholder og i en nedtrykt skonomifl Stilling, og han satte Po»
litilcn i ©bne eller Fcrrdighed at kunne bedrage. Man kunde derfor ikke have nogen
Tillid til ham, hvilket Kong Frederit VI. heller ikkc havde. — I. Chr. 33erg.j
3) I Som Amtmand i Hcdemailens Amt, hvilket bar hans fsrste Skridt paa Embeds-
banen her i Landet, var han og meget vel lidt. — I. Chr. Berg.l
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
