Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Andet Tidsrum 11. Fireogttedivte Capitel.
gesons Haand; men dette var kraftfuldt og i Forening med Carsten Ankers vift not
af Betydmhed for Sagen selv.
Fireogttedivte Capilel.
Christian Frcderiks Reise til Trondhjem. Modet paa Eidsvold.
3)a Prindsen havde taget fin Beslutning, ikke at forlade Norge under dets ncrrvce
rende kritiske Stilling, og at modscette sig Norges Forming med Sverige, var han
betcrnkt paa at reise de Midler, hvorved Vcerket kunde fuldbyrdes, og paa at vinde
Folkets Bifald ved et vassende Regjerings-Forhold. Hans ftrste Omsorg var at
udncrvne Chefcrne for de forskjellige Corps, som skulde forsvare Grcendsen mod de
Svenskes mulige Indfald, og at postere disse paa passende Punkter. Han saae fig
i denne Henseende om blandt de Mcend, som vare blevne ham personligen bekjendte
eller anbefalede som haederlige, dygtige og sit Fcedreland opoirede Mcend Fra hans
Kabinet udgik i den Henseende under Iste Februar Ordres til disse Chefer, blandt
hvilke iscer Oberstlieutenant Krebs og Oberst Hegermann syntes at have vceret i Be
siddelse af Prindsens sortrinlige Tillid. Han tillot» endog Oberst Hegermann i enkelte
Tilfcelde at tåge sin Beslutning paa egen Haand, uden derom at gjore Melding til
Generalmajor Staffeldt, til hvem det i Almindelighed var Corps-Cheferne paalagt at
rapportere deres Bevegelser. I sin Ordre til Hegermann siger han, at hans Brev
kun var et Udkaft, som Obersten selv ncermere maatte udarbeide, og hvorom Prindsen
vilde conferere med ham ved nceste Sammenkomst. Det er imidlertid af hans Ordres
klart, at hans Mening tun var at fore Krigen defensiv og ikke gjore noget Indfald
i Sverige, hvorimod han aabenbart ventede, at et Angreb vilde stee fra Sveriges
Side; og derpaa ftgte han ikke alene at forberede sig, men han syntes endog at
onske, at de svenske Krigere vilde paa denne Maade give de norske Anledning til at
maale Krafter med hverandre. I sit Brev til Hegermann siger han: Er Alt faerdigt,
onster jeg. at Fienden vilde komme." I Begyndelsen af Februar befalede han Oberst
Sejersted at inspirere Fredriksstads Fcestning og indberette ham dens Tilstand, hvorhos
han bemyndigede Staffeldt til at afscrtte Commandanten Mechlenburg, om han havde
tabt Hovedet", og indscette Schilling i hans Plads. Senere gjordes Major Hals
til Commandant. Han indfkjcerpede fremdeles Armee - Intendanten , Generalmajor
Haxthausen, at fremskynde Foranstaltningene til Armeens Proviantering og Beklcrd
ning. Han befalede, at de militaire og civile Magasiner skulde afsondres fra hver
andre, og de forfte forsynes med hvad der manglede i den reglementerede Beholdning,
som uden hans specielle Tilladelse ei maatte anvendes til andet end militairt Brug.
Tillige paalagde han Overproviderings-Commissionen hver Maaned at indgive en i
Rubrikker inddeelt Liste over Beholdningen ved Maanedens Begyndelse, over Indtcegt
oa Udgift i Maanedens Lob, og over den virkelige Beholdning ved Maanedens Udgang.
Til alle disse Foranstaltninger behsvedes Penge, og for at reise disse maatte
Prinds-Regenten tåge sin Tilflugt til Statens eneste Kilde paa den Tid — Fabri
cationen af Papiirpenge. Til at bestride de fornodne Stats-Udgifter lod han saaledes
ved Bekjendtgjorelse af 27de Januar 1814 udfcerdige Beviser til en Sum af 3’/?
Millioner Rigsbanksedler, der skulde modtages i alle Kasser og Oppeborsler. Disse
saakaldte Prindse-Sedler vare Begyndelsen til Selvstcendigbeds-Mynten, der siden
’) Krigshistoriens Lob vil efterhaanden lceie os at kjende disse Mcend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
