- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
342

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342 Andet Tidsmm 11. Fireogtredivte Capitel.
dertil. Et Nygte om, at noget Saadant vilde l’live forsogt fra Prindsens Sldc,
var vistnok gaaet forud for denne Reise, og havde givet Anledning til noglc forbe
redende Skridt i en anden Retning. Omtrent 6l) af Trondhjems meest ansccte Mcrnd
forenede sig og forfattede en Adresse, som henpegede paa en Reqjeringsform, der
vcrrnede om Folkets Rcttigbeder og befordredc en passende Magtfordeling ; men Ud
stederue besluttede i et samlet Mode ei at afgive den, fordi dens Forudsetning, Norges
Afstaaelse til Sverige, ei var officielt bekjendt under Prindsens Ophold i Trondhjcm.
Deres Hensigt opnaaedes kort cfter, da Rigsforsamlingen sammenkaldtcs. ’) Fuld af
den Tanke at forsvare Norges Selvstendighet» til det Dderste mod udcnlandss Vold,
lod Prindsen vistnok denne sin Hensigt indflyde i flere af de fmaa Taler, som han
holdt i Trondhjem, men intet Ord om at gjore denne Stad til en Fodskammel for
sin Tronbestigelse. Ved sin Ankomst til Trondhjem steeg han af ude paa Ilevolden,
og holdt ridende sit Indtog til Byen, efterat Commandanten havde overlcveret ham
Nsglerne. I den Anledning tiltalte han den forsamlede Skare omtrent med de Ord :
Med Henrykkelse har jeg gjennemreist Eders Land, og dette herlige Land ssuldc
Evensten erobre? Det stal i Evighed aldrig skee.’< Da Byens Geistlige, militaire
og civile Embedsmcrnd tilligemed Byens fleste Borgere modte til Eour i Stiftamt
mandsboligen, tiltalte han dem saalunde: leg udtrykker Dem min Tilfredshed ved
at see mig i Deres Midte. Hvor lykkelig vilde jeg vcere ved at bringe Dem sikkert
Haab om Fred; det er Nationens Gnste og Maalet for mine Bestrebelser; men kun
det selvstendige Norge kan nyde Fredens Velsignelser. Skulde den kjobcs med Under
kastelse under fremmed Aag, da vilde det vcere en ligcsaa stor Vanere for den ner
vcrrende Slcegt, som Uheld for vore Efterkommere. Foruroligende Nygter bebudede,
at gamle Norge skulde stykkes ud — det skulde aldrig have skeet; dertil staaer Tanken
ei heller; men nu gjelder det det hele; dog Norge kan og skal bestaae ved Sam
dregtighed. Jeg er uadstillelig fra Norge; min Tillid staaer til det norske Folk,
mit Haab til Gud, min Lon skal vere Folkets Kjerlighed. Jeg paaskjonncr det
Fedrelandssind, jeg overalt moder, og jeg vil gledes, hver Gang jeg kan give dette
Samfund Prover paa min Velvillie."")
Saaledes raadede nu Tanken om at forsvare Norges Selvstendighet» hos Prindsen,
og derpaa lagde han nu den alvorligste Haand. Med Reisen til Trondhjem og dct
dermed opnaaede Resultat var Prindsen vel tilfreds. I et Brev til Contre-Admiral
Lutten af 13de Febr. siger han: leg er fuldkommen vel ester en i alle Henseender
behagelig og vel tilendebragt Reise."
’) sDen originale Adresse med sine 58 Underskrifter eies NU af Sogneprest A. Faye i
Holt, til hvem dens Forfatter Carl Falsen, da Bystriver i Throndhjem, har
foråret den, tilligemed en Deel her benyttede nye Oplysninger. Den er underskrevet
af Byens bedste Mcrnd af alle Klasser, undtagen General v. Krogh, Generallieut.
Grev Schmettow, Stiftamtmand Grev Trampe og Biskop Bugge, som unrstoge sig
paa Grund af deres Embedsstilling. Ligesaa mangler den meget anseede Bergmester
Erik O. Knoph, Direkteur paa Roraas, men han var nctop fravoerende fra Thrond»
hjem, da han af Prindsen var afsendt til Falun, for at faa kjobt Krudt til Kobber-
verket og med det samme udforste Stemningen i Dalarne. Trampe forlangte og
fik ett Afskrift af Adressen, for at forevise den for Prmdscn, som altsaa kom til
Kundstab om dens Indhold. Vi meddele dm i Bilag Nr. 67.^
2) Forfatteren har i Henseende til denne Fremstilling henvendt sig til en af sine for-
trolige, i Trondhjem og i Norge hoiagtedc, Venner, Vankdirctteur Schnitler, som
personligen var tilstede ved de Festligheder, som gaves Prindsen, og af hans Med
delelse er Ovenstaaende en Gztract. Dertil har han foiet i Bilag Nr. 68 nogle
Notitser af Tiondhjcms Adressekontoir, ledsagede af nogle Anmcrrlninger af Over
inspecteur Schmidt, en af Mcdlemmernc af Rigsforsamlingen paa (iidsvold, til
Styrke for den Mening, som i Tezten er yttret. At Souverainitetsideen i den gamle
Forfatnings Stiil fpogede i nogen Trsnders Hoved — er vistnok en ugrundet Paa-
stand, der noksom gjendrives ved den omhandlede Adresse, der henpegede paa Tids-
aandens Krav i den Henseende. s,,Trampe, Schmettow og Vugge ssgtc", fortaeller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free