Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdiups Beretning om Modet paa Eidsvold 16de Februar 1614. 343
Paa Tilbagereisen fra Trondhjem standsede Prindsen paa Eidsvold, og beram
mcoe et Mode med nogle af Nationcns vigtige og udmcrrkede Mcrnd. I Valget af
disse Mcrnd havde han vistnok i den gamle danske Stiil taget Hensyn til de hoie
Embedsstillinger, hvori de Tilkaldte befandt sig, men han havde ogsaa tilstevnet Mcrnd,
som vare bckjendte med Folkets Stemning og Landets indre Forhold, og som gjorde
deres Mening gjceldende med Frimodighed og Indsigt. Om Hensigten af dette Mode
er der yttret saa forskjellige Meninger, de historiske Beretninger ere saa afvigende fra
hverandre, og boere saa meget Farven af de politiske Partier paa den Tid, at det er
vanskeligt for Historieskriveren at give en fuldstcendig, paa reen Sandhed grundet
Fremstilling derom. Forfatteren har derfor maattet stille Andres Erfaringer og flere
Mcends velvillige Meddelelser, som vare tilstede ved Modet, ved Siden af de Kjends
gjerninger, som han selv under et Ovhold i Christiania paa den 3id umiddelbart har
samlet og nedtegnet, for saavidt muligt at adsprede det Morke, som hviler over dette
vigtige Mode, der forelobigen styrkede Prindsen i hans Beslutninger, og bestemte hans
forberedende Skridt til at befceste sig paa Norges Regjeringsside. Det er, som oven
for bemcerket, hoist rimeligt, at Prindsens forste Tanke, efter at Kielertractaten var
bleven ham bekjendt, var at bestige Norges Trone som odelsbaaren^) Fyrste, og at han
efter Kongeloven troede sig berettiget til at indtrcede i sine Forfcrdres Rettigheder.
I disse hoie Begreber om fin Stilling til Norge efter Rigernes Skilsmisse bestyrkedes
han ved de enkelte Raadgivere, som i Oplosningens Dieblik stode ved hans Side,
og gave hun Souverainitetsidee Medhold. Forsaavidt det var hans Hensigt, under
alle Omstcendigheder at forhindre Norges Forening med Sverige, og saaledes ved en
bestemt Modstand bevare Norges forelobige Selvstcendighed, for senere hen, til beleilig
Tid og under forandrede politiske Forhold, at tilveiebringe de tyende nu ved Vold
adskilte Rigers Forening igjen, maatte Kongeloven for et Skud af den oldenborgste
Stamme vare den onskeligste Basis for Tronbestigelsen. Men det vårede ikke lcenge,
inden Rygtct om denne Prindsens Souverainitetsplan, endskjont det i Begyndelsen
udbredtes i en übestemt Form og svcevede alene om i et indskrcrnket Omraade, opvaktc
Mngstelse hos Flere blandt Landets anseete Mcrnd. Det var Enkelte blandt disse,
som, endnu for hiint Mode paa Eidsvold fandt Sted, med Mod og Held bekjcrm
pede hun Souverainitetsidee, og forberedte en Forandring. Det vil verre i de paa
hun Tid levende Landsmcrnds Erindring, hvor megen Omtale der dengang var om
Prindsens Samtale med Professor Sverdrup i denne Anledning, og for derom at
kunne ftemlcrgge den paalideligste Fremstilling, har Forfatteren modtaget en historisk
Beretning af Hadersmanden selv, som han her ordlydende indftrer:
Det var en af Markedsdagene i Christiania i Aaret 2814, da jeg, som i
«ogle Dage havde vcrret upasselig og derfor holdt mig inde, modtog et Besog af
Provst Schmidt i Eger, og, saavidt mindes, Feltprovst Munch. De fortalte mig,
at der i Byen gik det Rygte, at Prinds Christian efter sin Tilbagekomst fra Trond
hjem vilde lade sig udraabe til Konge i Norge, og at dette Rygte havde vakt Urolighed
i den norske Krigshcrr, som laa paa Grcendsen. Efter mit Forslag bleve de med
ovennevnte Bantdirecteur Schnitler i et senere Brev til Presten Faye, ved alle mulige
Midler at hindre Prindsen fra at komme i ncermere Bersrelse med den gamle General
v. Kiogh, men dette mislykkedes aldeles, da her ingen Mand var, som Prindsen
tilsyneladende viste sterre Opmcriksomhcd og Bevaagenhed, som han straz efter An»
tomsten og kort for Afreisen bessgte, samt indtog en stor Middag hos ham, og var
scerdelcs forekommende og elstvcerdig mod ham. — — Just under denne Mddag
ankom Major Brock som Coureer fra Danmark, hvem Prindscn stedede til Audients
ved Bordet, rakte ham sin Haand at tysse, og reiste sig kort efter, for at gjsre sig
beljendt med Depecherne."!
’) Dette Udtryl optog han rimeligviis gjerne, fordi han meente, at det maattc have
en god Klang i den norske Bondes Dren, og fordi det betegnede hans Arveret i
Fslge gamle Institutioner , endstjent Tronen neppe kunde ansees som Odels- og
Eiendomsgods, som andre lordeienoomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
